Socialpædagogernes formand: Der må sættes hårdt ind over for snyd og svigt på private botilbud
25.11.2025 11:00:11 CET | Socialpædagogerne | Pressemeddelelse
Det er helt grotesk, når Hvidvasksekretariatet i en undersøgelse slår fast, at penge til sociale tilbud kan ende i hænderne på organiserede kriminelle. Det mener Socialpædagogernes formand, som vil have reelle løsninger på bordet.

I en ny undersøgelse fastslår Hvidvasksekretariatet, som er en del af National enhed for Særlig Kriminalitet, at penge til sociale tilbud risikerer at ende i hænderne på kriminelle bagmænd.
Hvidvasksekretariatet har hos 15 procent af de undersøgte private botilbud modtaget mindst fem underretninger inden for fire år om mulig økonomisk kriminalitet.
Det er helt groteske tal, lyder det fra Socialpædagogernes formand, Benny Andersen:
”Vi har igen og igen set eksempler på private botilbud, som ikke har kunnet forvalte den tillid, som samfundet viser dem. Det er under al kritik, når også Hvidvasksekretariatet peger på, at penge, som skal gå til at støtte udsatte og sårbare mennesker, i stedet risikerer at havne i hænderne på skruppelløse ejere. Der findes mange gode private tilbud, der leverer støtte med høj kvalitet og faglighed. Men jeg efterlyser også, at der nu kommer reelle løsninger på bordet, og at de private aktører stopper med at tale udenom. Der er ikke bare tale om brodne kar, men om et strukturelt problem,” siger Benny Andersen.
Socialpædagogerne peger på tre konkrete tiltag, som skal stoppe snyd og svigt på private tilbud til mennesker med handicap, psykiske lidelser og udsatte børn, unge og voksne:
”For det første er det afgørende, at vi får begrænset mulighederne for at lave profit på private botilbud. Det kan ske gennem en ‘friskolemodel’, hvor botilbuddenes overskud skal geninvesteres i opgaven, så pengene bruges rigtigt til at støtte borgerne. For det andet er det vigtigt at stille krav til, at medarbejdere og ledere på sociale tilbud har den rette faglighed – det er et effektivt værn mod forråelse og svigt. Og for det tredje skal der være ordnede forhold for de ansatte gennem en overenskomst eller lignende aftale,” siger Benny Andersen.
Kontakter
Niels SøndergaardPresseansvarlig
Tlf:+45 23691899nis@sl.dkOm Socialpædagogerne
Socialpædagogerne repræsenterer den største faggruppe på det sociale område. Vores medlemmer arbejder hver dag for at støtte mennesker med handicap og psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne til et liv med kvalitet, udvikling og muligheder.
Følg pressemeddelelser fra Socialpædagogerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Socialpædagogerne
Ny takstmodel skal følges op af krav til medarbejdernes uddannelse og vilkår7.11.2026 14:25:42 CET | Pressemeddelelse
Det er en god politisk aftale, der i dag er blevet præsenteret om en takstmodel for botilbud på socialområdet. Men for at undgå et ræs mod bunden skal den nye takstmodel følges op af krav til medarbejdernes uddannelse og vilkår, siger Socialpædagogernes formand, Benny Andersen.
Socialpædagogerne om finanslovsudspil: Hvor er kvaliteten på socialområdet?9.10.2026 11:48:44 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag til finanslov tager ikke hånd om socialområdets alvorlige udfordringer og forringer adgangen til seniorpension, lyder det fra Socialpædagogernes formand.
Rammeaftalen er opsagt – men socialområdets udfordringer består23.9.2026 14:46:13 CEST | Pressemeddelelse
Socialpædagogernes formand understreger, at udfordringerne med kvaliteten på socialområdet fortsat er de samme, efter at regeringen har opsagt rammeaftalen for området. Han forventer, at der nu tages politisk ansvar for at sikre kvaliteten af landets socialpædagogiske tilbud. Det kræver blandt andet en rekrutteringsplan.
Socialpædagogernes formand: Loft over profit på private tilbud er et vigtigt skridt for socialområdet14.9.2026 13:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Statsminister Mette Frederiksen åbner for et loft over profit på private botilbud. Det er en god og vigtig melding, hvis der skal gøres op med velfærdskriminelle på socialområdet, mener Socialpædagogernes formand, Benny Andersen.
Socialpædagogerne lancerer national rekrutteringsplan: Kvaliteten på socialområdets tilbud er under pres13.8.2026 06:30:08 CEST | Pressemeddelelse
Mennesker med handicap og psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne risikerer ikke at få den faglige støtte, de har brug for, hvis manglen på uddannede socialpædagoger fortsætter. Derfor lancerer Socialpædagogerne nu en samlet rekrutteringsplan med en række konkrete forslag, der skal sikre flere uddannede socialpædagoger og løfte kvaliteten på socialområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum