15 kommuner bryder loven om minimumsnormeringer

15 kommuner bryder loven om minimumsnormeringer. Ni af dem lever hverken op til minimumsnormeringerne i deres vuggestuer eller børnehaver. Det viser Danmarks Statistiks nye normeringsopgørelse fra 2024, som var første år, hvor kommunerne ved lov var forpligtet til at levere minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

”Det er for alvor sandhedens time. For første gang efter at loven om minimumsnormeringer er trådt i kraft, kan vi se sort på hvidt, at flere kommuner ikke giver børnene de normeringer, de har lovkrav på”, siger Elisa Rimpler og fortsætter:

”Minimumsnormeringerne er ikke luksus. Det er den absolut laveste barre, som kommunerne skal holde sig over, for ikke at komme på kant med loven. Det har de haft årevis til at få styr på, og derfor er det ganske enkelt utilfredsstillende, at man nogle steder stadig ikke er i mål med at give børnene de normeringer, man har lovet dem”.

Loven om minimumsnormeringer forpligtede fra 2024 alle landets kommuner til at leve op til en gennemsnitlig normering på 1 medarbejder til 3 vuggestuebørn og 1 medarbejder til 6 børnehavebørn.

Danmarks Statistik opgør normeringerne i landets kommuner for et år ad gangen. Og med de nye tal er det altså derfor muligt at se, om kommunerne levede op til loven i 2024, hvor den trådte i kraft.

Siden aftalen om minimumsnormeringer blev indgået i 2019 og et politisk flertal sendte et milliardløft til kommunernes arbejde med at styrke normeringerne, er normeringerne forbedret.

”Normeringerne er blevet bedre over de seneste år. Loven om minimumsnormeringerne var en stor milepæl og en vigtig bund under børneområdet. Men der er stadig lang vej til reelt gode normeringer”, siger Elisa Rimpler.

”Mange steder opleves normeringerne på papiret meget fjernt fra virkeligheden på gulvet. Pædagogerne kan ganske enkelt ikke genkende billedet. Det skyldes blandt andet, at både ledere, langtidssyge medarbejdere og pædagoger ansat til at støtte enkelte børn tæller med i normeringen. Og så handler det samtidig om, at fagligheden er under gevaldigt pres mange steder”.

Elisa Rimpler henviser til, at der med indførelsen af minimumsnormeringer nok er kommet flere medarbejdere i landets daginstitutioner, men at pædagogandelen over en årrække har været faldende. Og det udfordrer kvaliteten, påpeger BUPL-formanden. 

”Normeringer er vigtige for at løfte kvaliteten. Men det samme er de ansattes uddannelsesniveau. Derfor var intentionen også, da man vedtog loven, at der ikke skulle blive længere imellem pædagogerne. Siden er det kun gået ned ad bakke med uddannelsessammensætningen, og i dag står hver fjerde pædagog som den eneste faste pædagog på sin stue”, siger Elisa Rimpler.

Hun opfordrer kommunerne til at skrue op for ambitionerne på børneområdet.

”Minimumsnormeringerne er som navnet antyder et minimum. Der er både brug for, at kommunerne er mere ambitiøse, når det kommer til at give alle børn gode normeringer, og for at de gør mere for at løfte uddannelsesniveauet”, siger hun.