Kvanteforskning i Danmark styrkes med fem nye postdocs
9.12.2025 09:00:00 CET | Danmarks Frie Forskningsfond | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt knap 10,5 mio. kr. til fem yngre forskere, der nu får mulighed for at deltage i et forskerudvekslingsprogram for postdocs på kvanteområdet. Målet er at styrke internationaliseringen af dansk forskning på kvanteområdet.

En skal til Holland, en til Spanien, en til Sverige og to skal til USA. I alt fem postdocs er klar til at drage ud i verden, hvor de vil få ny viden og styrke deres forskningskompetencer på kvanteområdet. De har alle fået en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond i det nye forskerudvekslingsprogram for unge forskere på kvanteområdet. Programmet skal give mulighed for, at talentfulde forskere på postdocniveau får mulighed for at tilbringe en periode af deres forskerkarriere på førende forskningsinstitutioner i udlandet.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger om kvanteudvekslingsprogrammet:
”Det har en kæmpe værdi for Danmark som kvantenation, at vi kan sende unge forskere ud i verden for at forske i kvanteteknologi i nogle af verdens førende forskningsmiljøer. Vi kan være virkelig stolte af, at førende forskningsinstitutioner rundt omkring i verden vil lave udvekslinger med Danmark på kvanteområdet. Det understreger endnu engang, at Danmark er en stærk kvantenation, og hvor vigtigt det er, at vi fortsætter med målrettet at prioritere forskning i kvante”.
Det er Danmarks Frie Forskningsfonds råd, DFF | Natur og Univers, som har vurderet alle ansøgningerne, og forperson Kirstine Berg-Sørensen siger om bevillingerne:
”Det er en god mulighed for at få unge forskere med en ph.d. fra Danmark ud i verden. Her får de ny viden, kompetencer og ekspertise, som de har i de internationale miljøer, med hjem. Da det er et udvekslingsprogram for postdocs, er det også en mulighed for at få opbygget kompetencer i det næste ’lag’ af forskere, som kan være med til at styrke de danske forskningsområder på kvanteområdet”.
Se alle bevillinger til forskerudvekslingsprogram for postdocs på kvanteområdet i 2025 her.
Materialeudvikling med kvanteegenskaber
Blandt de nye bevillinger er der bl.a. forskning i udvikling af nye kvantekryptografiske teknikker, fordi vores traditionelle databeskyttelse udfordres af den hurtige udvikling af kvantecomputere. Der forskes også i en ny type elektronisk komponent, der kan lede strøm uden energitab, samt en måde til at koble de to mest konkurrencedygtige kvantecomputerplatforme med hinanden, så man kan formindske og sammenkoble flere qubits på en enkelt mikrochip.
Postdoc-projekterne skal være af to års varighed, hvor de 12 måneder skal være hos en førende udenlandsk forskningsinstitution på kvanteområdet. Målet er at de unge forskere efter udenlandsområdet bringer ny viden og deres forskningsprojekt med tilbage til deres danske forskningsinstitution, så det kan berige kvanteforskningsområdet i Danmark.
Der tages forbehold for ændrede bevillingsbeløb og antal bevillinger ved den kommende administrative gennemgang.
Fakta om uddelingen ’Forskerudvekslingsprogram for postdocs på kvanteområdet ’
Danmarks Frie Forskningsfond har modtaget i alt ni ansøgninger til ’Forskerudvekslingsprogram for postdocs på kvanteområdet’, og der er uddelt midler til fem projekter. Succesraten er 56% målt på antal ansøgninger.
’Forskerudvekslingsprogram for postdocs på kvanteområdet’ er ét blandt de 12 politisk fastsatte temaer, som Danmarks Frie Forskningsfond skal uddele midler til i 2025.
Danmarks Frie Forskningsfond har siden 2018 udmøntet forskningsbevillinger inden for politisk fastsatte temaer, som er finansieret ved årlige politiske aftaler om fordeling af forskningsreserven.
Programmerne er åbne for ansøgninger fra alle videnskabelige områder, der kan bidrage med viden til temaet. Politisk prioriteret, tematisk forskning fungerer som et supplement til den frie, uafhængige forskning, der er baseret på forskernes egne nysgerrighedsdrevne initiativer.
Kontakter
Berit Bader LemmingSpecialkonsulent
Tlf:+45 72 31 95 08bbl@ufm.dkOm Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den nybrudskabende forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder. Fonden uddeler også hvert år tematiske midler til politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Praksisnær forskning skal styrke det specialiserede socialområde20.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond støtter fire nye forskningsprojekter inden for det specialiserede socialområde med i alt ca. 38 mio. kr. Projekterne skal bidrage med ny viden og kapacitetsopbygning inden for forskellige tematikker af det specialiserede socialområde.
Fra algoritmer til etik: 57 mio. kr. til forskning i kunstig intelligens7.10.2026 08:53:50 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond støtter ni nye forskningsprojekter inden for kunstig intelligens med i alt ca. 57 mio. kr. Projekterne skal blandt andet bidrage med ny viden om brug af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet, udvikling af energibevidste systemer og hjælp til mennesker, der har det svært.
Nye forskningsprojekter skal undersøge kunstig intelligens på kræftområdet6.10.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
7 nye forskningsprojekter får støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond til forskning i kunstig intelligens på kræftområdet. Projekterne skal blandt andet undersøge om AI kan identificere kræftvæv i realtid, forudse risici for den enkelte ved at få strålebehandling og være med til at diagnosticere knoglemarvskræft tidligere.
Fem forskningsprojekter skal give ny viden om udsathed og mistrivsel blandt børn og unge2.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt lidt over 30 mio. kroner til fem forskningsprojekter under temaet ’Forskning i udsathed samt mistrivsel’. Fælles for dem alle er, at projekterne ønsker at skabe ny viden, konkrete værktøjer eller på anden vis hjælpe udsatte børn og unge.
Nye forskningsprojekter skal skabe viden om ældre og demens1.10.2026 08:19:57 CEST | Pressemeddelelse
Fire nye forskningsprojekter får støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond til forskning i ældre og demens. Projekterne skal blandt andet undersøge livsovergange, infektionsforebyggelse, sammenhængende forløb før, under og efter akutindlæggelser for demente og tillid i plejen af ældre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum