Aarhus Airport

Aarhus Airport indgår aftale med Forsvaret

5.12.2025 13:40:09 CET | Aarhus Airport | Pressemeddelelse

Del

Aarhus Airport sikret – fokus rettes nu mod lufthavnens videre udvikling og igangværende vækstrejse.

Den civile og kommercielle drift i Aarhus Airport fortsætter uændret efter ny aftale indgået med Forsvaret.
Den civile og kommercielle drift i Aarhus Airport fortsætter uændret efter ny aftale indgået med Forsvaret. Foto: Aarhus Airport

Aarhus Airport har netop indgået en aftale med Forsvaret, hvor den kritiske infrastruktur – herunder landingsbane, kontroltårn og tekniske installationer – overtages af staten. Den civile og kommercielle drift fortsætter uændret. Med aftalen etableres et solidt fundament under lufthavnens fremtid, der fjerner usikkerheden omkring den fremtidige drift, og dermed giver østjyske rejsende tryghed for at kunne benytte deres regionale lufthavn fremover. 

Aarhus Airport fortsætter driften for fuld styrke og kan nu intensivere planer om nye ruter, endnu bedre service og styrkede faciliteter for både erhvervsrejsende, turister og samarbejdspartnere. Aftalen er samtidig en gevinst for Danmarks næststørste økonomiske vækstcentrum, hvor tilgængeligheden ud i verden fastholdes og udbygges yderligere.

“Det er en stor glæde, at vi nu har fået stabilitet omkring lufthavnens fremtid. Aftalen giver os arbejdsro til at accelerere udviklingen og fortsætte den vækstrejse, vi er på - til direkte gavn for den østjyske region, rejsende og de mange arbejdspladser, som Aarhus Airport genererer i og omkring lufthavnen”, udtaler bestyrelsesformand i Aarhus Airport, Lars Dige Knudsen.

Det er ikke ualmindeligt, at Forsvaret har et tæt samarbejde med civile lufthavne, hvor de investerer i materielle anlæg. Det er blandt andet tilfældet i lufthavnene i Midtjylland og Aalborg.

Administrerende direktør i Aarhus Airport Lotta Sandsgaard ser frem til samarbejdet med Forsvaret og fremhæver betydningen for lufthavnen:

”I Aarhus har Forsvaret opkøbt betydningsfuld kritisk infrastruktur, hvilket vi ser som en langsigtet investering i geopolitisk sikkerhed og en understregning af Aarhus Airport's position i Danmarks sammenhængskraft. Aftalen betyder, at vi sikrer tryghed og retning for vores medarbejdere, og at vi kan intensivere arbejdet med at tiltrække nye ruter til glæde for passagerne”.


Tre direkte effekter af aftalen

  1. Stabil drift, uændret service for alle rejsende og mulighed for at skabe endnu bedre passageroplevelser
  2. Tryghed og fremtidsperspektiv for medarbejderne
  3. Styrket position som regionalt trafikknudepunkt med adgang til hele verden


Aarhus Airport’s dialog med den potentielle private investor Fairchild Aerospace Group om blandt andet logistik og business park fortsætter uændret. Med Forsvarsaftalen har arbejdet med de strategiske udviklingsplaner fået et stærkt udgangspunkt og står dermed ved en ny begyndelse – ikke alene som kritisk infrastruktur, men som et voksende trafikknudepunkt for hele Østjylland.

Aarhus Airport skaber omkring 4.400 arbejdspladser. Heraf er cirka 400 beskæftigede i selve lufthavnen, 250 blandt lufthavnens leverandører og 250 på baggrund af forbruget fra luftfartansatte, mens de katalytiske effekter skaber 3.500 af de beskæftigede.

Kontakter

Billeder

Fly i Aarhus Airport
Fly i Aarhus Airport
Aarhus Airport
Download
Terminal Aarhus Airport
Terminal Aarhus Airport
Mille Kjær Steen
Download
Fly i Aarhus Airport
Fly i Aarhus Airport
Aarhus Airport
Download

Om Aarhus Airport

Aarhus Airport’s ambition er at være østjydernes foretrukne lufthavn og forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det jyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde, der er Jyllands største.

Siden 2019 er lufthavnen blevet totalmoderniseret, udvidet til dobbelt størrelse og fremstår i dag som en strømlinet international lufthavn. I 2024 var Aarhus Airport vært for Europas vigtigste luftfartskonference, Routes Europe, der er en mødeplatformen for luftfartsbranchens beslutningstagere. Aarhus Airport A/S er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og privatinvestor Staus A/S. Det tager cirka 30 minutter at køre fra Aarhus til Aarhus Airport.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport

Rekordvækst og boom af pakkerejser: Flere feriemuligheder end nogensinde for midt- og østjyderne1.7.2026 14:24:00 CEST | Pressemeddelelse

Midt- og østjyderne nyder lige nu fordelene af flere muligheder fra Aarhus Airport. Mens vejrudsigten igen er tilbage til det ustadige danske sommervejr, er der et historisk udbud af rejseoplevelser fra Aarhus Airport. Her melder Århus Charter, Apollo Rejser, Bravo Tours, Corendon, Detur, green2green, Loveholidays, Nazar, Neckermann Nordic, Solfaktor, Spies og TUI sig på banen med en række rejsemuligheder, der bringer midt- og østjyderne direkte til de helt solsikre destinationer.

Fjerde måned med tocifret vækst: Aarhus Airport udvider med en af Nordens største charterselskaber1.5.2026 12:19:00 CEST | Pressemeddelelse

Aarhus Airport fortsætter sin fremgang og runder nu fjerde måned i træk med tocifret passagervækst. +15% blev resultatet i april 2026 sammenlignet med året før. Det sker i en periode, hvor fly- og rejseselskaber tilføjer kapacitet til glæde og gavn for de rejsende. Norwegian og Ryanair har øget kapaciteten til europæiske storbyer og feriefavoritter, og senest har Apollo Rejser meldt sig på banen.

Marts afsluttes i vækst, mens antallet af destinationer øges. Samtidig tilføjer Ryanair og Norwegian samlet mere end 130.000 sæder til sommeren.1.4.2026 10:27:00 CEST | Pressemeddelelse

Aarhus Airport afslutter marts med en passagervækst på 12,5% og tilføjer samtidig nye destinationer, nye rejseselskaber og mere end 130.000 sæder med Ryanair og Norwegian. Norwegian tilføjer flere rejsemuligheder til Middelhavets mest populære rejsemål, mens Ryanair tilføjer nye destinationer og øget kapacitet til både europæiske storbyer og feriefavoritter i syden. Der er med andre ord rig mulighed for at opleve verden - direkte - hen over sommeren, når du rejser fra Aarhus Airport.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye