Lauritz.com Hørsholm inviterer til årets sidste Klassisk Auktion
27.11.2025 11:20:30 CET | Lauritz.com | Pressemeddelelse
Lauritz.com Hørsholm inviterer til årets sidste Klassisk Auktion den 4. december 2025 kl. 17.00, hvor publikum kan opleve en autentisk auktionsstemning i klassiske og indbydende rammer. Aftenen præsenterer et stærkt udvalg af kunst, antikviteter, klassisk design og unikke samlerobjekter.

Lauritz.com Hørsholm inviterer til årets sidste Klassisk Auktion den 4. december 2025 kl. 17.00, hvor publikum kan opleve en autentisk auktionsstemning i klassiske og indbydende rammer. Aftenen præsenterer et stærkt udvalg af kunst, antikviteter, klassisk design og unikke samlerobjekter. Gæster kan samtidig nyde et glas vin og stemningen i salen, mens auktionen afvikles.
Deltagere kan vælge at møde op fysisk i huset eller følge auktionen online hjemmefra. Alle interesserede opfordres til at følge med på Lauritz.com Hørsholms Facebook-side og i eventet, hvor kataloget offentliggøres. Op til auktionen vil udvalgte emner blive fremhævet, og der vil løbende blive delt information om eftersynet.
Udtalelse fra CEO Thomas Djurhuus Friberg
"Vi ser frem til at byde vores gæster velkommen til årets sidste Klassiske Auktion i Hørsholm. Det er en begivenhed, vi altid ser frem til hos Lauritz.com, og denne gang er bestemt ingen undtagelse.
Auktionen byder på danske designikoner som Finn Juhls Høvdingestol og Hans J. Wegners AP69, samt et bredt udvalg af kunstværker fra bl.a. Anna,- & Michael Ancher, Carl-Henning Pedersen og Kurt Trampedach.
Vi udbyder desuden en række markante ure fra Rolex, Patek Philippe og Audemars Piguet, herunder både sportsmodeller og eftertragtede samlerobjekter, som vi sjældent ser på markedet i Danmark. Det er et stærkt felt, der tiltaler både den erfarne samler og den nye køber.
Vi glæder os til en aften med fantastisk stemning og et publikum der deler vores passion for kvalitet og håndværk. Det bliver en flot afslutning på året, og vi ser frem til at byde alle varmt velkommen, uanset om man deltager fysisk i Hørsholm eller foretrækker at byde med online”
— Thomas Djurhuus Friberg, CEO, Lauritz.com
Arrangementet
Sted: Lauritz.com, Ved Klædebo 17, 2970 Hørsholm
Dato: Torsdag den 4. december 2025
Tid: Kl. 17.00
Deltagelse: Fysisk eller online via Lauritz.com
Servering: Lauritz.com byder på drikke og en hyggelig atmosfære
Det kan du opleve
-
Sjældne malerier, skulpturer og kunstværker
-
Antikke møbler og klassisk design
-
Smykker, ure, sølv og porcelæn
-
En traditionel live-auktion med mulighed for både fysisk og online budgivning
Publikum kan glæde sig til en stemningsfuld oplevelse, når auktionarius løfter hammeren, og aftenen udspiller sig med levende budgivning og klassisk auktionsstemning.
Eftersyn
Eftersyn af alle emner finder sted i Hørsholm på følgende tidspunkter:
Søndag 30. november kl. 12–15
Mandag 1. december kl. 10–17
Tirsdag 2. december kl. 10–17
Onsdag 3. december kl. 10–17
Torsdag 4. december kl. 10–17
Kataloget findes på Lauritz.com. Standbeskrivelserne online er vejledende, og Lauritz.com anbefaler, at emnerne besigtiges på eftersynet. Efter ønske udarbejdes der gerne en konditionsrapport med beskrivelse af et emnes stand.
Praktisk information
Alle er velkomne til at overvære og byde på auktionen. For at byde skal man være registreret som kunde på Lauritz.com.
Bemærk, at der ikke er fortrydelsesret på en Klassisk Auktion, uanset hvordan buddet er afgivet.
Lauritz.com har indført total pristransparens. Alle vurderingspriser i kataloget og på sitet er inklusive salærer, gebyrer og eventuelt følgeretsvederlag. Det betyder, at den pris, man byder, også er den endelige pris, hvis man får hammerslag.
Lauritz.com Hørsholm ser frem til at byde gæster velkommen til årets sidste Klassisk Auktion – en aften med kunst, kvalitet og auktionsspænding.
Kontakter
Anders GudmundssonCOO
Tlf:29634083ag@lauritz.comBirgitte RoepstorffFilialchef, Hørsholm
Tlf:+45 24458517bdr@lauritz.comJosephine GadeKommunikation og Marketing
Tlf:21339091jg@lauritz.comLinks
Om Lauritz.com
Lauritz.com er et online auktionshus, som primært sælger kunst, kunstindustri, smykker, møbler og andet indbo på sin hjemmeside og via live auktioner i Hørsholm. Virksomheden blev efter en konkurs i 2023 købt af Auktionshuset.com, hvorved 7 auktionshuse og godt 50 arbejdspladser blev bevaret. I oktober 2024 relancerede Auktionshuset.com virksomheden under Lauritz-brandet.
Følg pressemeddelelser fra Lauritz.com
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lauritz.com
Har du nogensinde været nysgerrig på værdien af dine genstande? Få svar, når Lauritz.com kommer til Friis i Aalborg3.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et arvestykke, der har været i familien i mange år, et maleri fra bedsteforældrenes stue eller et smykke, som har ligget hengemt. Mange har genstande derhjemme, hvis historie de kender, men hvis værdi de aldrig har fået undersøgt. Det kan besøgende nu få svar på, når Lauritz.com kommer til Friis Shoppingcenter i Aalborg Fredag den. 13. november og lørdag den 14. november rykker Lauritz.com teltpælene en anelse mere mod nordøst, når vores vurderingseksperter besøger Friis Shoppingcenter i hjertet af Aalborg. Her er alle velkomne til at komme forbi og få en gratis og uforpligtende vurdering. Eksperterne vurderer blandt andet kunst, antikviteter, dansk og internationalt design, møbler, smykker, ure og meget mere. Både ældre arvestykker og nyere designgenstande er velkomne. Er genstanden enten for stor eller besværlig at medbringe, er man velkommen til at tage et billede, som eksperterne kan foretage en vurdering ud fra. Det er samtidig muligt at indlevere sine genstande, hvis man ønsker a
Få vurderet dine gemte eller glemte værdier, når Lauritz.com besøger Randers Storcenter3.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad er den gamle vase egentlig værd, er arvestykket mere værd, end man umiddelbart skulle tro? Og kan et møbel, der har stået i hjemmet i årtier stadig være noget værd? Alle de spørgsmål står vores vurderingseksperter klar til at besvare, når de fredag den 20. og lørdag den 21. november er at finde på Store Torv i Randers Storcenter.
Der er biler på auktionslisten hos Lauritz.com8.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 22. oktober afholder Lauritz.com sin anden live bilauktion i Brøndby med syv biler og en Harley-Davidson på auktionslisten. Køretøjerne kan ses ved eftersyn den 8. oktober, hvor forauktionen også åbner på Lauritz.com.
Mads P. sender pointtrøje under hammeren for dansk cykelsports næste generation2.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mads. Pedersens grønne speedsuit, Trek-hjelm og andre genstande fra Tour de France kommer på auktion hos Lauritz.com. Denne gang handler det ikke om point - men at få unge nye talenter til EM og VM.
Sjælden Basquiat-serie nu på auktion hos Lauritz.com24.6.2026 15:58:19 CEST | Pressemeddelelse
Unikke fotografier af Jean-Michel Basquiat fra New Yorks kunstscene i 1979 er blandt højdepunkterne i en bemærkelsesværdig samling af international samtidskunst, der netop er sat på auktion hos Lauritz.com, som sælges på foranledning af en offentlig myndighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum