Bog & idé afslører årets brætspil 2025
29.9.2025 06:02:00 CEST | Bog & idé | Pressemeddelelse
Danske familier har spillet, testet og vurderet brætspil i massevis, og de har udvalgt de vindere, der kan kalde sig årets spil 2025 i Bog & idé i de fire kategorier: Årets familiespil’, ’Årets børnespil’, ’Årets voksenspil’ og ’Årets nyhed’.

Brætspil kan på få minutter forvandle en stille aften til en festlig oplevelse. Terninger ruller, kort vendes, og stemningen ændrer sig, når hele familien eller gode venner samles om bordet. Med kåringen af Årets Spil 2025 sætter Bog & idé endnu en gang fokus på de spil, der formår at skabe glæde, latter og fællesskab i de danske hjem.
En rekordstor interesse for at blive testfamilie i år understreger, at brætspillene stadig har en vigtig plads på hylderne i de danske hjem. Samtidig har Bog & idé endnu engang oplevet omsætningsvækst på varekategorien, hvilket peger på, at brætspil ikke blot er en tradition, men også en aktivitet i stadig fremgang. ”Glæden ved at samles om et spil er tydelig, og det er positivt at se, at så mange både vil spille med og bidrage til at finde årets vinderspil,” fortæller administrerende direktør i Bog & idé, Marianne Lyngby Pedersen.
Vindere fundet rundt om de danske spiseborde
Et bredt felt af testfamilier fra hele landet har gennem sommeren spillet og vurderet de indsendte brætspil. Spillene bliver vurderet på deres evne til at samle og engagere deltagerne samt skabe spænding, hygge og sjov. Denne proces sikrer, at vinderne repræsenterer de spil, som faktisk fungerer i praksis for de forskellige målgrupper.
”Vi er så glade for vores testfamilier, de gør et stort stykke arbejde med at spille og vurdere alle spil. Når de peger på en vinder, ved vi, at det er et spil, der også virker hjemme i stuerne, og som folk rent faktisk har lyst til at finde frem igen og igen,” fortæller Marianne Lyngby Pedersen.
Om kåringerne
Spilproducenter indsender deres bud på årets spil i de fire kategorier. Hvert spil bliver spillet af de mange testfamilier og herefter vurderet og bedømt ud fra kriterier som underholdningsværdi, målgruppe og hvor let reglerne er at forstå. Testfamilierne tildeler point til spillene, og de spil, der opnår højeste samlede pointsum i hver kategori, bliver kåret som vindere.
Vinderspillene 2025
Årets børnespil: Pizza Express
Testfamilie: ”Et sjovt og taktisk spil, som kan spilles af alle. Der er fart i spillet, og det er nemt at forstå.”
Årets familiespil: LEGO Brick Like This!
Testfamilie: ”Fantastisk spil både for voksne og børn. Her kan børnene kæmpe på lige fod med de voksne, og de har flere gange slået de voksne. Spillet bliver spillet igen og igen.”
Årets voksenspil: Hint Classic
Testfamilie: ”Hint sikrede som altid hyggelig og sjov underholdning. Denne udgave gav flere grin, da den var sjovere i sine hints – alle kunne være med.”
Årets nyhed: Hint Classic
Testfamilie: “Et godt og sjovt spil, hvor alle kan være med. Dejligt med en opgradering.”
Nøgleord
Kontakter
Marianne Lyngby PedersenAdm. direktørIndeks Retail A/S
Står til rådighed for udtalelser til indslag, interviews, artikler o.l., som har relevans for branchen, vores butikker og vores brand.
Links
Følg pressemeddelelser fra Bog & idé
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bog & idé
Niels Krause-Kjær vinder MARTHA prisen 202631.10.2026 15:40:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af læsere har stemt, og Niels Krause-Kjær er årets MARTHA vinder med romanen Ude for uden. Lørdag blev han overrasket med Bog & idés læserpris på Bogforums Store Scene.
Børnene har stemt: Her er Årets Børnebog 20268.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med børnenes egne stemmer er bogen "Møgmis 8" netop kåret til Årets Børnebog 2026, mens "Lille Bille på evenDyr" er kåret til Årets Højtlæsningsbog. Priserne uddeles af Bog & idé og skal bidrage til et større fokus på børns læsning.
Brætspillet lever i bedste velgående: Her er Årets Spil 202630.9.2026 12:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske familier har igen i år spillet sig gennem et stort felt af brætspil for at finde de bedste. Nu kan Bog & idé løfte sløret for Årets Spil 2026 i fire kategorier. Kåringen kommer i et år, hvor interessen for brætspil fortsat er stor, og salget endnu en gang er på vej frem.
Vi vil nulmomsen på bøger: Men giv os tid til at gøre det ordentligt15.9.2026 13:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Bog & idé bakker op om nulmoms på bøger. Men hvis de nye regler først er endeligt vedtaget kort før årsskiftet, er 1. januar for tidligt. En så stor ændring kræver reel tid til implementering, hvis den skal fungere i butikkerne fra første dag.
Årets bedste børnebøger skal vælges af børnene16.7.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu inviterer Bog & idé børn og familier til at læse årets nominerede børnebøger. Sammen skal de finde de historier, der fortjener titlen som Årets Børnebog og Årets Højtlæsningsbog 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum