Flere unge får mulighed for fritidsjob med ny trepartsaftale

Mange unge starter i dag deres arbejdsliv som f.eks. avisbude, opfyldere eller butiksassistenter. Men fremover kan der blive flere forskellige muligheder for teenagere, der gerne vil have et job og tjene penge i deres fritid. 

For regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening er nu blevet enige om de endelige rammer i en aftale om fritidsjob.

Den vil udvide mulighederne for de 13-17-årige, der fremover nemmere vil kunne få job i brancher, der ikke traditionelt har haft mange teenagere på lønningslisten. Det kan f.eks. være på den lokale industrivirksomhed eller i ældreplejen.

Aftalen giver unge nye muligheder

I fagbevægelsen er der bred opbakning til aftalen. For det er positivt for de unge at få tidlig erfaring med arbejdsmarkedet, siger Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, (FH).

”Et fritidsjob kan give de unge erfaringer, der rækker langt ud over selve opgaverne. De lærer at møde til tiden, tage ansvar, arbejde sammen og forstå, hvordan en arbejdsplads fungerer,” siger han og fortsætter:

 ”At udvide mulighederne for fritidsjob kan også åbne de unges øjne for erhvervsuddannelser og for job, de måske ikke kender i dag.”

Hermed er der sat punktum for tredje og sidste fase af en trepartsaftale om fritidsjob, der blev indgået sidste sommer. Den bygger på en bred politisk aftale blandt Folketingets partier.

En række regler er allerede blevet ændret som følge af trepartsaftalen. Det gælder f.eks. afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget for unge under 18 år og en udvidelse af det tidsrum unge må arbejde i.

Forbud erstattes af risikovurdering

Det nye element i aftalen er, at der ikke længere vil være en forbudsliste med maskiner, som unge under 18 år ikke må arbejde med. I praksis betyder det, at virksomheder fra næste år får mulighed for at sætte unge til f.eks. at slå græs eller vaske gulv med maskiner.

I stedet skal arbejdsgiveren foretage en risikovurdering af de unges arbejdsopgaver.  Her bliver det et krav, at arbejdsgiverne inddrager arbejdsmiljørepræsentanter, og at der bliver taget højde for, at de unge kommer uden erfaring og ikke har den samme fysiske eller psykiske styrke som de ældre kolleger på virksomheden.

Det gør ifølge FH-formanden reglerne mere fleksible og bedre tilpasset virkeligheden på arbejdspladserne – samtidig med, at der fortsat er fokus på de unges sikkerhed.

 ”De unge er en sårbar gruppe. Og det er afgørende, at de får en bæredygtig start på arbejdslivet. Der er maskiner, som unge naturligvis fortsat ikke skal betjene – det er der ingen tvivl om. Men der er også områder, hvor teknologien har bidraget til at gøre arbejdet mere sikkert,” siger Morten Skov Christiansen.

Han understreger, at det er afgørende, at der er klare rammer og tydelige krav til arbejdsgiverne. Det gælder både korrekt instruktion og oplæring, ligesom det gælder effektivt tilsyn.

Arbejdstilsynet får til opgave at holde øje med, at der bliver foretaget korrekte risikovurderinger af de unges opgaver, og at de bliver overholdt.

De nye regler træder i kraft i forbindelse med bekendtgørelsen den 1. januar 2026. Parterne bag trepartsaftalen er enige om at evaluere de nye regler i første halvår 2026.

Fakta om trepartsaftale om fritidsjob

Aftalen indeholder:

• Afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget for unge under 18 år.
• Mulighed for at vejlede 13-17-årige om fritidsjob i den kommunale ungeindsats.
• Unge, der er fyldt 15 år må arbejde i tidsrummet mellem 06-22 eller 07-23 på tværs af alle brancher.

Nyt element

• Forbudslisten over maskiner erstattes af konkrete risikovurderinger