To historiestuderende fra Aarhus Universitet vinder international pris
12.11.2025 08:17:22 CET | Aarhus Universitet: Arts | Pressemeddelelse
To unge historiestuderende fra Aarhus Universitet vinder den internationale ICOM Young Member Award 2025 for deres undervisningsforløb om minoriteter udviklet i samarbejde med Den Gamle By i Aarhus.

Hvordan underviser man unge i emner som fordomme og mangfoldighed uden at pege fingre? Det spørgsmål stillede to historiestuderende sig selv – og svaret blev et undervisningsforløb om minoriteter i Den Gamle By.
Nu har projektet sikret dem en international pris. Prisen uddeles af International Council of Museums (ICOM) til unge under 35 år, som med nye idéer styrker unges selvforståelse og demokratiske dannelse.
Undervisningsforløbet er målrettet udskolingsklasser og tager eleverne med rundt i tre historiske lejligheder – Gæstearbejderlejligheden, Den Blinde Mands Lejlighed og Regnbuefamiliens Lejlighed. Herefter arbejder eleverne med øvelser, hvor de udforsker, hvordan fordomme opstår, og hvordan demokratisk dialog kan fungere i praksis.
“Vi ønskede at skabe et forløb, hvor eleverne ikke bare lærer om historie, men også reflekterer over deres eget syn på andre mennesker. At vinde en international pris viser, at de emner, vi arbejder med, også er vigtige globalt,” siger prismodtager Arthur Alejandro Cardoso Jørgensen, der sammen med Laura Lyndgaard Hansen har udviklet forløbet.
”Noget af det vigtigste for os var at undgå et dem-og-os-perspektiv. Eleverne skulle opleve, at de kunne sige deres mening uden at føle sig forkerte. Det var afgørende for at skabe en demokratisk samtale,” supplerer Laura.
En pris med perspektiver
At vinde ICOM Young Member Award er en anerkendelse, Arthur og Laura er stolte af – og de håber, at den kan gavne dem i deres kommende karrierer.
”Det er selvfølgelig en kæmpe oplevelse at vinde. Men vi håber også, at det bliver en døråbner, når vi skal ud at søge job på museer. ICOM er et navn, de fleste i museumsverdenen kender,” fortæller Arthur.
Undervisningsforløbet er nu givet videre til Den Gamle By, som overvejer at arbejde videre med det i tilpasset form blandt andet i samarbejde med eksterne partnere.
Om prisen
ICOM Young Member Award uddeles af International Council of Museums (ICOM) til unge under 35 år, som med nye idéer og projekter styrker unges demokratiske dannelse og selvforståelse. Prisen uddeles én gang om året i forbindelse med ICOM’s internationale konference – i 2025 i Dubai.
---
Produktspeciale på historie
På Historie på Aarhus Universitet kan studerende vælge at lave et produktspeciale.
I stedet for en klassisk monografi kombinerer de en skriftlig rapport med et konkret produkt for eksempel en podcast, en udstilling – eller som i det her tilfælde et undervisningsforløb.
Arthur og Laura udviklede forløbet i samarbejde med Den Gamle By under vejledning af Tina Houmand Mortensen fra museets undervisningsafdeling.
Hvad får Den Gamle By ud af at samarbejde med studerende om undervisningsforløb – og hvorfor er det vigtigt for jer som museum?
”De studerende indgår i praktikperioden i Den Gamle Bys daglige virke og kan bl.a. bidrage med at udvikle undervisningsmaterialer og interaktive formidlingsformer. Opgaver som disse, giver mulighed for at få ny viden og aktuelle samfundsdebatter ind i museet og dermed give nye perspektiver på kulturarv med nutidige formidlinger af historien. Studerende kan desuden bidrage med research, arkivstudier og digitalisering, som styrker museets dokumentation og viden om egne samlinger,” fortæller Tina Houmand Mortensen, leder af undervisning, Den Gamle By.
Kontakter
Laura Lyndgaard Hansen
Mobil: 2396 6276
Arthur Alejandro Cardoso Jørgensen
Mobil: 6146 0080
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Aarhus-forskere bag ny podcast op til Tour de France2.7.2026 08:24:54 CEST | Pressemeddelelse
Op til verdens største cykelløb, Tour de France, lancerer forskere fra Afdeling for Filosofi og Idéhistorie på Aarhus Universitet en ny podcast, der bruger cykelsporten som indgang til de store spørgsmål om mennesket.
Skoleelever verden over er dårligere til matematik og naturfag efter coronanedlukninger23.6.2026 13:17:33 CEST | Pressemeddelelse
Skolenedlukninger under coronapandemien var skyld i, at skoleelever lærte mindre matematik og natur/teknik. Og læringstabet gik mest ud over de dårligst stillede elever. Det viser forskning fra Nationalt Center for Skoleforskning på DPU, Aarhus Universitet, som er baseret på internationale testresultater fra mere end 70 lande.
Skoleelever verden over er dårligere til matematik og naturfag efter coronanedlukninger23.6.2026 10:51:34 CEST | Pressemeddelelse
Skolenedlukninger under coronapandemien var skyld i, at skoleelever lærte mindre matematik og natur/teknik. Og læringstabet gik mest ud over de dårligst stillede elever. Det viser forskning fra Nationalt Center for Skoleforskning på DPU, Aarhus Universitet, som er baseret på internationale testresultater fra mere end 70 lande.
Professor i Idéhistorie Casper Andersen fra Aarhus Universitet er udpeget som ny formand for EU Science Diplomacy Alliance12.6.2026 08:19:46 CEST | Pressemeddelelse
Professor i Idéhistorie Casper Andersen fra Aarhus Universitet er udpeget som ny formand for EU Science Diplomacy Alliance sammen med Maria Rentetzi fra Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg. De skal arbejde for at styrke videnskabsdiplomati i Europa og udbygge samarbejdet med forskningspartnere i Afrika.
Nye virkeligheder kræver nye løsninger: Aarhus Universitet og Museum Sønderjylland lancerer nyt samarbejde28.5.2026 10:03:11 CEST | Pressemeddelelse
I en tid præget af krig og global usikkerhed udbygger Aarhus Universitet og Museum Sønderjylland deres samarbejde om forskning, formidling og offentlig debat, der skal bringe historiske erfaringer med krig og grænseland i spil i nutiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum