Udforsk flere byer på én billet med The Emirates Asia Pass
8.12.2025 13:40:44 CET | Emirates | Pressemeddelelse
Emirates lancerer nu The Emirates Asia Pass, en ny og fleksibel måde at udforske Sydøstasien på. The Emirates Asia Pass gør det enkelt for rejsende at kombinere flere destinationer i én booking og giver både nemhed, fordele og frihed til at skræddersy rejsen efter egne ønsker.

Nye muligheder for rundrejser i Sydøstasien
Med The Emirates Asia Pass kan passagerer planlægge og tilpasse deres rejseplaner på tværs af Thailand, Indonesien, Vietnam, Malaysia, Cambodja, Singapore og Laos, alt sammen i én og samme billet. Uanset om man drømmer om afslappende ø-retreater, kulturelle højdepunkter eller pulserende storbyer, gør The Emirates Asia Pass det nemt at forbinde destinationerne og opleve regionen på sin egen hånd.
Fleksibel rejse, fra én til ti flyvninger
The Emirates Asia Pass giver rejsende mulighed for at sammensætte en personlig rejse, hvor der kan inkluderes fra én og op til ti flyvninger inden for Sydøstasien og som ydermere giver mulighed for at besøge den samme by flere gange. En liste over alle inkluderede destinationer findes på emirates.dk.
Én billet - samlet i en booking
The Emirates Asia Pass kan købes af alle rejsende, der har en international Emirates-flyvning til Cambodja, Indonesien, Malaysia, Singapore, Thailand, Vietnam og Laos. Passet kan bestilles direkte via emirates.dk eller gennem rejsebureauer og samler alle flyvninger i et booking, så kunderne undgår flere separate billetter på forskellige luftfartsselskaber.
Gode udgangspunkter for eventyr i regionen
Fra Koh Samuis strande til Bangkoks storbyliv giver The Emirates Asia Pass rejsende mulighed for nemt at planlægge og forlænge deres rejse. Populære gateways som Singapore, Bangkok og Kuala Lumpur fungerer som naturlige startpunkter, med videreforbindelser i samarbejde med Bangkok Airways og Batik Air Malaysia.
Emirates flyver desuden mellem Thailand og Vietnam samt Thailand og Cambodja, hvilket udvider rejsemulighederne i denne region.
Nem ændring af rejseplaner
Passagerer kan ændre deres flyvninger efter køb mod et mindre gebyr på USD 15 pr. ændring på de flyvninger, der er inkluderet i The Emirates Asia Pass.
Nøgleord
Kontakter
Tina Tharaldsen
Tlf:+47 994 72 620tina@iteo.noBilleder

Links
Om Emirates
Historien om Emirates startede i 1985, da selskabet gik i luften med blot to fly. I dag råder Emirates over verdens største flåde af Airbus A380, A350 og Boeing 777-fly, så selskabets rejsende kan nyde komforten ved flybranchens nyeste og mest effektive wide-body fly.
Emirates inspirerer rejsende over hele verden med et stadig voksende netværk af verdensomspændende destinationer, brancheførende underholdning ombord, regionalt inspireret køkken og service i verdensklasse.
Emirates flyver pt. til flere end 140 destinationer på seks kontinenter, og selskabet har fløjet på ruten København/Dubai siden 2011.
Læs mere her.
Følg pressemeddelelser fra Emirates
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Emirates
Real Madrid forlænger megaaftalen med Emirates11.6.2026 08:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Emirates fortsætter som hovedsponsor og trøjesponsor for Real Madrid frem til 2031. Forlængelsen gør samarbejdet til det længstløbende trøjesponsorat i La Ligas historie
Arsenal pryder verdens største passagerfly1.6.2026 09:32:03 CEST | Pressemeddelelse
Luftfartsselskabet Emirates har afsløret et særligt A380-design som dedikeret til Arsenal FC efter klubbens Premier League-titel.
Emirates leverer sit stærkeste resultat til dato8.5.2026 08:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Emirates Airline leverer sit stærkeste årsregnskab til dato med et resultat før skat på USD 6,2 milliarder. Samtidig fastholder luftfartsselskabet sine investeringer i nye fly, teknologi og kapacitet trods fortsat geopolitisk usikkerhed i regionen.
Emirates har genetableret 96 % af sit globale rutenet5.5.2026 13:32:07 CEST | Pressemeddelelse
Luftfartsselskabet flyver nu til 137 destinationer i 72 lande med mere end 1.300 ugentlige afgange.
Første Emirates’ A380 med Starlink wi-fi ombord30.4.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er første gang, teknologien bliver installeret i denne flytype, og det betyder, at passagerer nu kan nyde mere end 2 Gbps i samlet båndbredde ombord på flyet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum