Nyt år og nye nettariffer i Trekantområdet
12.12.2025 09:05:25 CET | TREFOR | Pressemeddelelse
Elnetselskabet TREFOR El-net ændrer pr. 1. januar takster. Prisen for at få strømmen transporteret falder i 2026, mens det årlige abonnement stiger.

Nettariffen er den pris, som elforbrugere betaler for at få strømmen transporteret, og for private og mindre erhverv i Trekantområdet bliver det i 2026 cirka 10 procent billigere pr. kilowatt-time, der transporteres gennem kablerne.
”Vi justerer priserne ved indgangen til 2026. Mens det årlige abonnement stiger en smule, falder nettariffen. De to ændringer udligner stort set hinanden, så en husstand med et årligt forbrug på 4.000 kWh vil ikke mærke en ændring,” forklarer Per Sørensen, elforsyningsdirektør i TREFOR El-net.
At abonnementet stiger i 2026 skyldes især øgede omkostninger til digitalisering og IT.
Prisen på at få transporteret strømmen følger en fast model i løbet af året. I vinterhalvåret ligger nettariffen på et højere niveau, da der generelt bliver brugt mere strøm i den mørke og kolde tid. Mens nettariffen er lavere i sommerperioden, når længere og varmere dage fører til mindre efterspørgsel på strøm til opvarmning og lys.
Over et døgn varierer nettariffen i en fast model. Prisen er lavest om natten, og højst i elnettets ”kogespids” fra klokken 17 til 21, hvor mange kommer hjem fra arbejde, laver mad og bruger strøm i hjemmene.
TREFOR El-net benytter denne model for at motivere elkunder til at flytte det elforbrug, der kan flyttes, til timer uden for spidsbelastningen med lav tarif.
I Kolding Kommune forsyner TREFOR El-net mere end 52.000 elnetkunder. Selskabet dækker samtlige 31.500 adresser i Fredericia Kommune, og i Vejle Kommune er der tale om knap 45.000 boliger, erhverv og ejendomme.
TREFOR El-net forsyner 8.700 adresser i den østlige del af Vejen Kommune og Vejen by, ligesom selskabet står bag elnettet til 13.800 adresser i Middelfart by og den nordvestlige del af Middelfart Kommune.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst:
Elforsyningsdirektør i TREFOR El-net, Per Sørensen på telefon 2835 7346
Billeder


Følg pressemeddelelser fra TREFOR
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TREFOR
TREFOR ændrer nettarif for at tage tempoet af stigende ladespids29.10.2026 08:08:22 CET | Pressemeddelelse
Elbilsejere i Trekantområdet er gode til at lade deres biler om natten. På seks år er elforbruget i timerne lige efter midnat steget markant og udgør en stigende andel af døgnets samlede elforbrug. For at tage tempoet ud af udviklingen ændrer TREFOR El-net nettariffen i tidsrummet mellem klokken 00 og 03.
TREFOR vil betale kunder for at levere fleksibilitet som alternativ til udbygning28.10.2026 09:50:51 CET | Pressemeddelelse
Elnetselskabet TREFOR El-net har fået grønt lys til at afprøve, om kunder og markedsaktører mod betaling kan hjælpe med at løse kapacitetsproblemerne i elnettet. Projektet skal undersøge, om fleksibilitet hos kunder er et hurtigere og billigere alternativ til udbygning af elnettet.
Følg med hvert kvarter: Nu kan elmålere på Bornholm aflæses fire gange i timen12.10.2026 08:29:10 CEST | Pressemeddelelse
De cirka 29.000 elmålere på Bornholm sender nu data for forbruget hvert kvarter. Det giver kunder hos TREFOR El-net Øst mulighed for at følge endnu mere detaljeret med i deres elforbrug. Du kan følge forbruget via eloverblik.dk, og vil du afregnes med en ny pris hvert kvarter, skal du have en særlig elaftale hos din elleverandør.
TREFOR El-net Øst tilpasser nettarif ad to omgange30.9.2026 09:44:34 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. oktober skifter nettariffen for private og mindre erhverv på Bornholm som sædvanligt til den højere vintertakst. TREFOR El-net Øst forudser stigende udgifter til el hen over vinteren og tilpasser derfor tariffen igen den 1. december, men som forbruger er der stadig penge at spare ved at flytte sit elforbrug til de billigste timer på døgnet.
TREFOR El-net Øst renoverer højspændingsledning på Bornholm4.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
TREFOR El-net Øst gennemfører den kommende uge et presserende vedligeholdelsesarbejde af en højspændingsledning på en strækning fra Østerlars til Olsker. Arbejdet påvirker ikke elforsyningen på Bornholm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum