Usikre tider kræver fokus på robusthed og beredskab
25.11.2025 08:35:24 CET | Danmarks Nationalbank | Pressemeddelelse
I en tid med global usikkerhed har den finansielle sektor vist sig robust. Bankernes indtjening er fortsat høj, mens tabene på kunderne er få, viser Nationalbankens halvårlige analyse af den finansielle stabilitet. Det skyldes ikke mindst, at dansk økonomi er solid, og beskæftigelsen fortsat er høj. Dertil har den finansielle regulering efter finanskrisen bidraget til at sikre, at bankerne i dag er væsentligt bedre kapitaliserede end tidligere. Alle kreditinstitutter kan derfor også klare et hårdt recessionsscenarie i Nationalbankens stresstest.

De geopolitiske spændinger bidrager til et komplekst trusselsbillede, hvor kritisk infrastruktur i særligt alvorlige situationer kan blive påvirket af hybride trusler som cyberangreb. Nationalbankens seneste undersøgelse af robusthed over for cyberangreb og andre operationelle hændelser viser, at der er høj robusthed blandt de centrale aktører i den finansielle sektor, omend der fortsat er muligheder for forbedringer.
"Cyberangreb udgør én af de væsentligste risici for den finansielle stabilitet. Vi er særligt bekymrede, hvis fx et cyberangreb, kabelbrud eller noget lignende fører til nedbrud i kritiske dele af den finansielle infrastruktur. Vores seneste undersøgelse viser heldigvis, at robustheden i den finansielle sektor generelt er høj, og at der er tegn på, at truslen bliver taget alvorligt derude. Robustheden kan dog fortsat styrkes på nogle områder, og det tager vi en dialog med sektoren om," udtaler chef for Finansiel Stabilitet i Nationalbanken Peter E. Storgaard.
Boligmarkedet udvikler sig aktuelt i to tempi, hvilket undersøges nærmere i en ny analyse fra Nationalbanken. I hovedstadsområdet er der fart på, mens prisstigningerne på landsplan har været mere afdæmpede. Væksten i boligudlånet er også fortsat moderat, og boligkøberne er generelt blevet mere robuste sammenlignet med perioden op til finanskrisen. Høje boligprisstigninger medfører en risiko for, at alene forventningen om prisstigninger får priserne til at stige endnu mere.
"De høje stigninger i boligpriserne i hovedstadsområdet er noget, vi også holder øje med i Nationalbanken. Perioder med høje boligprisstigninger har før været efterfulgt af store boligprisfald, hvilket har haft konsekvenser for ikke bare boligejerne, men også resten af økonomien. Fra et finansielt stabilitetssynspunkt er det vigtigt, at boligkøberne er robuste over for en potentiel tilbagegang på boligmarkedet. Lånereglerne og sunde kreditprincipper i bankerne er afgørende for at sikre, at boligkøberne ikke gældsætter sig for hårdt," siger Peter E. Storgaard.
Nationalbanken udgiver hvert halve år analysen Finansiel stabilitet, der vurderer og giver anbefalinger vedrørende den finansielle stabilitet i Danmark. Analysen kan findes på nationalbanken.dk.
Nøgleord
Kontakter
Hvis du som journalist har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunikations- og presserådgiver Peter Levring på telefon 2620 1809 eller pnbl@nationalbanken.dk.
Links
Om Nationalbanken
Nationalbanken er Danmarks centralbank. Vores tre overordnede formål er at sørge for stabile priser, sikre og effektive betalinger samt stabilitet i det finansielle system. Igennem de tre arbejdsområder bidrager vi til at sikre Danmark en robust økonomi.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Nationalbank
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Nationalbank
Styrket beredskab ved cyberangreb: fælles stresstest sætter nye standarder for forberedelse og samarbejde3.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finanssektoren står over for et skærpet trusselsbillede, hvor cyberangreb, hybridkrig og AI-drevne trusler skal håndteres. Nedbrud kan ikke undgås – men vi skal være klar til at håndtere dem, når de opstår. Derfor har Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank sammen med centrale aktører i sektoren gennemført en fælles stresstest. Metoden er ny og har resulteret i værdifuld læring og konkrete initiativer til at styrke sektorens samlede evne til at reagere hurtigt og effektivt på cyberangreb.
Danskerne betaler mere digitalt – det gør offline-betalinger endnu vigtigere som beredskab26.6.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 90 pct. af alle betalinger i Danmark er digitale, og flere og flere borgere bruger mobilen, når de betaler. Samtidig opfatter flere borgere kontanter som et betalingsberedskab, hvis ikke de kan betale digitalt, og stadig flere har en kontantbeholdning over 1.000 kr. Det er nogle af konklusionerne i de to analyser ”Danskernes brug af kontanter falder fortsat” og ”Danskerne betaler mere med mobilen”, som Nationalbanken udgiver i dag.
Sedler for mere end 21,2 mia. kr. blev indleveret, før de blev værdiløse1.6.2026 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
1000-kronesedler fra 2009-serien og alle pengesedler fra de ældre seddelserier fra 1944, 1952, 1972 og 1997 er nu værdiløse og kan ikke længere indløses i Nationalbanken. Indkaldelsen har varet 2,5 år og er den største indkaldelse af sedler siden 2. verdenskrig.
Nationalbanken åbner for online registrering af sedler, der bliver værdiløse efter 31. maj28.5.2026 08:39:55 CEST | Pressemeddelelse
Nationalbanken åbner for, at borgere digitalt kan registrere krav om indløsning af sedler, der bliver værdiløse efter 31. maj 2026. Det sker for at aflaste de lange køer, særligt i København. Fristen for registrering er fortsat 31. maj.
Globale spændinger og stigende boligpriser dominerer risikobilledet26.5.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den globale økonomi er præget af høj usikkerhed bl.a. på grund af krigen i Mellemøsten og højere energipriser. Samtidig stiger boligpriserne fortsat markant flere steder i landet. Selvom boligkøberne fremstår robuste, er risikobilledet for boligmarkedet skærpet. Det viser Nationalbankens halvårlige analyse af den finansielle stabilitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum