SYNERGI skal have ny direktør
12.11.2025 11:06:35 CET | Synergi | Pressemeddelelse
Efter knap syv år i spidsen for den grønne interesseorganisation SYNERGI takker Katrine Bjerre af – rekrutteringen af hendes efterfølger går nu i gang.

Efter næsten syv år i spidsen for den grønne interesseorganisation SYNERGI har Katrine Bjerre besluttet at søge nye udfordringer og fratræder derfor som direktør i slutningen af januar. SYNERGI sætter med det samme gang i processen for at finde hendes afløser.
”Det har været en fuldstændig fantastisk opgave og et stort privilegium at stå i spidsen for etableringen af en ny grøn interesseorganisation i Danmark. SYNERGI har været mit hjertebarn de sidste knap syv år, og jeg er stolt af, hvor organisationen står i dag. Med et dedikeret og kompetent sekretariat og en ny bestyrelsesleder godt på plads er det det rigtige tidspunkt at give roret videre,” siger Katrine Bjerre, afgående direktør for SYNERGI.
Bestyrelsesleder Morten Helveg Petersen udtaler:
”På vegne af bestyrelsen og SYNERGIs medlemmer vil jeg gerne sige en stor tak til Katrine. Hun har været en helt central kraft i opbygningen af SYNERGI, og med Katrine i spidsen har SYNERGI sat markante energieffektive aftryk i Danmark og Bruxelles. Hun har været en stærk stemme og samlende figur for SYNERGI og for vores medlemmer. Nu sætter vi gang i processen med at finde den rette profil til at videreføre det solide arbejde, og vi forventer at have en ny direktør på plads inden udgangen af januar.”
Katrine Bjerre fortsætter i sin rolle frem til fratrædelsen i slutningen af januar.
Stillingen som ny direktør for SYNERGI er slået op og kan søges via dette link.
Kontakter
Andreas MüllerPresserådgiver
Tlf:30 66 77 84am@synergiorg.dkOm Synergi
SYNERGI er en grøn interesseorganisation, der arbejder for en mere effektiv brug af energien – både i energisystemet, i industrien, i de offentlige og almene bygninger og i boligerne. SYNERGI består af en række toneangivende store danske og internationale virksomheder og organisationer. Sammen arbejder vi for at fremme grønne, energieffektive teknologier, så vi kan få mere ud af mindre.
Følg pressemeddelelser fra Synergi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Synergi
4 ud af 10 skoler har et dårligt energimærke – ny økonomiaftale varsler tiltrængte renoveringer18.6.2026 13:00:29 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og kommunerne har indgået en ny økonomiaftale for det kommende år. Det sker i kølvandet på et regeringsgrundlag, der lægger op til en øget indsats for at renovere nedslidte skoler. Netop den ambition er adresseret i den nye aftale, som lægger op til, at 8 af den samlede anlægsramme på 22,3 mia. kr. kan gå til renovering af skoler. Det er en fornuftig prioritering, mener SYNERGI-direktør Claus Ekman. Nye tal viser, at 4 ud af 10 skolebygninger har et dårligt energimærke.
SYNERGI: Solidt regeringsgrundlag gør grøn omstilling og lavere energiregninger tilgængelige for flere danskere2.6.2026 16:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks nye regering har netop fremlagt grundlaget for dens valgperiode. Her fremgår det bl.a., at regeringen vil sætte mere fart på elektrificeringen og gøre det lettere og billigere at investere i grøn varme og energieffektivitet i boligen. SYNERGI-direktør Claus Ekman ser mange positive ambitioner i fundamentet for den nye regering, men ærgrer sig over, at regeringen åbner for at fastholde gas som varmekilde i boliger.
Banebrydende grønt varmeprojekt for 50.000 husstande rykker et stort skridt nærmere23.4.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Holbæks kommunalbestyrelse stemte i går for, at kommunen kan stille økonomisk garanti for et storstilet projekt om grøn varme til store dele af Sjælland. Dermed er Danmarks, måske Europas, største overskudsvarmeprojekt nu tættere på at blive til virkelighed. SYNERGI-direktør Claus Ekman kalder perspektiverne ”enorme”.
TEKNIQ og SYNERGI: EU tager et vigtigt skridt mod mindre gas og olie - og mere frihed gennem elektrificering22.4.2026 12:24:23 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny energipakke lægger EU-Kommissionen op til at sætte fart på udfasningen af olie og gas, styrke elektrificeringen og gøre Europa mindre afhængig af importerede fossile brændsler. Det skal bl.a. ske ved at give statslige tilskud til udfasning af gas- og oliefyr. Pakken peger blandt andet på mere fjernvarme, flere varmepumper og et stærkere fokus på energibesparelser og fleksibilitet. Det er både godt for klimaet, husholdningerne, erhvervslivet og for Europas sikkerhed. SYNERGI og TEKNIQ er derfor glade for pakken og opfordrer nu til, at de gode ambitioner hurtigt omsættes til konkrete mål, investeringer og handling i medlemslandene.
Claus Ekman er ny direktør i SYNERGI23.12.2025 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Det er en erfaren profil med et internationalt udsyn og en stærk energifaglig baggrund, der fra februar står i spidsen for SYNERGIs arbejde for et mere energieffektivt Danmark og EU. SYNERGIs bestyrelse har som ny direktør ansat Claus Ekman, der ser frem til igen at arbejde med grøn omstilling i Danmark efter en årrække i udlandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum