Advarsel: Falske sms’er og hjemmeside udgiver sig for at være sundhed.dk
30.9.2025 15:40:41 CEST | sundhed.dk | Pressemeddelelse
Sundhed.dk advarer mod en bølge af falske sms’er, der henviser til en falsk hjemmeside, som udgiver sig for at være sundhed.dk og beder folk om at udlevere deres personlige oplysninger.

Sundhed.dk får i øjeblikket mange henvendelser fra borgere, der har fået en sms med et link til en falsk hjemmeside, der bruger sundhed.dk’s logo og adresse. På hjemmesiden bliver de opfordret til at forny deres sundhedskort og indtaste deres personoplysninger.
Det er et velkendt problem, at kriminelle misbruger sundhed.dk’s navn. I dette tilfælde er omfanget dog større end normalt, fordi hjemmesiden både bruger logo og adresse.
En god rettesnor er, at sundhed.dk aldrig beder borgere om at udlevere personlige oplysninger via sms eller mail. Så hvis man bliver bedt om det er det svindel.
Sådan spotter du svindlen
- Sundhed.dk beder aldrig borgere om at udlevere personlige oplysninger via sms eller mail.
- Du skal kun logge ind på sundhed.dk via den officielle adresse: www.sundhed.dk.
- Hvis du modtager en sms eller mail, der virker mistænkelig, skal du slette den.
Har du indtastet oplysninger?
Har du allerede videregivet dine oplysninger, så sørg for at standse skaden:
- Få spærret dit betalingskort eller dit MitID.
- Kontakt din bank med henblik på at stoppe en eventuel overførsel.
Kontakter
Hanne DegnbolKommunikationskonsulentsundhed.dk
Tlf:+45 31 71 99 74hde@sundhed.dkOm sundhed.dk
Sundhed.dk er din digitale indgang til sundhedsvæsenet. En portal, der giver dig overblik over din sundhed og sygdom, og som er ejet af staten, kommunerne og regionerne.
Følg pressemeddelelser fra sundhed.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra sundhed.dk
Ny digital værktøjskasse giver forældre overblik i børn og unges psykiatriforløb1.7.2026 08:17:25 CEST | Pressemeddelelse
Når et barn kommer i psykiatrisk behandling, skal forældrene både støtte barnet og navigere i et komplekst forløb med mange fagpersoner og myndigheder. Fra efteråret 2026 får 2.500 familier i to regioner adgang til en ny løsning på sundhed.dk, der samler planer, beskeder og samarbejde ét sted.
Nu bliver gravides vandrejournal endelig digital23.6.2026 14:07:31 CEST | Pressemeddelelse
I 50 år har gravide fået deres vandrejournal på papir og haft den med til læge, jordemoder og scanninger. Men nu er vandrejournalen blevet digital med appen Min Graviditet. Det betyder bedre overblik, mindre papirarbejde og bedre sammenhæng.
Digital Sundhed Danmark på Folkemødet27.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Folkemødet anno 2026 løber af stablen, deltager vi som Digital Sundhed Danmark med et fælles telt og en række debatter om digital sundhed, sundhedsdata og løsninger, der skal virke i praksis.
Sundhed.dk har været udsat for DDoS-angreb26.1.2026 12:56:59 CET | Pressemeddelelse
Søndag blev sundhed.dk udsat for et DDoS-angreb. Borgernes sundhedsdata har dog ikke på noget tidspunkt har været kompromitteret eller udsat.
Digital Sundhed Danmark er i gang9.1.2026 12:18:08 CET | Pressemeddelelse
Det forberedende Digital Sundhed Danmark er fra årsskiftet gået i luften som en del af sundhedsreformen. Det betyder, at vi allerede nu vil arbejde som én organisation, når vi arbejder med nye digitale løsninger og data til understøttelse af omstillingen af sundhedsvæsenet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum