DBA og PostNord vil gøre genbrugshandel endnu mere trygt for danskerne
3.11.2025 13:00:00 CET | PostNord Danmark | Pressemeddelelse
Genbrug er i stigende grad blevet en fast del af danskernes hverdag, hvor fire ud af fem danskere har handlet genbrug inden for det seneste år*. Det skal være nemmere for danskerne at købe genbrug - uanset hvor i landet det nye fund befinder sig. PostNord og DBA har derfor indgået et nyt samarbejde, der gør det nemmere og mere trygt for danskerne at sælge og købe brugt via DBA’s nye løsning, ’Fiks færdig’.

Med Fiks færdig behøver køber og sælger nemlig ikke længere at håndtere betaling og levering selv, da hele processen sker sikkert og enkelt direkte fra DBA’s nye platform. DBA’s samarbejde med PostNord betyder, at danskerne nu kan sende et bredere udvalg af varer til flere steder i landet. Samarbejdet er en del af DBA's løsning, Fiks færdig, der blev introduceret tilbage i februar, hvor den opdaterede løsning af DBA blev lanceret.
Fiks færdig er allerede blevet benyttet i mere end 270.000 handler på DBA. Det vidner om, at danskerne hurtigt har taget den nye løsning til sig som en sikker og enkel måde at købe og sælge genbrug på. Brugerne fremhæver især den tryghed og brugervenlighed, som Fiks færdig tilfører processen ved sikker betaling og hurtig levering.
Ifølge DBA’s egne tal er de mest populære kategorier, som danskerne lige nu køber brugt med Fiks færdig møbler, boligindretning, elektronik, tøj og bøger – varer, der får nyt liv gennem DBA, og som nu også kan sendes med PostNord.
Det skal være lige så nemt og trygt at handle brugt som at købe nyt
DBA frigiver først pengene til sælger, når køberen har modtaget pakken – trygt og enkelt. PostNord er integreret i Fiks færdig, og ved køb genereres en QR-kode automatisk. QR-koden gør det nemt for sælger at printe en forsendelseslabel med alle de nødvendige forsendelsesinformationer, direkte fra pakkeshoppen. Pakkeforsendelsen kan trackes hele vejen via PostNords app.
- PostNords opgave er at gøre det så nemt som muligt for danskerne at handle på nettet. Det gælder i den grad også brugte varer, som er blevet en integreret del af danskernes hverdag. Derfor er vi utroligt glade for at udvide samarbejdet med DBA, så vi kan hjælpe endnu flere danskere med at få deres pakker leveret effektivt og pålideligt, siger Isabella Beck Jørgensen, pressechef i PostNord Danmark.
Flere leveringsmuligheder og større sikkerhed med PostNord
Med PostNord som ny partner i Fiks færdig kan brugerne trygt sende varer, når de handler på DBA. Partnerskabet med PostNord gør det muligt at sende et endnu bredere udvalg af varer - alt fra små indretningsgenstande som lamper og interiør til værdifulde designobjekter.
- Vi ved, at det er altafgørende, at det er nemt og trygt, når danskerne handler brugt. Derfor er vi stolte af, at vi nu kan tilbyde fragt med PostNord gennem vores løsning Fiks færdig på DBA. Det betyder, at vi nu giver brugerne adgang til et af landets største distributionsnetværk med pakkebokse og udleveringssteder i hele Danmark, siger Glennie Micor, Produktdirektør i DBA.
Sådan fungerer Fiks færdig med PostNord
- Sælger sætter varen til salg på DBA og vælger pakkestørrelse.
- Køber betaler direkte gennem DBA og vælger PostNord som leveringsmetode.
- Sælger sender varen fra en af PostNords mere end 1300 pakkeshops.
- 24 timer efter levering frigives betalingen automatisk, når køberen har tjekket varen.
Om DBA
DBA (Den Blå Avis) er Danmarks største online markedsplads, hvor millioner af danskere hver måned køber og sælger brugte varer. Med Fiks færdig gør DBA det sikkert og nemt at gennemføre en handel direkte i platformen – fra betaling til levering.
Om PostNord
PostNord er en af Nordens førende pakke- og logistikvirksomheder. I Danmark leverer PostNord pakker til hele landet via et landsdækkende net af pakkeshops og pakkebokse. PostNord arbejder målrettet med en række ambitiøse klimamål, herunder at være 100 procent fossilfri i 2030, og PostNord giver et klimabidrag på alle nationale forsendelser.
*Fra DBA's Genbruksindex 2024. 81% har købt og/eller solgt en eller flere genbrugsvarer de seneste 12 måneder.
For yderligere information:
- Glennie Micor, Produktdirektør, DBA – pressehenvendelser@dba.dk
- Isabella Beck Jørgensen, pressechef, PostNord Danmark - presse@postnord.com
Kontakter
PostNords Presseafdeling
Tlf:70101300presse@postnord.comBilleder

Følg pressemeddelelser fra PostNord Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PostNord Danmark
PostNord gør plads til flere pakker i populære pakkebokse27.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er populært som aldrig før at få pakker leveret til pakkebokse. Derfor ændrer PostNord fra den 5. oktober 2026 afhentningsfristen i hele netværket af pakkebokse. Målet er at sikre, at endnu flere kunder kan få leveret deres pakker til den pakkeboks, de foretrækker.
Efter succesfuld test ruller PostNord solceller ud på over halvdelen af deres lastbiler25.9.2026 14:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter et års test med dokumenterede resultater udvider PostNord nu brugen af solceller på over halvdelen af alle lastbilerne i Danmark.
Nye EU-toldregler for pakker uden for EU30.6.2026 18:02:27 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. juli 2026 træder nye EU-toldregler i kraft, som får betydning for danskere, der handler på webshops uden for EU. Læs her, hvad det betyder for dig og dine pakker.
Stigende handel med brugte varer over Øresund: Tradera indgår nyt samarbejde med PostNord29.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske forbrugere handler brugte varer fra svenske sælgere som aldrig før. På Tradera steg handlen mellem Danmark og Sverige med 142 procent i årets første fem måneder sammenlignet med samme periode sidste år. Danske brugere har samtidig gennemført mere end 300.000 køb på platformen i år.
Nyt samarbejde mellem PostNord og Julemærkehjemmene styrker indsatsen mod børns mistrivsel12.6.2026 11:25:00 CEST | Pressemeddelelse
PostNord Danmark indgår en ny samarbejdsaftale med Julemærkehjemmene med det formål at støtte børn i Danmark, som har det svært.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum