Her er de nye kundevalgte bestyrelsesmedlemmer i Fors
4.12.2025 09:36:34 CET | Fors A/S | Pressemeddelelse
Fors Kundevalg 2025 er vel overstået, og to nye bestyrelsesmedlemmer samt to suppleanter er valgt fra 2026. Samtidig har flere end tre gange så mange valgt at stemme i forhold til seneste kundevalg for fire år siden.

De 3.052 digitalt afgivne stemmer er talt op, og der kan dermed sættes navn på de to kundevalgte medlemmer af Fors nye bestyrelse. Endda med en væsentligt højere stemmeprocent end tidligere kundevalg.
Det er kandidaterne Carsten Rasmussen fra Lejre og Jacob Bøge Hansen fra Tølløse, kunderne har valgt ind i bestyrelsen. Dertil er kandidaterne Britta Lebeck Nissen og Michael Dufke Nørgaard valgt som suppleanter.
”Jeg ser frem til samarbejdet med hele den nye bestyrelse de kommende fire år. Der venter mange spændende opgaver, herunder også udarbejdelsen af en ny strategi,” siger administrerende direktør i Fors Steen Lindhardt.
Valgdeltagelsen ved forbrugervalgene i landets vand- og spildevandsselskaber er traditionelt set meget lav ifølge DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening). Ved seneste kundevalg i Fors i 2021 landede stemmeprocenten således også på 1,35. Ved det netop overståede kundevalg blev der afgivet 3.052 digitale stemmer, hvilket giver en stemmeprocent på 4,60. Det er mere end en tredobling i forhold til 2021.
”Jeg glæder jeg mig over, at så mange flere end tidligere har haft lyst til at gøre deres indflydelse gældende og få stemt. Forsyning spiller en nøglerolle i samfundet og i den grønne omstilling,” lyder det fra direktøren.
De nye kundevalgte bestyrelsesmedlemmer tiltræder, sammen med den øvrige nye bestyrelse, i forbindelse med generalforsamlingen i januar 2026.
Kontakter
Victoria Rogena Holst PoulsenPressekonsulentPresse & Kommunikation
Tlf:21279984vpo@fors.dkBilleder
Links
Om Fors A/S
Hos Fors A/S når vi hver dag ca. 200.000 kunder med effektive løsninger inden for vand, spildevand, affald og fjernvarme i vores tre ejerkommuner: Roskilde, Holbæk og Lejre. Vi er godt 240 medarbejdere, der yder den daglige indsats, hvor kundekontakt i øjenhøjde, forsyningssikkerhed og grøn omstilling er grundpillerne.
Vi er ISO-certificerede, hvilket sikrer sammenhæng mellem strategi, politikker, procedurer og konkrete handlinger. Læs mere om vores ISO-certificering her.
Følg pressemeddelelser fra Fors A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fors A/S
Affaldsprisen falder i Holbæk Kommune i 202712.11.2026 13:09:44 CET | Pressemeddelelse
Kombinationen af øget producentansvar og ny leverandør til indsamling af affald betyder en lavere affaldspris i Holbæk Kommune i 2027.
Nu skal kaffekapslerne sorteres som metal11.11.2026 12:22:52 CET | Pressemeddelelse
Kaffekapsler af aluminium skal fremover sorteres som metal, også hvis de indeholder kaffegrums.
Godt 100 sommerhusejere kom til informationsmøde på Tuse Næs14.9.2026 09:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag var godt 100 sommerhusejere mødt op i Tuse Næs Hallerne for at få information og svar på spørgsmål om den kommende kloakering af en række sommerhusområder.
Fors skal renovere fjernvarme i Jyderup22.7.2026 08:32:06 CEST | Pressemeddelelse
De kommende måneder skal Fors renovere fjernvarmeledninger på Teglværksvej og Skarridsøgade i Jyderup. Det sker for også i fremtiden at sikre stabil og driftssikker fjernvarme til området.
Nyt grundvandssamarbejde skal sikre det rene drikkevand i Holbæk Kommune24.6.2026 09:04:44 CEST | Pressemeddelelse
Grundvandssamarbejdet i Holbæk Kommune består af Fors og de private vandværker, som sammen skal realisere kommunens indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i samarbejde med lokale landmænd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
