Tandlæger advarer: Danskernes tandsundhed skal ikke overlades til kapitalfonde
11.11.2025 06:00:00 CET | Tandlægeforeningen | Pressemeddelelse
Ny rapport foreslår, at regeringen lemper kravene om, at tandklinikker skal ejes af tandlæger. Det vil åbne en ladeport for kapitalfonde og andre, der er mere optaget af profit end patienternes behov og sikkerhed, advarer Tandlægeforeningen.

Tandlægeforeningen går i rette med anbefalingerne i en ny rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der foreslår, at regeringen dropper kravet om, at det skal være tandlæger, der ejer og driver tandklinikker.
Ifølge de nuværende regler skal tandlæger have en bestemmende ejerandel på mindst 51 procent for at drive klinik. Og en tandlæge må højst eje to klinikker. Rapporten anbefaler, at de regler ophæves, når regeringen og Folketingets partier om få uger indleder forhandlingerne om en ny aftale for voksentandplejen.
– Vi synes, de nuværende ejerskabsregler er yderst fornuftige. Hvis man åbner for, at det ikke længere er en tandlæge, der ejer og driver klinikken, risikerer vi, at de ansatte bliver underlagt ikke-faglige ejeres krav om indtjening og overskud. Og så er det ikke længere sikkert, at patientens behov og sundhed kommer i første række, siger formand for Tandlægeforeningen, Torben Schønwaldt.
Han giver ikke meget for rapportens konklusion om, at lempede ejerskabsregler vil styrke konkurrencen og skabe flere tandklinikker.
– For os er det afgørende, at patientsikkerheden og sundhedsfagligheden er i orden. Der er masser af konkurrence i branchen. Men vi skal ikke til at konkurrere på laveste fællesnævner og gå på kompromis med fagligheden, siger Torben Schønwaldt.
Tandlægeformanden er bange for, at forslaget vil åbne en ladeport for kapitalfonde og investorer, der primært er optaget af at tjene penge og mindre af tandsundhed.
– Hvis regeringen deler vores bekymring om, at der kommer til at mangle tandlægeklinikker til danskerne i fremtiden, skulle de hellere øge optaget på tandlægeuddannelsen og gøre det mere attraktiv at være privatpraktiserende tandlæge, tilføjer Torben Schønwaldt.
Tandlægeforeningen er også kritisk overfor et forslag om at droppe de faste lave priser på basale tandlægeydelser som fx tandeftersyn, tandrensning og røntgenbilleder og indføre såkaldte maksimalpriser, hvor tandklinikkerne kan underbyde hinanden.
– Hvis politikerne ønsker, at danskerne skal til at shoppe rundt mellem tandlæger for at finde det billigste tilbud som i supermarkedet, så er det en rigtig dårlig idé. Tandlæger leverer sundhedsydelser, hvor fagligheden og patientsikkerheden skal være i centrum. Det er ikke en forbrugsvare, siger Torben Schønwaldt, og fortsætter:
– Både sundhedsmæssigt og økonomisk er det en klar fordel for patienterne at have en fast tandlæge, som kender deres sygdomshistorik, adfærd og levevilkår. Og som sætter ind og laver det nødvendige, når det er nødvendigt.
Tandlægeforeningens formand mener, det er helt skævt at reducere tandsundhed til et spørgsmål om konkurrence på priser mellem tandlæger.
– Hvis målet er, at flere danskere kommer til tandlægen, så burde regeringen øge patienternes tilskud, som er udhulet år for år. Det betyder, at flere bliver væk, og at mange patienter med tandsygdomme slet ikke har råd til behandling. Så jeg håber virkelig, at det er dét, politikerne vil tage fat i, siger Torben Schønwaldt.
Kontakter
Charlotte HolstPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:26 82 18 24chh@tdl.dkLouise Stougaard SundellPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:27 24 69 09lss@tdl.dkFølg pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Tandlægestuderende får 558.000 kr. til forskning i tand- og mundsygdomme12.11.2026 14:46:34 CET | Pressemeddelelse
Tre tandlægestuderende er hver blevet tildelt et skolarstipendium på 186.000 kroner fra Tandlægeforeningen. Stipendierne skal bruges til deres forskningsprojekter om tand- og mundsygdomme.
Tandlægeforeningen: Gratis tandpleje vil kræve markant flere tandlæger28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens ambition om at gøre tandpleje gratis for alle voksne i 2035 vil kræve, at der uddannes markant flere tandlæger end i dag, viser nye beregninger.
Tandlæger til regeringen: Vask tavlen ren og skrot tandkontoen4.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regerings løfte om foreløbig fire milliarder kroner til voksentandplejen frem mod 2030 er et historisk og tiltrængt løft. Men regeringen bør starte med at skrotte den såkaldte tandkonto, mener Tandlægeforeningen.
Tandlæger ser frem til historisk løft af danskernes tandsundhed2.6.2026 16:03:10 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regerings løfter om at investere fire milliarder kroner frem mod 2030 i danskernes tandsund er en rigtig god nyhed, der kan være med til at rette op på den store ulighed på området. Og det er helt nødvendigt, mener Tandlægeforeningen.
Tandlæger: Tandkonto bør følges op med hjælp til de syge17.12.2025 06:18:23 CET | Pressemeddelelse
Den nye aftale om voksentandplejen er uambitiøs. Det er især problematisk, at den flytter penge fra syge til raske patienter, mener Tandlægeforeningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum