Grusomme beretninger fra Sudan: Civile bliver henrettet og voldtaget på åben gade
31.10.2025 10:56:44 CET | PlanBørnefonden | Pressemeddelelse
”De øjenvidneberetninger, vi får, er noget af det mest grusomme, jeg har hørt”, siger PlanBørnefondens CEO, Dorthe Petersen, om den humanitære situation i Sudan efter belejringen af byen El Fasher.

Siden militsen Rapid Support Forces belejrede byen El Fasher i Norddarfur den 27. oktober, er den humanitære situation gået fra alarmerende til katastrofal.
”Situationen er frygtelig. Der er døde kroppe overalt. Andre er sårede – primært med skudsår – og kan ikke få den hjælp, de har brug for”, fortæller en medarbejder i Plan International Sudan.
Over 260.000 mennesker – hvoraf halvdelen er børn – er indespærret i byen, og flere bekræftede rapporter melder om henrettelser af ubevæbnede civile, der forsøger at flygte. FN vurderer, at mindst 1.350 mennesker er dræbt, der i blandt 460 patienter, ansatte og pårørende på et hospital. Dødstallet forventes at stige markant i de kommende dage. Desuden fortæller vidner om brutale tilfælde af voldtægt, tortur og gidseltagninger på åben gade.
”De vidnesbyrd, vi får fra vores kollegaer i Sudan, er noget af det mest grusomme, jeg har hørt. Kvinder og børn bliver henrettet, voldtaget og bortført på åben gade. Helt unge piger bliver udsat for overgreb, og unge drenge tages til fange og bruges som børnesoldater, ” fortæller PlanBørnefondens CEO, Dorthe Petersen, som har talt med kollegaer fra El Fasher.
Lidelserne er ekstreme
PlanBørnefondens fokus lige nu er sikkerheden for de hundredtusinder af børn og voksne, der er fanget i El Fasher. Hospitaler, klinikker og skoler er lukket, der er næsten ingen mad, og det er både svært og farligt for nødhjælpsorganisationer at komme ind.
”Lidelserne i El Fasher er ekstreme. Befolkningen tør hverken at blive eller flygte. Mennesker overlever på dyrefoder i mangel på mad. Vores kollegaer kæmper for at komme ind med hjælp, men byen er lukket af, og også nødhjælpsarbejdere er utroligt udsatte”, siger Dorthe Petersen.
Situationen i Sudan bliver i forvejen betegnet som verdens værste humanitære krise. Mere end 9,8 millioner mennesker er internt fordrevet i Sudan, og yderligere 4,1 millioner er flygtet til nabolandene.
PlanBørnefonden er til stede i Sudan og intensiverer nu sin indsats for at levere mad, nødhjælpsforsyninger, beskyttelse og psykosocial støtte til de udsatte børn og familier.
”Tiden er imod os. For hver dag der går, bliver vores muligheder for at hjælpe dem, der er fanget i El Fasher, mindre og mindre”, siger Dorthe Petersen.
Kontakter
Johanne MøllerPresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:+45 61 60 61 06johanne.moller@planbornefonden.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
PlanBørnefondens Pigepris 2026 går til Tamara Amer Nouri28.10.2026 23:25:49 CET | Pressemeddelelse
Tamara Amer Nouri vinder PlanBørnefondens Pigepris 2026 for sit arbejde for piger og kvinders rettigheder gennem Iraqi Women Rights.
PlanBørnefonden når over én million børn og unge i en urolig verden9.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
PlanBørnefonden har i 2025/26 nået flere end én million børn og unge med blandt andet uddannelse, jobmuligheder, rent vand, klimatilpasning og akut humanitær bistand i en verden præget af kriser og usikkerhed.
Nyt samarbejde skal sikre rent vand og grønnere landbrug til 200.000 mennesker i Sydsudan og Etiopien17.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra oktober skal PlanBørnefonden og lokale partnere sikre adgang til mad, vand og grønne indtægtsmuligheder for næsten 200.000 mennesker i Sydsudan og Etiopien, som er hårdt påvirket af klimaforandringer og konflikter. Det sker i samarbejde med African Development Bank og Grundfos Fonden med fælles finansiering på 100 mio kroner.
Youth Summit på Christiansborg23.8.2026 21:59:21 CEST | Pressemeddelelse
Forud for FN’s generalforsamling i september samles 100 unge fra 50 forskellige ungdomsorganisationer med civilsamfundet og politikere til Youth Summit på Christiansborg mandag den 24. august. Formålet er at lave anbefalinger til den danske delegation, der skal afsted til FN og til Danmarks internationale arbejde generelt.
Lukas Graham donerer over en halv million kroner til PlanBørnefonden20.8.2026 14:42:49 CEST | Pressemeddelelse
Når Lukas Graham spiller sine danske koncerter til januar 2027, donerer bandet 1 euro pr. solgt billet til PlanBørnefonden svarende til en samlet donation på over en halv million kroner. Samtidig bliver Lukas Forchhammer ny ambassadør for organisationen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum