Antal huse og lejligheder til salg rammer laveste niveau i flere år
4.12.2025 06:00:00 CET | Boligsiden | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal viser et fortsat faldende udbud for alle boligtyper. Det hænger især sammen med en fortsat høj efterspørgsel, og for både huse og lejligheder er der tale om det laveste antal boliger til salg siden henholdsvis 2023 og 2022.

Cirka 32.000 villaer og rækkehuse står i øjeblikket med et Til-Salg-skilt foran døren, og det er væsentligt færre udbudte huse end for et år siden.
Konkret er der tale om et årligt fald på knap 10,8 procent siden samme tidspunkt sidste år, og det er blandt de største fald, der er registreret på denne tid af året.
Det viser Boligsidens nye udbudstal for primo december 2025.
”Vi ser fortsat en stor købelyst blandt de danske boligkøbere, og det sætter sine spor i udbuddet. For selvom det ikke er usædvanligt med et fald i udbuddet på denne tid af året, er der tale om et relativt stort årligt fald,” forklarer Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.
Udvikling i udbud af villaer og rækkehuse primo december 2025
|
Område |
Antal til salg primo december 2025 |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
|
Hele landet |
32.066 |
-2,9 % |
-10,8 % |
|
Region Hovedstaden |
4.087 |
-4,4 % |
-17,3 % |
|
Region Midtjylland |
9.352 |
-3,3 % |
-10,2 % |
|
Region Nordjylland |
5.736 |
-3,1 % |
-5,7 % |
|
Region Sjælland |
4.483 |
-2,4 % |
-17,6 % |
|
Region Syddanmark |
8.408 |
-1,9 % |
-7,3 % |
Kilde: Boligsiden
Det samlede udbud af villaer og rækkehuse er på landsplan faldet hver måned siden primo juni 2025, og vi skal tilbage til primo september 2023 for at finde et niveau, der er lavere end det nuværende.
”Udbuddet af huse er faldet uge for uge siden sommer. Samtidig har antallet af solgte huse hver uge ligget over både samme tidspunkt sidste år og gennemsnittet for tidligere år. Købelysten er med andre ord høj, og mange har økonomien til at realisere deres boligplaner – og det afspejler sig tydeligt i udbuddet,” siger Birgit Daetz.
Det faldende udbud gælder i langt størstedelen af landet, og kun i 9 kommuner er der ved indgangen til december flere villaer og rækkehuse til salg end det var tilfældet på samme tidspunkt sidste år.
Men det er særligt i kommunerne i og omkring hovedstaden, der er sket de største fald.
Udbuddet af lejligheder halveret i Aarhus
Tendensen er den samme for ejerlejlighederne.
Boligsidens nye udbudstal viser, at antallet af ejerlejligheder til salg på landsplan er reduceret med 24,4 procent det seneste år, og her er der tale om det laveste udbudsniveau siden foråret 2022.
For Københavns Kommune, som rummer det største marked for ejerlejligheder, er faldet større.
Her er der aktuelt 1.024 ejerlejligheder til salg, hvilket er 34 procent færre end på samme tidspunkt sidste år. Det er samtidig det laveste niveau, der er registreret for hovedstaden i hele Boligsidens statistik.
Endnu mere udpræget har udviklingen været i Aarhus Kommune. Her er der ved indgangen til december 402 ejerlejligheder til salg, og udbuddet er reduceret med 51 procent siden samme tidspunkt sidste år.
Halveringen i udbuddet betyder, at det nuværende antal lejligheder til salg er meget tæt på det laveste niveau, der er registreret i Boligsidens statistik. Kun omkring årsskiftet 2020/2021 er det set lavere, da der dengang var 387 ejerlejligheder til salg i Aarhus
”Lejlighedsmarkedet har været helt særligt i år. Den store efterspørgsel i både København og Aarhus har skabt et højt aktivitetsniveau, hvor der bliver solgt rigtig mange lejligheder. Det tynder mærkbart ud i udbuddet, og når køberne får færre boliger at vælge imellem, presser det priserne markant op – præcis som vi har set gennem året,” forklarer Birgit Daetz.
Ligesom for husene er der i de seneste mange uger solgt flere ejerlejligheder, end det var tilfældet i samme uge sidste år, ligesom antallet af solgte lejligheder også er højere end gennemsnittet for de tidligere år.
Udvikling i udbud af ejerlejligheder primo december 2025
|
Område |
Antal til salg primo december 2025 |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
|
Hele landet |
5.577 |
-5,1 % |
-24,4 % |
|
Region Hovedstaden |
2.098 |
-6,2 % |
-34,3 % |
|
Region Midtjylland |
1.212 |
-5,5 % |
-27,5 % |
|
Region Nordjylland |
897 |
-2,6 % |
-1,1 % |
|
Region Sjælland |
426 |
2,7 % |
-24,7 % |
|
Region Syddanmark |
944 |
-7,5 % |
-8,8 % |
Kilde: Boligsiden
Udvikling i udbud af ejerlejligheder i de største byer
|
Kommune |
Antal til salg primo december 2025 |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
|
København |
1.024 |
-3,6% |
-34,1% |
|
Frederiksberg |
148 |
5,7% |
-18,7% |
|
Aarhus |
402 |
-8,4% |
-50,9% |
|
Odense |
270 |
-5,9% |
-5,3% |
|
Aalborg |
633 |
-3,5% |
5,5% |
Kilde: Boligsiden
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Boligmarkedet holder fast i det høje tempo, men salget flytter sig21.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye handelstal fra Boligsiden viser et stigende boligsalg i april sammenlignet med samme måned sidste år. Huskøberne er særligt aktive i Østjylland, imens lejlighedssalget stiger uden for hovedstaden, og sommerhussalget tager igen fart.
Standardlejligheden i København er steget 100.000 kr. hver måned i et år13.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye april-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at lejlighedspriserne i København netop har krydset 75.000 kr. pr. kvm. Det sker præcis et år efter, at salgsprisen rundede 60.000 kr. pr. kvm. Udviklingen svarer til, at en lejlighed på 80 kvm. er blevet 100.000 kr. dyrere måned for måned det seneste år.
Udbuddet af lejligheder vokser for boligkøberne i København6.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en lang periode med et nedadgående udbud af ejerlejligheder i hovedstaden, er antallet af lejligheder til salg i København steget i de første måneder af 2026, og udbuddet er nu på niveau med samme tidspunkt sidste år. Det viser Boligsidens nye udbudstal.
Budkrig i Aarhus: Hver tredje lejlighed sælges på overbud17.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lejlighedsmarkedet i Aarhus Kommune er glohedt, og nye tal fra Boligsiden viser, at køberne er ivrige efter at sikre sig handlen. 33 procent af lejlighederne i Aarhus blev i marts solgt på overbud.
Højt tempo i boligsalget: Flere solgte lejligheder og sommerhuse16.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for marts, og dermed hele 1. kvartal 2026, viser et stigende salg af både lejligheder og sommerhuse, imens salget af huse holder det høje niveau fra sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum