Indlagte og ældre med kronisk sygdom har øget risiko for hjerte-kar-sygdom efter RSV-infektion
9.12.2025 11:35:14 CET | Statens Serum Institut | Pressemeddelelse
En RSV-infektion hos voksne er forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdom i op til et år efter infektionen. Risikoen er størst hos personer, der blev indlagt, de ældste aldersgrupper og personer med eksisterende hjerte-kar-sygdom eller diabetes.

RSV (respiratorisk syncytialvirus) forbindes ofte med sygdom hos småbørn, men virussen rammer også voksne, og en infektion hos personer over 45 år kan have langvarige konsekvenser for hjerte-kar-sundheden, viser et nyt stort studie fra Statens Serum Institut (SSI).
Studiet, der netop er publiceret i JAMA Network Open, viser, at en RSV-infektion var forbundet med 4,69 ekstra tilfælde af hjerte-kar-sygdom per 100 smittede i løbet af det efterfølgende år. Men risikoen var langt fra ens for alle.
"RSV-infektion hos voksne kan have alvorlige konsekvenser som hjerte-kar-sygdom. Risikoen er størst, hvis man bliver indlagt, er ældre eller allerede har hjerte-kar-sygdom eller diabetes. Er man 45 år, ellers rask og har en mild RSV-infektion, er der ikke grund til bekymring," siger Anders Hviid, afdelingschef på SSI.
Det meste sker i den akutte fase
Hovedparten af de ekstra hjerte-kar-sygdomstilfælde opstod inden for de første 30 dage efter infektionen.
"Størstedelen af de ekstra tilfælde forekommer i forbindelse med den akutte infektion. Det giver mening, da det er der, kroppen er under akut pres," forklarer Anders Hviid.
Forskerne fandt samme risiko for hjerte-kar-sygdom efter RSV-infektion som efter influenzainfektion. Det tyder på, at det er selve belastningen ved en alvorlig infektion, der øger risikoen og ikke noget specifikt ved RSV.
Vaccination kan muligvis forebygge hjerte-kar-sygdom
Resultaterne peger på, at RSV-vaccination for ældre og sårbare grupper kan have en bredere forebyggende effekt end hidtil antaget.
"Vores resultater tyder på, at RSV-vaccination ikke kun kan forebygge akut luftvejssygdom, men muligvis også hjerte-kar-sygdom. Er man ældre eller har kroniske sygdomme, der gør én sårbar over for infektioner, bør man overveje at få en RSV-vaccine, hvis muligt," siger Anders Hviid.
FAKTA
- I studiet indgik 8.747 personer med laboratoriebekræftet RSV-infektion og 8.747 personer uden infektion.
- Deltagerne var 45 år eller ældre med en gennemsnitsalder på 71,8 år. 69 procent af personerne med RSV-infektion blev indlagt.
- Den ekstra risiko for hjerte-kar-sygdom sås primært hos følgende grupper:
- For personer, der blev indlagt med RSV, var der 6,61 ekstra tilfælde af hjerte-kar-sygdom per 100 smittede.
- Personer, der ikke blev indlagt, havde ingen øget risiko.
- For de 85-94-årige var der 7,93 ekstra tilfælde per 100 smittede
- For de 45-54-årige var der 0,91 ekstra tilfælde per 100 smittede
- For personer med eksisterende hjerte-kar-sygdom var der 11,95 ekstra tilfælde per 100 smittede - for personer med diabetes var tallet 7,50
Om Statens Serum Institut
Statens Serum Institut (SSI) er et institut under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vi forebygger og bekæmper infektionssygdomme og medfødte sygdomme gennem forskning, overvågning, diagnostik og rådgivning.
Vi stræber mod at være en internationalt førende forsknings- og beredskabsorganisation, der styrker menneskers og dyrs sundhed.
Vi er cirka 1.000 medarbejdere på SSI, og vi spænder vidt, hvad angår faggrupper. Vi beskæftiger blandt andet læger, dyrlæger, ingeniører, epidemiologer, statistikere, laboranter, og økonomer.
Følg pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Ny rapport: Alder har størst betydning for gravides vaccinationstilslutning16.6.2026 15:22:27 CEST | Pressemeddelelse
Alder er den faktor, der har størst betydning for gravides tilslutning til vaccinationsprogrammerne blandt gravide, viser en ny rapport fra Statens Serum Institut. Rapporten peger også på betydelige geografiske forskelle i tilslutningen, mens tilslutningen til kighostevaccination er steget betragteligt efter indførelsen af et permanent tilbud.
Fortsat høj og stabil tilslutning til børnevaccinationsprogrammet15.6.2026 10:34:49 CEST | Pressemeddelelse
Tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet i Danmark er fortsat høj og stabil, viser en opgørelse over sæsonen 2025, hvor det også fremgår, at flere piger og drenge bliver HPV-vaccineret.
Danskers prøve for hantavirus er negativ8.5.2026 22:19:38 CEST | Pressemeddelelse
En dansk statsborger, der har opholdt sig på samme fly som en person smittet med hantavirus, er blevet testet negativ for hantavirus.
Direktøren, der tænker i pedaltag: Henrik Ullum fylder 6013.3.2026 16:01:22 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 20. marts fylder Statens Serum Instituts administrerende direktør, Henrik Ullum, 60 år. Mange kender ham som læge, professor og leder. På instituttet er han dog også manden, der ofte møder ind efter en cykeltur fra hjemmet i Hillerød, mens dagens beslutninger allerede har haft tid til at modne.
Ny analyse: Så markant var overdødeligheden under COVID-1923.2.2026 14:34:51 CET | Pressemeddelelse
Et europæisk studie ledet og koordineret af Statens Serum Institut dokumenterer, hvor meget dødeligheden steg under pandemiens første bølger, og hvordan niveauet senere vendte tilbage mod det normale vintermønster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum