FH finder ny forhandlingschef i egne rækker
1.12.2025 13:40:37 CET | FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation | Pressemeddelelse
Teis Halsboe-Marcussen er blevet udnævnt til ny forhandlingschef i Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvor han vil have det overordnede ansvar for forhandlinger med arbejdsgiverne.

Det bliver den 34-årige advokat Teis Halsboe-Marcussen, der overtager posten som forhandlingschef i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
”Jeg er så glad for, at Teis har sagt ja til at påtage sig en større rolle i FH. Han er et stort talent, kender det private overenskomstområde indgående og er en knusende dygtig advokat. Han bliver en stærk forhandler på vegne af lønmodtagerne,” siger FH’s direktør, Mads Reinholdt.
Som forhandlingschef bliver Teis Halsboe-Marcussen et centralt bindeled mellem FH og Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Forhandlingschefen har ansvaret for både at lave, vedligeholde og håndhæve aftaler med arbejdsgiverne, ligesom han får en vigtig rolle i trepartsforhandlinger og implementering af direktiver fra EU.
”Jeg glæder mig utrolig meget til at komme i gang. Forholdet mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne er fundamentet for den danske model, og vores velfungerende arbejdsmarked er dybt afhængigt af, at vi kan lave aftaler med hinanden. Og ikke mindst, at vi overholder de aftaler. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg nu får muligheden for at komme helt ind i maskinrummet på den danske model, siger Teis Halsboe-Marcussen.
Teis Halsboe-Marcussen er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 2017 og uddannet advokat i 2020. Han har en fortid som jurist i Dansk El-Forbund fra 2017-2020 og har været ansat i FH i fem år.
Han begynder i stillingen med det samme.
Kontakter
FH's pressetelefon
Tlf:26119710Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
FH: Vismændene sætter vigtigt fokus på alvorlig stress i arbejdslivet20.10.2026 12:05:51 CEST | Pressemeddelelse
Det har markante konsekvenser for både lønmodtagere, arbejdsmarkedet og økonomien, når mennesker bliver ramt af alvorlig stress. Det konkluderer de økonomiske vismænd i deres nye rapport. Fagbevægelsens Hovedorganisation opfordrer til mere fokus på forebyggelse.
FH: Gode takter i finanslovsforslag9.10.2026 08:18:35 CEST | Pressemeddelelse
Det er et ansvarligt finanslovsforslag med vigtige investeringer i velfærd og tilbagetrækning, regeringen netop har præsenteret. Sådan lyder vurderingen fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. Et forslag møder dog skarp kritik.
FH: En stærkere grundskole skal give flere unge en vej til uddannelse og job3.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere timer med to fagpersoner, flere penge til kommuner med de største udfordringer og mere systematisk brug af juniormesterlære. Det er blandt forslagene i et nyt udspil fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Markant løft af Tidlig Pension: Flere får råd til en værdig afslutning på arbejdslivet12.9.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har nu sat dato på forbedringerne af Tidlig Pension. Fra årsskiftet bliver ydelsen hævet, og flere får mulighed for at bruge ordningen. FH-formand Morten Skov Christiansen kalder det et vigtigt skridt for lønmodtagere med lange og hårde arbejdsliv.
Arbejdsmarkedets parter enige om enkel og effektiv model for id-kort8.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DA, FH og Danske Byggefag har indgået en fælles forståelse om, hvordan det nye id-kort på byggepladser kan udmøntes, så ordningen både styrker kontrollen, beskytter medarbejdernes data og er enkel for virksomhederne at bruge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum