Nu får 1,5 mio. pensionister brev om deres pension for 2026
24.11.2025 07:00:00 CET | ATP | Pressemeddelelse
Udbetaling Danmark sender nu årsbreve med beregninger af næste års pension – og opfordrer pensionister til at sikre, at deres oplysninger er opdateret.

Over de kommende uger lander årsbrevet fra Udbetaling Danmark i postkassen eller som digital post hos landets 1,5 millioner folke-, førtids- og seniorpensionister. Brevene viser hvad man vil få udbetalt i pension i 2026. For folkepensionisterne betyder det en stigning i pensionen på 4,8 procent - for de to andre grupper 4,5 pct.
Tjek tallene – det kan betale sig
Pensionen for 2026 bliver beregnet ud fra indkomsten i forskudsopgørelsen hos Skattestyrelsen. Hvis tallene ikke stemmer, kan pensionsudbetalingen blive forkert. Derfor er det en god idé at logge ind på skat.dk og sikre, at alt er opdateret.
”Hvis der er ændringer i din indkomst, skal du opdatere din forskudsopgørelse. Så får vi automatisk besked fra Skattestyrelsen og sender dig en ny beregning, hvis pensionen ændrer sig,” forklarer Lene Hougaard-Enevoldsen, der er ansvarlig kundeservicedirektør for pension i Udbetaling Danmark.
Satserne reguleres hvert år
Pensionssatserne reguleres årligt på baggrund af lønudviklingen på det private arbejdsmarked to år tidligere. I år betyder højere lønstigninger, at pensionisterne får en større procentvis stigning end tidligere år. I årsbrevet kan pensionisterne se, hvad det betyder for deres udbetaling i 2026.
Fakta
- Det er Udbetaling Danmark under ATP, der administrerer udbetalingen af folkepensionen.
- Tjek din forskudsopgørelse hos Skattestyrelsen for at sikre, at du har oplyst det rigtige, og din udbetaling dermed bliver korrekt.
- 1,5 millioner mennesker i Danmark modtager folkepension fra 1. januar 2026. Det er det højeste antal nogensinde.
Kontakter
Gerd BuchhaveSenior kommunikationspartner
Tlf:+45 24990911geb@atp.dkATP Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. ATP Livslang Pension er en kollektiv ordning med mere end 5 mio. medlemmer og en pensionsformue på 936 mia. kr. Vores opgave er at sikre gode, stabile pensioner, så danskerne har lidt mere at leve for den dag, de går på pension. Derudover sikrer vi udbetaling af en række velfærds- og sikringsydelser. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, kommer fra ATP Koncernen. Sammenlagt udbetaler vi 280 mia. kr. om året til 2,4 mio. borgere på vegne af staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter.
Følg pressemeddelelser fra ATP
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ATP
Nye regler gør det lettere for elever og lærlinge at tage deres oplæring i udlandet30.6.2026 06:00:00 CEST | Nyhed
Fra 1. juli 2026 bliver det lettere for elever og lærlinge at få international arbejdserfaring som en del af deres erhvervsuddannelse.
Færre mangler EU-sygesikringskortet på ferien15.6.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere danskere rejser på sommerferie med ro i maven og dokumentationen på plads. En digital påmindelse fra ATP har ændret bestillingsmønstret for det blå EU-sygesikringskort og betyder, at færre venter til sidste øjeblik – og færre risikerer selv at skulle lægge ud for behandling i udlandet.
Fars dag: Fakta om fædre, barsel og familieliv i Danmark4.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tager fædre mere barsel end minimumskravet, holder jyske fædre mest barsel – og holder forældre mere barsel samtidig efter de nye barselsregler
Danskernes pensionsformue er fordoblet på 30 år28.5.2026 11:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Du har dobbelt så mange pensionspenge, som dine forældre havde. Det viser nye tal fra ATP – og udviklingen er langt fra slut.
Nu får pensionisterne deres opgørelse fra Udbetaling Danmark26.5.2026 05:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Udbetaling Danmark sender nu den årlige opgørelse af pension ud til lidt over 1,1 millioner pensionister. Opgørelsen kommer i forlængelse af årsopgørelsen fra Skattestyrelsen i april.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum