EU Ecolabel slår rekord
4.11.2025 06:25:00 CET | Miljømærkning Danmark | Pressemeddelelse
Antallet af produkter certificeret med det officielle europæiske miljømærke EU Ecolabel fortsætter med at stige, og der er nu mere end 109.000 certificerede produkter og serviceydelser i Europa.

På bare et halvt år er antallet af produkter og serviceydelser med EU Ecolabel steget med 7 pct., og der findes nu mere end 109.000 produkter og serviceydelser i Europa med EU’s officielle miljømærke.
”EU Ecolabel er ligesom Svanemærket et stærkt pejlemærke til at træffe mere miljøvenlige valg for både forbrugere, virksomheder og offentlige indkøbere. Det er derfor en god nyhed, at antallet af produkter med EU Ecolabel nu har nået et historisk højt niveau,” siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.
Produktgrupperne med det største antal certificerede produkter er maling og lak, papirprodukter, tekstiler og rengøringsmidler.
EU Ecolabel styrker konkurrenceevnen
Italien, Spanien, Frankrig og Tyskland topper listen af lande, der bidrager med certificerede produkter til det europæiske marked. Tilsammen tegner disse fire lande sig for mere end halvdelen af produkterne med EU Ecolabel i Europa.
Danmark følger på en flot 6. plads, og en af de danske virksomheder, der i år har valgt at få certificeret produkter med EU Ecolabel er den jyske virksomhed Bica ApS, som i mere end 10 år har designet affaldsløsninger til private virksomheder og offentlige institutioner:
”En certificering med EU Ecolabel på vores indendørs affaldsløsninger giver os en enorm konkurrencemæssig fordel – både i Danmark, men i den grad også i udlandet,” udtaler Flemming Rasmussen, CEO i Bica ApS.
55 pct. af danskerne kender EU Ecolabel
Ifølge tallene fra EU-Kommissionen er der siden marts 2025 især sket en vækst inden for bl.a. overnatningssteder, rengøringsservices og møbler – en tendens som også viser sig i Danmark, hvor fire campingpladser alene i løbet af foråret og sommeren opnåede det officielle miljømærke.
En af disse campingpladser er Sønderballe Strand Camping:
”Vi kan se, at vores gæster får større og større fokus på bæredygtighed. Det gælder både danske og udenlandske gæster, og derfor var det vigtigt for os, at det var en international certificering, som også vores tyske og hollandske gæster kender,” fortalte Camilla Hansen, medindehaver af Sønderballe Strand Camping, da pladsen tidligere i år opnåede certificeringen.
Der findes mere end 16.500 produkter og serviceydelser med EU Ecolabel på det danske marked, og 55 pct. af danskerne kender EU Ecolabel.
Nøgleord
Kontakter
Lisa Olufson KlæsøePressechef, Miljømærkning Danmark
Tlf:27 12 93 69lio@ecolabel.dkBilleder



Links
Om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU Ecolabel i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Svanemærket er holistisk og ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU Ecolabel
EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Vær kritisk, få styr på mærkerne og træf oplyste valg – nyt undervisningsmateriale skal gøre fremtidens forbrugere mere miljøbevidste18.6.2026 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt, gratis undervisningsmateriale i natur/teknologi til 4.-6. klasse skal ruste elever til at forholde sig kritisk til de mange grønne mærker og budskaber, de kan støde på, når de handler.
Ny EU-kurs for kemi kan gøre det sværere for forbrugerne8.6.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
2 ud af 3 danske forbrugere er optaget af at undgå stoffer, der er skadelige for miljø og sundhed, når de vælger plejeprodukter – men EU trækker lige nu i den modsatte retning, så det fremover kan blive sværere at beskytte sig selv og sine børn.
Danskerne stoler stadig ikke på virksomheders grønne markedsføring25.5.2026 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Tilliden til virksomheders miljøkommunikation er fortsat alarmerende lav, viser ny undersøgelse. Ord som ”naturlig”, ”grøn” og ”bæredygtig” gør det ikke lettere at træffe grønnere valg – tværtimod oplever mange forbrugere påstandene som vildledende og overdrevne.
Hver anden dansker oplever, at natur og dyreliv forsvinder11.5.2026 06:40:00 CEST | Pressemeddelelse
49 procent af danskerne har oplevet konkrete tab eller forringelser af naturområder og dyreliv. Det viser en ny undersøgelse fra Svanemærket, der samtidig opfordrer politikerne til at huske naturen i regeringsgrundlaget.
Fremover skal koncertsteder, stadions og andre venues kunne svanemærkes6.5.2026 08:52:27 CEST | Pressemeddelelse
Det skal fremover være muligt at svanemærke venues som bl.a. kulturhuse, messehaller og arenaer. Det foreslår Nordisk Miljømærkning, som netop har sendt forslaget til kriterier i offentlig høring. Samtidig skærpes Svanemærkets krav til konferencesteder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum