SSI-forsker modtager millionbevilling til at styrke tidlig diagnose af leversygdom hos nyfødte
12.12.2025 10:06:10 CET | Statens Serum Institut | Pressemeddelelse
Forsker Madeleine Ernst fra Statens Serum Institut (SSI) har modtaget 3,6 mio. kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) til et projekt, der skal udvikle værktøjer til tidlig diagnose af alvorlig leversygdom hos nyfødte.

Galdevejsatresi er en af de mest alvorlige leversygdomme hos nyfødte. Tilstanden rammer få børn hvert år, men har høj morbiditet og dødelighed, hvis den ikke opdages og behandles tidligt.
Med en ny bevilling på 3,6 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) får forsker Madeleine Ernst fra Statens Serum Institut (SSI) nu mulighed for at udvikle den næste generation af avancerede analysemetoder til tidlig opsporing.
“Tidlig opsporing er helt afgørende for prognosen ved galdevejsatresi. Med denne bevilling får vi mulighed for at udvikle mere sensitive analysemetoder, som kan opdage sygdommen tidligere end i dag,” siger Madeleine Ernst.
Projektet bygger på analyser af neonatale hælprøver (PKU-prøver) fra Danmarks Nationale Biobank og har til formål at udvikle en metode, der på sigt kan indgå i det danske screeningsprogram for nyfødte.
”I sidste ende kan vores forskning føre til integration af en analytisk metode i det danske neonatal screeningsprogram, hvilket væsentligt forbedrer overlevelsesraten og årligt vil kunne redde op til fem spædbørn fra alvorlige konsekvenser af galdevejsatresi,” siger Madeleine Ernst, der også påpeger, at det kan give besparelser i sundhedsvæsenet på nationalt niveau.
Adgang til unikke sundhedsdata
Afdelingen, der huser projektet, har stor ekspertise inden for massespektrometri og metabolomics til tidlig sygdomsopsporing. Kombinationen af avanceret teknologi og adgang til en unik, befolkningsbaseret biobank giver nye muligheder for at løse en hidtil uløst klinisk udfordring.
“Vi er meget glade for bevillingen. Den gør det muligt at skabe forskning med direkte betydning for patientbehandlingen og potentielt integrere nye metoder i den neonatale screening. I sidste ende handler det om at forbedre menneskers livskvalitet og – i yderste konsekvens – at redde menneskeliv,” siger Madeleine Ernst.
Om Statens Serum Institut
Statens Serum Institut (SSI) er et institut under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vi forebygger og bekæmper infektionssygdomme og medfødte sygdomme gennem forskning, overvågning, diagnostik og rådgivning.
Vi stræber mod at være en internationalt førende forsknings- og beredskabsorganisation, der styrker menneskers og dyrs sundhed.
Vi er cirka 1.000 medarbejdere på SSI, og vi spænder vidt, hvad angår faggrupper. Vi beskæftiger blandt andet læger, dyrlæger, ingeniører, epidemiologer, statistikere, laboranter, og økonomer.
Følg pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Ny rapport: Alder har størst betydning for gravides vaccinationstilslutning16.6.2026 15:22:27 CEST | Pressemeddelelse
Alder er den faktor, der har størst betydning for gravides tilslutning til vaccinationsprogrammerne blandt gravide, viser en ny rapport fra Statens Serum Institut. Rapporten peger også på betydelige geografiske forskelle i tilslutningen, mens tilslutningen til kighostevaccination er steget betragteligt efter indførelsen af et permanent tilbud.
Fortsat høj og stabil tilslutning til børnevaccinationsprogrammet15.6.2026 10:34:49 CEST | Pressemeddelelse
Tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet i Danmark er fortsat høj og stabil, viser en opgørelse over sæsonen 2025, hvor det også fremgår, at flere piger og drenge bliver HPV-vaccineret.
Danskers prøve for hantavirus er negativ8.5.2026 22:19:38 CEST | Pressemeddelelse
En dansk statsborger, der har opholdt sig på samme fly som en person smittet med hantavirus, er blevet testet negativ for hantavirus.
Direktøren, der tænker i pedaltag: Henrik Ullum fylder 6013.3.2026 16:01:22 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 20. marts fylder Statens Serum Instituts administrerende direktør, Henrik Ullum, 60 år. Mange kender ham som læge, professor og leder. På instituttet er han dog også manden, der ofte møder ind efter en cykeltur fra hjemmet i Hillerød, mens dagens beslutninger allerede har haft tid til at modne.
Ny analyse: Så markant var overdødeligheden under COVID-1923.2.2026 14:34:51 CET | Pressemeddelelse
Et europæisk studie ledet og koordineret af Statens Serum Institut dokumenterer, hvor meget dødeligheden steg under pandemiens første bølger, og hvordan niveauet senere vendte tilbage mod det normale vintermønster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum