LandboUngdoms hovedbestyrelse har fået to nye medlemmer
27.9.2025 16:13:57 CEST | LandboUngdom | Pressemeddelelse
I alt tre ledige hovedbestyrelsespladser var på valg, da LandboUngdom den 27. september holdt årsmøde på Bygholm Landbrugsskole. Og med fire kandidater i spil, betød det kampvalg.

Nerverne sad uden på tøjet, da der skulle vælges medlemmer til LandboUngdoms hovedbestyrelse på foreningens årsmøde på Bygholm Landbrugsskole lørdag den 27. september. For mens to pladser var på valg, valgte en tredje, Hanna Uerkvitz, at genopstille. Det betød fire kandidater til de tre ledige bestyrelsesposter og derfor kampvalg.
Efter både taler fra kandidaterne og deres motivatorer blev det imidlertid Søren Bank fra Vestjysk LandboUngdom, Kristina Præstgaard fra Hobro LandboUngdom og Hanna Uerkvitz, der løb med sejren og de tre pladser i bestyrelsen. Og der var lettelse at spore hos Kristina Præstgaard i den efterfølgende pause:
”Det er jo et kæmpe skulderklap, at det arbejde og engagement, jeg har lagt for dagen, bliver anerkendt på den måde. Det er jeg meget taknemmelig for, og jeg glæder mig til at komme i gang,” siger hun.
Glæder sig til at byde ind
Det er henholdsvis Patrick Mikkelsen og Helene Haug Brinch fra Favreskovegnens LandboUngdom, der forlader bestyrelsen. Heldigvis står de nye medlemmer klar med både energi og ideer.
”Jeg vil gerne styrke sammenhængskraften mellem lokalforeningerne og hovedbestyrelse, og intensivere den proces, der allerede er skudt i gang,” siger Søren Bank, der udover at have været med i Vestjysk LandboUngdom og formand samme sted, også er formand for LandboUngdoms politiske udvalg.
Også Kristina Præstgaard, der også er regionsformand, har tænkt over, hvad hun vil bidrage med i hovedbestyrelsen:
”Jeg har selv udviklet mig helt enormt af at være med i LandboUngdaom, og jeg har siddet i både lokalforening og regionsråd. Jeg vil gerne have, at endnu flere unge på landet får mulighed for at komme på en tilsvarende rejse ind i foreningslivet, og det glæder jeg mig til at bidrage med.
Til de to pladser som suppleanter blev valgt henholdsvis Katrine Svendsen fra LandboUngdom Sønderjylland Nord til 1. suppleant og Helene Brinch fra Favreskovegnens LandboUngdom til 2. suppleant.
Kontakter
Christian Orthmann AndersenFormand
Tlf:27577098christianorthmann@lu.dkDitte JensenKommunikationskonsulent
Tlf:51880603dije@landboungdom.dkFølg pressemeddelelser fra LandboUngdom
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LandboUngdom
Historisk pløjning: DM i pløjning vender tilbage til Sydhavsøerne efter 30 år23.10.2026 04:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Danmarks dygtigste pløjere den 23.-24. oktober samles på Krenkerup Gods ved Sakskøbing, bliver det med historisk betydning. For første gang i 30 år afholdes Danmarksmesterskabet i pløjning igen på Sydhavsøerne.
Ny LandboUngdom-formand: Unge skal kunne bo på landet26.9.2026 17:21:35 CEST | Pressemeddelelse
Fortællingen om, at unge forlader landdistrikterne, fordi de vil til byen, er for simpel. Mange vil gerne blive eller vende tilbage til landet, men manglende boliger og lang transport til uddannelse gør valget svært, mener Lukas Olsen, der lørdag den 26. september blev valgt som ny formand for LandboUngdom.
Kampvalg om formandsposten i ungdomsorganisationen LandboUngdom10.9.2026 09:39:02 CEST | Pressemeddelelse
For første gang siden 2008 skal medlemmerne af ungdomsorganisationen for unge på landet, LandboUngdom, vælge mellem to kandidater til formandsposten. Både Lukas Olesen og Rasmus Nymann Kjærsgaard har meldt deres kandidatur og ønsker at stå i spidsen for unge på landet de kommende år.
To kandidater melder sig til formandsposten i LandboUngdom10.9.2026 09:02:48 CEST | Pressemeddelelse
For første gang siden 2008 skal LandboUngdoms medlemmer vælge mellem to kandidater til formandsposten. Både Lukas Olesen og Rasmus Nymann Kjærsgaard har meldt deres kandidatur og ønsker at stå i spidsen for ungdomsorganisationen for unge på landet de kommende år.
Vinderne af årets DM i Traktortræk er fundet5.9.2026 21:51:15 CEST | Pressemeddelelse
Selvom regnbyger og kraftig vind har plaget årets DM i Traktortræk, blev vinderne kåret efter tæt løb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum