Lærerstuderende: Uambitiøst at lukke læreruddannelsen på Frederiksberg
26.11.2025 11:19:13 CET | Danmarks Lærerforening | Pressemeddelelse
Forslaget vil få store konsekvenser for både de lærerstuderende og vores fælles folkeskole, lyder det fra Lærerstuderendes Landskreds.
Københavns Professionshøjskole har netop annonceret, at de ønsker at lukke læreruddannelsesudbuddet på Nyelandsvej på Frederiksberg fra sommeren 2026.
Det er ikke et ønske, som falder i god jord hos de lærerstuderendes organisation.
Forperson for Lærerstuderendes Landskreds, Anthon Berentzen, udtaler:
“Jeg er meget ærgerlig over, at det er denne retning man ønsker at gå i. Jeg synes at det er uambitiøst at lukke et uddannelsessted, fordi man ikke er lykkedes med at få flere til at læse til lærer i København. Jeg savner at Københavns Professionshøjskole udviser lidt mere vindermentalitet og tror på, at vi kan vende skuden, så der bliver brug for pladserne på både Nyelandsvej og Carlsberg.”
Amanda Hansen, som til dagligt er lærerstuderende på Nyelandsvej, er heller ikke begejstret for nyheden om lukningen:
“Stedet betyder meget for rigtig mange af os. For flere er det grunden til, at vi overhovedet valgte læreruddannelsen. Her er der et nært og levende foreningsmiljø, hvor lærerfagligheden skinner stærkt igennem. Det er jeg bange for, at vi mister helt nu. Hvis man virkelig ønsker, at flere tager en læreruddannelse, så virker det her forslag lidt som et forsøg på at holde varmen ved at tisse i bukserne.”
Ifølge Anthon Berentzen er det ikke kun de lærerstuderende, som forslaget får konsekvenser for:
“Hvis vi ikke uddanner nok lærere har det nærmest uoverskuelige konsekvenser for vores fælles folkeskole. Ikke mindst for de elever, som har deres daglige gang i en skole, som i forvejen kæmper med at få enderne til at mødes.”
Københavns Professionshøjskoles bestyrelse skal godkende indstillingen om lukningen af Campus Nyelandsvej på deres møde d. 9. december.
For yderligere kommentarer kontakt:
Anthon Berentzen, forperson for Lærerstuderendes Landskreds
på tlf. 3092 5515 eller ANRB@dlf.org
eller
Amanda Hansen, lærerstuderende på Nyelandsvej
på tlf. 2215 9816 eller ASHA@dlf.org
Kontakter
Anthon BerentzenLærerstuderendes Landskreds
Tlf:3092 5515Følg pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
DLF: Økonomiaftalen giver mulighed for at styrke folkeskolen18.6.2026 11:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye økonomiaftale mellem KL og regeringen fortsætter en positiv udvikling med investeringer i velfærden. Ifølge Danmarks Lærerforenings formand, Gordon Ørskov Madsen, er der nu mulighed for at styrke folkeskolen – men det kræver, at kommunerne investerer i flere uddannede lærere og bedre rammer for undervisningen.
Lærerformand: “Milliardinvesteringer og indsatser for flere lærere vil gøre en afgørende forskel for folkeskolen”2.6.2026 16:10:47 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering vil styrke folkeskolen med milliardinvesteringer, en ny finansieringsmodel for skolen og et partnerskab for flere uddannede lærere. Det kommer til at gøre en afgørende forskel for folkeskolen, siger en begejstret formand for Danmarks Lærerforening.
Investeringer i folkeskolen kan på sigt øge arbejdsudbuddet med 6.000 personer og velstanden med 6,6 milliarder26.5.2026 07:37:44 CEST | Pressemeddelelse
Investerer en ny regering 5 milliarder i folkeskolen, så lærerne kan sikre, at flere består afgangsprøverne, vil det frem mod 2070 øge arbejdsudbuddet og velstanden, viser en ny rapport fra AE-rådet. “Investeringer i de unges livsmuligheder er den bedste investering, vi kan foretage os,” siger lærerformand Gordon Ørskov Madsen.
Ny undersøgelse: Tolærertimer vil styrke elevers faglighed og trivsel20.5.2026 07:00:03 CEST | Pressemeddelelse
Et overvældende flertal af folkeskolelærerne ser to lærere i dansk og matematik som en god løsning til at styrke elevernes faglige niveau og trivsel – helt nødvendigt, at en ny regering styrker undervisningen, lyder det fra Danmarks Lærerforening.
Elevernes faglighed bør være øverst på dagsordenen i regeringsforhandlingerne29.4.2026 13:59:20 CEST | Pressemeddelelse
Det er afgørende, at en ny regering investerer i at styrke undervisningen og elevernes faglige niveau – det handler om elevernes videre livsmuligheder, lyder det fra Danmarks Lærerforening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum