Lejere roser nyt Airbnb-udspil: ”Stort problem med Airbnb”
10.11.2025 14:54:13 CET | Lejernes Landsorganisation | Pressemeddelelse
Lejernes Landsorganisation (LLO) roser regeringen for nyt Airbnb-udspil, der skal stoppe ulovlig udlejning. Alle spidskandidater i København vil nu sætte ind, viser ny rundspørge.

Regeringens nye udspil om korttidsudlejning via Airbnb roses af Lejernes Landsorganisation (LLO), der advarer mod spekulation og misbrug af lejeboliger via Airbnb.
LLO mener, at udspillet er et godt første skridt.
”Airbnb-udlejning til turister forværrer boligkrisen i de større byer, hvor flere lejligheder i stigende grad står tomme og kun bruges til turistudlejning. Det ikke burde være muligt at leje ud på kort sigt til turister det meste af året, frem for at tilbyde boliger til unge og studerende. Det skævvrider boligmarkedet”, siger formand for LLO Helene Toxværd.
Direktør i LLO Hovedstaden Claus Højte fortæller, at det er et voksende problem, som medlemmer oplever, ødelægger fællesskabet i opgangen og foreningen blandt de lejere, der bor i ejendommen hele året.
”Det dræner boligmarkedet og er med til at presse priserne for byens borgere op. Og så stjæler det kunder fra hotellerne. Det er et voksende problem, som både Horesta og Dansk Erhverv har forsøgt at få politikerne til at handle på”, siger Claus Højte.
Det absolut mest afgørende for lejerne i LLO er, at myndighederne rent faktisk får adgang til de data, som sikrer, at de kan undersøge omfanget af udlejningen, som på nuværende tidspunkt er det vilde vesten – ingen ved reelt, hvor mange dage, der udlejes.
”Lejerne ser frem til, at de konkrete tiltag bliver til virkelighed – hellere i dag, end i morgen”, siger Helene Toxværd.
Slut med ulovlig hoteldrift?
LLO Hovedstadens rundspørge til 11 spidskandidater viser også, at det slut med spidskandidaternes tålmodighed, hvad angår fusk med den såkaldte Airbnb-udlejning. Alle spidskandidater svarer ja til, at der skal sættes hårdere ind mod systematisk korttidsudlejning af boliger og ulovlig hoteldrift via digitale platforme som Airbnb.
Det er de facto uden konsekvenser, hvis nogen systematisk udlejer sin bolig uden om bopælspligt eller indberetning til SKAT.
Et ekstremt eksempel afdækkede Jyllands-Posten i september. En hel ejendom i Nordhavn med flere end 100 helårsboliger fungerer som et hotel uden nogen form for tilladelser.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har netop udgivet en evaluering. Styrelsen skriver: “At tilsynet i dag ikke har tilstrækkelige redskaber til at håndhæve reglerne (for ulovlig udlejning, red.)”.
Den forklaring giver direktør Claus Højte fra LLO Hovedstaden ikke meget for.
“Det er en dårlig undskyldning. En platform som Airbnb har alle data på udlejninger, indtægter og transaktioner, og er ifølge EU-regler forpligtet til at sende dem, hvis den danske stat eller et ministerium ønsker det”.
Nøgleord
Kontakter
Helene ToxværdLandsformand for LLO
Tlf:33 86 09 21llo@llo.dkClaus HøjteDirektørLejernes LO Hovedstaden
Tlf:+ 45 20 87 20 47csh@lloh.dkAnders SvendsenChefjurist i LLO
Tlf:33 86 09 21asv@llo.dkBilleder


Links
OM LLO
LLO blev stiftet i 1917 og er Danmarks største og stærkeste lejerorganisation med mere end 50.000 husstande som medlemmer. Vi kæmper for rimelige huslejer, ordentlige boligforhold og stærke lejerettigheder. Vi sikrer lejerne rådgivning, juridisk hjælp, gratis webinarer, adgang til kurser og et stærkt fællesskab.

Følg pressemeddelelser fra Lejernes Landsorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lejernes Landsorganisation
Tusinder af lejere bliver sat ud af boligen hvert år21.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år mister 2.200 lejere deres bolig ved en udsættelse. Eksperter frygter flere udsættelser i år. På 20 år har kun 14 udlejere fået frakendt retten til at udleje. LLO ønsker en autorisationsordning for udlejere og administratorer. Det bakkes op af flere partier.
Ny rapport: Boligkrise rammer lejere globalt7.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport tegner et dystert billede af det globale lejeboligmarked i 2026. Den internationale lejerbevægelse og den europæiske fagbevægelse sender opråb til politikerne. Huslejen overstiger lønnen i mange lande.
EU-kommissær Dan Jørgensen og IUT-præsident mødes om boligkrisen i EU27.4.2026 13:48:22 CEST | Pressemeddelelse
Den danske EU-kommissær Dan Jørgensen mødes med IUT-præsident Marie Linder og Malmøs borgmester om den globale boligkrise forud for IUT’s verdenskonference, der markerer 100 års arbejde for lejeres rettigheder. Invitation til digitalt pressemøde med Dan Jørgensen og IUT den 7. maj.
Flertal: Stop tvangsmoderniseringer i lejeboliger – giv lejere vetoret24.3.2026 07:22:18 CET | Pressemeddelelse
Hele syv partier vil stoppe unødvendige moderniseringer, der presser lejen op og lejere ud. Det viser en rundspørge fra LLO. Giv lejerne lov til at sige nej til unødvendig og hyppig udskiftning af bad og køkken, der presser huslejen op, og tvinger lejere til at fraflytte.
Topstyring undertrykker beboere i almene boliger23.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beboernes indflydelse og trivsel undergraves i flere almene boligselskaber af hård topstyring. Et flertal af partierne i Folketinget svarer i en ny valgundersøgelse, at de ønsker at give beboerne ret til at søge bistand i tvister med deres boligselskab. LLO sætter fokus på problemerne og folketingspartiernes løsninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum