Foredrag: Middelhavet - verdens farligste flugtrute
23.10.2025 13:22:19 CEST | M/S Museet for Søfart | Pressemeddelelse

Migranter krydser Middelhavet af mange forskellige grunde – nogle flygter fra krig og tortur, andre søger frihed og et bedre liv. For mange bliver Læger Uden Grænsers redningsskib GEO BARENTS en livline på verdens farligste migrantrute. Sine Plambech har som antropolog og dokumentarist har været ombord på redningsskibet, fulgt redningsaktioner tæt og dokumenteret møderne mellem redderne og de reddede. Torsdag d. 30. oktober kommer Sine Plambech til M/S Museet for Søfart i Helsingør for at give et sjældent indblik i de humanitære dilemmaer ved redningsarbejdet, migranters skæbner og Europas maritime grænse.
Med ord og billeder fortæller hun om skæbnerne ombord - de mennesker, der bliver reddet fra druknedøden, og de mennesker, som redder dem. Situationen på havet er blevet stadig mere kompleks: EU har udliciteret migrationskontrollen til lande som Libyen og Tunesien. Det har ført til mere vold, detentioner og pres mod migranter. Samtidig kriminaliserer flere europæiske lande redningsaktioner og humanitært arbejde til søs. Midt i dette krydsfelt mellem humanitære principper og stram immigrationspolitik står redningsskibene og redderne, der må håndtere politisk pres og krav om at sejle migranter langt væk eller tilbage til Nordafrika.
"Forskellen er, at de ikke længere primært ses som ofre, der skal beskyttes, men som folk, der skal stoppes. EU er gået fra fokus på humanitær indsats til grænsekontrol," skriver Sine Plambech i en kronik i dagbladet Politiken, og fortsætter: "At redde liv blev engang betragtet som en god og politisk neutral handling. Men i tilfældet Middelhavet er det blevet en handling, der rejser tvivl og hundredvis af spørgsmål."
Flugten på havet
Foredraget sætter museets aktuelle udstilling "SOS - Reddet på åbent hav" i perspektiv. Udstillingen fortæller historien om de 3628 vietnamesiske bådflygtninge, som for 50 år siden blev samlet op af den danske besætning på fragtskibet CLARA MÆRSK. Plambechs forskning og foredrag minder os om, at mennesker fortsat flygter til søs i håbet om et bedre liv.
“Havet er en motorvej for vores varer, men også en flugtrute for dem, der er nødt til at forlade deres hjem. Sådan har det været lige så længe, mennesker har kunnet sejle. Sine Plambech kan fortælle, hvordan søredninger og humanitært arbejde på havet foregår i dag, men også give os indsigt i, hvem det er der, vælger at sætte livet på spil for at krydse Middelhavet," siger Sarah Giersing, udstillings-og programchef på M/S Museet for Søfart.
Foredraget er en del af foredragsrækken M/S Udsyn, hvor museet i samarbejde med DIIS - Dansk Institut for Internationale Studier - sætter fokus på havet som scene for nutidens store geopolitiske udfordringer - fra klimakrise til migration. ”Sine Plambech er prisvindende forsker, forfatter og instruktør. Har bl.a. stået bag dokumentarer om dansk thailandske ægteskaber som f.eks. "Fra Thailand til Thy". Hendes aktuelle projekt RESCUE undersøger migranter, militser, redningsarbejdere og beslutningstagere på Middelhavet gennem både forskning og film.
Foredraget Middelhavet - verdens farligste flugtrute foregår torsdag d. 30. oktober kl. 17:00 - 18:15. Book en plads ved at forudbestille billet via museets hjemmeside. Gratis for årskortholdere.
Pressefotos til download herunder. For mere information, fotos eller interviews:
kontakt presseansvarlig på M/S, Heidi Vesterberg, Tlf. 51 24 92 84, hv@mfs.dk
Kontakter
Heidi Vesterberg
Presseansvarlig
hv@mfs.dk
+45 51 24 92 84
Billeder







Links
Følg pressemeddelelser fra M/S Museet for Søfart
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra M/S Museet for Søfart
Enkernes magt19.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kvinder og magt er temaet i ny særudstilling på M/S Museet for Søfart. Udstillingen ’Enkernes magt’ fortæller om 1800-tallets enker, der ejede skibe og investerede i dansk søfart – længe før kvinder fik stemmeret og adgang til økonomisk indflydelse. Udstillingen er en tegnet historie, der fletter illustratoren Karoline Stjernfelts poesi sammen med fakta og ny forskning.
Monsterhyggelig efterårsferie med Plus-Plus2.10.2026 12:42:34 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien inviterer M/S Museet for Søfart til gratis og monsterhyggelige Plus-Plus workshops om søuhyrer og andre mystiske havvæsener. Slip fantasien løs, byg søuhyrer i Plus- Plus og bliv klogere på uhyggelige væsener i havets dyb.
Enkernes magt18.9.2026 12:48:04 CEST | Pressemeddelelse
M/S Museet for Søfart åbner ny udstilling om magtfulde kvinder i dansk søfart. Udstillingen fortæller en overset historie om enker i 1800-tallet, der ejede skibe og investerede i dansk søfart - længe før kvinder formelt fik adgang til økonomisk indflydelse.
Træskibe, sømandssang og maritimt håndværk i Helsingør6.8.2026 12:47:15 CEST | Pressemeddelelse
På lørdag d. 8. august kommer skibene fra Danmarks største kapsejlads for klassiske træskibe - "Øresund på langs" igen til Helsingør. Dagen igennem er der sømandsstemning og masser af maritime oplevelser for børn og voksne på Kulturhavnen i Helsingør.
Spor af handel: Monumental collage af Javier Tapia2.7.2026 08:48:41 CEST | Pressemeddelelse
Med afsæt i M/S Museet for Søfarts samling har kunstneren Javier Tapia skabt et et gigantisk og farverigt panaroma over den globale handels historie. Den 24 meter lange collage bliver udstillet i museets historiske tørdok, der for første gang bliver brugt som åbent udstillingsrum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum