Den Kongelige Samling

Koldinghus lyser op i kampen mod kræft

23.10.2025 10:21:37 CEST | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse

Del

Lørdag 25. oktober fra kl. 17.00 til 21.30 inviterer Koldinghus til Tænd et Lys-ceremoni i Ruinsalen til støtte for dem, der er ramt af kræft og til minde om dem, vi har mistet. Ceremonien afholdes i samarbejde med Stafet for Livet i Kolding og Kræftens Bekæmpelse Kolding som en del af Knæk Cancer-ugen.

Lysceremonien på Koldinghus finder sted lørdag 25. oktober i Ruinsalen på Koldinghus. Under ceremonien vil lysposer blive arrangeret i Knæk Cancer-logoets karakteristiske blomsterformation. Foto fra Tænd-et-lys på Koldinghus i 2022.
Lysceremonien på Koldinghus finder sted lørdag 25. oktober i Ruinsalen på Koldinghus. Under ceremonien vil lysposer blive arrangeret i Knæk Cancer-logoets karakteristiske blomsterformation. Foto fra Tænd-et-lys på Koldinghus i 2022. Marie-Louise Bredvig

Ved Tænd et lys-ceremonien på Koldinghus kan gæsterne skrive en personlig hilsen på en lyspose, som ved mørkets frembrud opstilles i en blomsterformation formet som Knæk Cancer-logoet. Ruinsalen vil være oplyst af hundredvis af lysposer, der tilsammen skaber et stærkt visuelt udtryk for håb, omsorg og fællesskab.

Der vil være gratis kaffe og kage, og Ruinsalen vil være åben for alle under hele arrangementet. Alle indsamlede midler går ubeskåret til forskning, forebyggelse og behandling af kræft.

Program for aftenen

17.00–20.00: Mulighed for at købe og skrive en hilsen på en lyspose i Ruinsalen, som vil være åben for alle under hele arrangementet. Guitarist spiller baggrundsmusik. 
20.00–20.30: Opstilling af lysposer i formation i Ruinsalen, mens Mandhatten synger. 
20.30–20.40: Velkomst ved Stafet for Livets formand Carsten Spang Hansen 
20.40–20.50: Musikalsk indslag "Livstræet" ved Mandhatten 
20.50–21.00: Lysceremoni med tale 
21.00: Fællessang "Du som har tændt millioner af stjerner" 
21.30: Slut 

Praktisk information

Lørdag 25. oktober kl. 17.00–21.30, Ruinsalen, Koldinghus 
Gratis deltagelse 
Gratis parkering ved Staldgården 

Kontakter

Billeder

Skriv en personlig hilsen på en lyspose, til en du holder af.
Skriv en personlig hilsen på en lyspose, til en du holder af.
Marie-Louise Bredvig
Download
I anledning af Knæk Cancer lyser Koldinghus op i rødt hele uge 43.
I anledning af Knæk Cancer lyser Koldinghus op i rødt hele uge 43.
Jesper Frehr
Download

Om Den Kongelige Samling

Den Kongelige Samling er organisationen bag Amalienborgmuseet, Christiansborg Slot, Eremitageslottet, Koldinghus og Rosenborg Slot. Vi formidler monarkiets historie på vores fem slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.

Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling

Jubilæum på Rosenborg Slot: 125 år med offentlig adgang22.6.2026 07:35:15 CEST | Pressemeddelelse

22. juni 1901 fik Rosenborg Slot faste åbningstider og blev tilgængeligt for alle mod betaling. Selvom der havde været offentlig adgang til slottet på særlige betingelser siden begyndelsen af 1800-tallet, markerer nyordningen i 1901 starten på Rosenborg som et moderne museum. I dag besøger mere end en halv million gæster hvert år det historiske slot, som drives af Den Kongelige Samling og blandt andet huser de danske kronjuveler.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye