Fyns Energiteknik bliver en del af InstallatørGruppen
1.10.2025 12:45:22 CEST | Installatørgruppen | Pressemeddelelse
Fyns Energiteknik A/S bliver den nyeste tilføjelse til InstallatørGruppen, som er en af Danmarks største installationsvirksomheder. Virksomheden kommer derfor til at udgøre en del af de i alt 41 installationsvirksomheder indenfor el-, vvs-, fiber samt ventilations- og kølesystemer i Danmark og Schweiz.

Fyns Energiteknik A/S er specialister inden for energioptimering, bygningsautomation samt styring og drift af varme og ventilation.
Fyns Energiteknik A/S hjælper virksomheder og institutioner med at reducere energiforbruget ved hjælp af CTS-anlæg, som optimerer bygninger og sikrer, at der ikke bruges mere energi end højst nødvendigt under hensyntagen til stadig at bevare den gode komfort.
Virksomheden består af 14 medarbejdere, heraf både elektrikere, automatikteknikere og maskinmestre. Forretningen er beliggende i Ringe, og ledelsen består af Carsten Michelsen, Jens Nygaard og Joachim Lisby.
Bevarer lokal forankring
Ledelsen i Fyns Energiteknik A/S fortsætter og bliver dermed også medejere og partnere i InstallatørGruppen. Virksomheden beholder desuden deres firmanavn, medarbejdere, afdelinger og opretholder dermed deres lokale forankring og tætte kunderelationer.
Carsten Michelsen, direktør i Fyns Energiteknik A/S: "Vi er superbegejstrede for at blive en del af InstallatørGruppen. Det styrker ikke kun vores virksomheds konkurrenceevne, men gør os også i stand til at levere endnu bedre service til vores kunder. Vi forbliver den samme virksomhed med det samme DNA, og vi kan fortsætte med at sikre en god service overfor vores kunder. Vi ser virkelig frem til denne fantastiske rejse sammen."
Peter Frandsen, direktør i InstallatørGruppen: ”Vi er utroligt glade for at kunne byde Fyns Energiteknik velkommen i InstallatørGruppen. Deres specialviden inden for energioptimering og bygningsautomation styrker vores kompetencer markant på et hastigt voksende marked og understøtter samtidig vores målsætninger for den grønne omstilling. Vi ser meget frem til samarbejdet.”
InstallatørGruppen Danmark består nu af 41 danske og schweiziske installationsvirksomheder med en omsætning på omkring DKK 4,2 mia. og flere end 2000 medarbejdere.
Nøgleord
Kontakter
Cathrine PoulsenHead of PR & Communications
Tlf:+45 2964 0796cp@installatorgruppen.dkOm InstallatørGruppen
InstallatørGruppen er etableret i 2023 og består af virksomheder indenfor el-, vvs-, fiber samt ventilations- og kølesystemer. Gruppens mål er at skabe en landsdækkende markedsleder indenfor el, vvs-, ventilations- og kølesystemer baseret på lokal forankring og stærke kunderelationer kombineret med bredt markedskendskab og stordriftsfordele samt systematiske investeringer i bæredygtighed og miljø, arbejdsliv og faglig kvalitet for at professionalisere branchen. InstallatørGruppen ejes af FSN Capital og de enkelte virksomheder.
Følg pressemeddelelser fra Installatørgruppen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Installatørgruppen
InstallatørGruppens klimamål er nu godkendt af SBTi18.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
InstallatørGruppen har fået sine klimamål godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi). SBTi bekræfter dermed, at Gruppens mål for reduktion af drivhusgasudledninger er i overensstemmelse med den nyeste klimavidenskab og SBTi's kriterier for ambitiøs, virksomhedsbaseret dekarbonisering. SBTi har valideret InstallatørGruppens "near-term", "long-term" og "net-zero" emissionsreduktionsmål. Her forpligter Gruppen sig til at reducere sine absolutte scope 1 og 2 drivhusgasudledninger med 42% inden 2030 og 90% inden 2050, begge fra et 2024-basisår. Herudover forpligter selskabet sig til at reducere scope 3 udledninger fra brug af solgte produkter med 25% inden 2030 og 90% inden 2050, samt til at sikre, at 70% af Gruppens leverandører målt på omsætning vil have videnskabeligt baserede drivhusgasreduktionsmål inden 2030. InstallatørGruppen forpligter sig desuden til at opnå net-zero drivhusgasudledninger på tværs af værdikæden inden 2050. Niels Eldrup Meidahl, Group CEO, InstallatørGrupp
InstallatørGruppen styrker platform med opkøb af Elektro ERTI12.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
InstallatørGruppen har gennemført overtagelsen af Elektro ERTI AG i Bern og markerer dermed sin første ekspansion uden for storbyområdet Zürich. Med denne tilføjelse består InstallatørGruppen i Schweiz af fem virksomheder, hvilket bringer det samlede antal selskaber på tværs af Danmark og Schweiz op på 47.
HAC EL A/S bliver en del af InstallatørGruppen7.5.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
InstallatørGruppen har indgået aftale om at opkøbe HAC EL A/S, en elinstallationsvirksomhed i Kjellerup i Midtjylland. Overtagelsen er InstallatørGruppens 42. opkøb i Danmark og bringer det samlede antal virksomheder på tværs af Danmark og Schweiz op på 46.
Alpha Electric A/S bliver en del af InstallatørGruppen6.5.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
InstallatørGruppen har indgået aftale om at købe Alpha Electric A/S, en veletableret el-installatørvirksomhed med base i Slangerup. Virksomheden er InstallatørGruppens 41. opkøb i Danmark og bringer det samlede antal selskaber i Danmark og Schweiz op på 45.
Deber Ventilation ApS bliver en del af InstallatørGruppen1.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
InstallatørGruppen har indgået aftale om at opkøbe Deber Ventilation ApS, en specialiseret ventilationsvirksomhed med hovedsæde i Fredericia. Tilføjelsen markerer InstallatørGruppens 40. gennemførte opkøb i Danmark og bringer det samlede antal virksomheder på tværs af Danmark og Schweiz op på 44.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum