DGI kæmper for folkeoplysning i den åndelige oprustning

Idrætsforeninger spiller en afgørende rolle i forhold til at træne danskernes demokratiske muskler og styrke dialogen mellem mennesker. Det siger DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen, der i sin beretning til DGI’s årsmøde 1. november i DGI Byen i København opfordrede til at sætte langt mere fokus på den folkeoplysning og demokratiske dannelse, som udleves i idrætsforeningerne hver eneste dag.

”Folkeoplysning er foreningernes bidrag til åndelig oprustning. Men vi trænger til at træne de demokratiske muskler, banke rusten af folkeoplysning og give den et sprog, vi forstår,” siger Charlotte Bach Thomassen og uddyber:

”I DGI vil vi kæmpe for folkeoplysningen, for det er ekstra vigtigt i en verden med fake news, polarisering og ekkokamre. I DGI er vi klar til at kæmpe for de små og store fællesskaber, for folkestyre og frihed. Vi kæmper for dialog, dannelse og demokrati.”

 

Fællesskaber vi selv er med til at danne

Folkeoplysning kan virke som et abstrakt begreb fra fortiden, men det er uhyre aktuelt.

”Åndelig oprustning er noget, alle taler om. Fra psykologer til politikere og teaterdirektører er vi i gang med at finde ud af, hvad det er for en størrelse. I DGI og idrætsforeningerne har vi folkeoplysning som det stærkeste bidrag ind i den diskussion,” siger Charlotte Bach Thomassen.

Folkeoplysning handler om fællesskaber, vi selv er med til at danne. Og idrætsforeninger er folkeoplysende foreninger, selvom alle ikke er bevidste om det.

En ny undersøgelse fra Videncenter for Folkeoplysning viser, at blandt idrætsforeninger på Fyn, Langeland og Ærø er det blot 13 procent, der angiver, at foreningen bygger på folkelig oplysning. 46 procent siger, de bygger på lokalt fællesskab.

Charlotte Bach Thomassen peger på, at der er en tæt forbindelse mellem værdierne i folkelig oplysning og i lokalt fællesskab:

”Men måske har vi glemt, at når vi går til gymnastik, håndbold eller badminton, så laver vi mere end flikflak, hopskud og smash. Vi lærer at være sammen, give plads, bidrage og tage ansvar. Foreningerne hviler på tillid, og på den måde styrker vi den demokratiske dannelse. Det er folkeoplysning i praksis.”

Hun peger på, at demokrati ikke kun udøves på den årlige generalforsamling eller i bestyrelseslokalet, men også i hverdagen, f.eks. når en træner inddrager spillernes ønsker til den kommende sæson, eller når medlemmer tager initiativ til en ny type aktiviteter.

 

En særlig dansk tradition

Folkeoplysning er en særlig dansk tradition. Den danske folkeoplysningslov er afgørende for, at der er et aktivt foreningsliv i alle kommuner, både i bykvarterer og i landsbyer, bl.a. fordi kommunerne støtter foreningerne med udgangspunkt i folkeoplysningsloven.

”Men folkeoplysning er mere end en lov. Folkeoplysning er en ide om fællesskaber, som vi selv er med til at danne. Og i DGI vil vi gøre os umage med at omsætte ideen om folkeoplysningen til handling og samtidig sætte fokus på, at der er mange veje til at træne de demokratiske muskler i hverdagens fællesskaber,” siger Charlotte Bach Thomassen.

Fakta om folkeoplysning:

• Det er folkeoplysningens kerneopgave at give mennesker redskaber til at begå sig i den tid og det samfund, de lever i, så den enkelte ikke bare bliver en passiv tilskuer til tilværelsen, men i stand til aktivt at leve i et moderne samfund.
• Folkeoplysende aktiviteter bygger på den enkelte deltagers lyst til at deltage aktivt, til at blive klogere og til at være en del af et folkeoplysende fællesskab. Folkeoplysning kommer ikke bare den enkelte til gode, men også fællesskabet og samfundet.
• Kommunen afgør, om en forening efter folkeoplysningsloven skal betragtes som en folkeoplysende forening. Det er ligeledes kommunen, der udbetaler økonomisk støtte til de enkelte foreninger.
• VIFO’s undersøgelse ’Foreningslivet i Danmark 2004-2024.’ Tallene om folkelig oplysning er baseret på svar fra 365 idrætsforeninger på Fyn, Langeland og Ærø.
• Kilder: Kulturministeriet, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Videnscenter for Folkeoplysning