Entreprenør bidrager til stor reduktion i materialeforbrug

”Jeg synes, at det så ret stort og voldsomt ud. Så jeg gik i gang med at kigge på, hvor vi kunne spare ressourcer.”

Sådan fortæller Brian Bay Hermansen, der er projektchef i Arkil Fundering, om dengang i efteråret 2024, hvor AG Gruppen kontaktede ham.

Som bygherre stod de med en grund ved Horsens Havn og en tilladelse fra Kystdirektoratet til at inddæmme land. Der var et udkast til projektet, men også et ønske om at reducere ressourceforbruget.

Så i samarbejde med rådgiverne i A1 Consult gik Arkils vandbygningsteam i gang. Sammen skulle de lykkes med at finde optimeringer, som skar mere end en tredjedel af stålforbruget i projektet.

Tillid og gulerod i aftalen

I AG Gruppen fortæller projektchef Julian Pilely Legind Rasmussen, at man hos den private udvikler har gode erfaringer med at inddrage entreprenører allerede i projekteringsfasen.

”En rådgiver er god til at beregne og vurdere metoder, men de mangler jo den praktiske erfaring, der tit er en forudsætning for at finde den mest fordelagtige løsning. Den har entreprenøren, og i det her tilfælde spillede Arkil en aktiv rolle i at optimere projektet,” siger han.

Foruden den tidlige inddragelse af entreprenøren blev der valgt en kontraktform med en økonomisk gulerod. Det vil sige, at nåede man under en på forhånd fastsat targetpris, ville Arkil få del i overskuddet efter en fordelingsnøgle.

”Så det var en aftale, som i høj grad var baseret på incitament og tillid. Hverken vi eller vores rådgiver har den praktiske erfaring med vandbygning, som Arkil har, så det var jo i vores interesse at placere både et ansvar og et incitament hos dem,” siger Julian Pilely Legind Rasmussen.

Stål eller cement til den bløde bund

Projektet gik i grove træk ud på at sætte spunsvægge i havbunden, som danner rammen om fundamentet til en kommende bygning.

Havbunden på stedet består af gytje, som har en meget ringe bæreevne. Derfor så det umiddelbart ud til at være nødvendigt at bruge lange og kraftige spunsprofiler, som med sikkerhed kunne holde til trykket fra gytjen. I det oprindelige projekt skulle der bruges ca. 1.295 ton spuns.

Som det første led i bestræbelserne på at optimere projektet, blev parterne enige om at afprøve muligheden for at cementstabilisere gytjen. Sammenlignet med det oprindelige projekt kunne cementstabiliseringen reducere behovet for stål markant. Et forsøg udført på stedet viste dog, at det ville kræve store mængder cement at opnå den ønskede styrke i gytjen.

Sideløbende blev der optimeret på spunsens dimensionering. Efter en række prøveramninger stod det klart, at spunsen kunne være tyndere, desto tættere spunsen skulle stå på land. Det reducerede behovet for stål så meget, at det ikke længere var attraktivt at cementstabilisere gytjen.

Samspil er centralt

Der opstod dog endnu en mulighed for at optimere. For da Arkil udførte forsøg med cementstabilisering, viste det sig, at der ikke var det lag af havneslam helt uden bæreevne, som man havde forventet. Dermed kunne det forsvares at gå et nummer ned i dimensionering, ligesom længden af spunsprofilerne kunne reduceres yderligere.

”Vi endte med at bruge ca. 779 ton spuns. Så vi fik slanket projektet med 516 ton – til gavn for både klimaaftrykket og økonomien i projektet,” siger Brian Bay Hermansen og fortsætter:

”Alt i alt er vi endt med et projekt, der er bedre for både bygherre og klimaaftryk, og som har været fedt for os at arbejde på.”

Også i AG Gruppen ser man nu tilbage på et forløb, hvor alt er gået op i en højere enhed.

”Det har været en rigtig god proces, og i min optik er samspillet imellem os, Arkil og A1 Consult det centrale her. Projektet er gennemført rettidigt, i god stemning og med respekt for hinandens kompetencer,” siger Julian Pilely Legind Rasmussen og tilføjer:

”Og så er der stor ros til det team fra Arkil, som har været på pladsen – lige fra håndværkere til funktionærer. Jeg har tydeligt mærket, hvordan de forskellige roller har forskellige kvaliteter, som de har brugt til at finde praktiske løsninger derude.”