Ny dansk teknologi kan gøre vinduer intelligente – helt uden strøm
29.9.2025 06:00:00 CEST | Aarhus Universitet Natural Sciences | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet et nyt lysfølsomt hybridmateriale, som indlejret i vinduesglas automatisk tilpasser sig solens styrke og regulerer varmeindstråling i bygninger. Teknologien virker uden strøm og elektronik og har potentiale til at mindske energiforbrug og CO₂-udledning fra køling, især i moderne glasbyggeri.

Et nyt dansk forskningsgennembrud kan i fremtiden gøre bygninger langt mere energieffektive. Forskere fra Aarhus Universitets Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO) har udviklet et lysfølsomt hybridmateriale baseret på såkaldte sølvnanoringe, som automatisk reagerer på solens intensitet og regulerer, hvor meget varme der trænger ind gennem vinduer.
De mikroskopiske sølvringe blokerer mere og mere for nær-infrarødt lys, jo stærkere sollyset er, uden, at glasset bliver mindre gennemsigtigt.
Teknologien fungerer uden brug af strøm, sensorer eller elektronik – og kan potentielt anvendes som vinduesbelægning i bl.a. kontorbyggeri og moderne boligbyggeri, hvor glasarealer fylder meget, og hvor varmeindstråling fra solen kan være en udfordring. Det gør løsningen særlig relevant i en tid, hvor energiforbruget til køling overstiger behovet for opvarmning i store dele af verden.
Teknologien er stadig på forskningsstadiet, men Aarhus Universitet har allerede indsendt en patentansøgning, hvilket vidner om det kommercielle potentiale.
– Vi har udviklet en kombination af materialer, som ændrer sine optiske egenskaber i takt med sollyset. Det tillader varme at slippe ind, når solen står lavt, men blokerer for varmestråling midt på dagen, hvor behovet for køling ellers stiger. Og det hele sker helt uden strøm, siger ph.d.-studerende Xavier Baami Gonzáles.
Resultaterne er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Advanced Functional Materials.
"Denne type løsninger er afgørende, hvis vi skal bygge mere klimavenligt uden at gå på kompromis med komfort og dagslys. Vores håb er, at hybridmaterialet på sigt kan integreres i smarte vinduesløsninger og finde vej til kommerciel anvendelse," siger Duncan Sutherland, der leder forskningsprojektet.
Kontakter
Duncan Sutherland
Professor, iNANO, Aarhus Universitet
Tlf: +45 23 38 57 89
Mail: duncan@inano.au.dk
Lise Refstrup Linnebjerg PedersenAarhus Universitet, iNANO
Tlf:31361693lrlp@inano.au.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Aarhus-forsker modtager EU's mest prestigefyldte forskningsbevilling til cybersikkerhed23.6.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor Anders Møller fra Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet har modtaget et ERC Advanced Grant på 2,5 million euro fra European Research Council (ERC) til forskningsprojektet Program Analysis for Software Supply Chain Security (Prosec).
Indvandrede vildsvin kan gavne skoven - hjemmehørende hjorte gør det modsatte17.6.2026 13:19:27 CEST | Pressemeddelelse
Når vildsvin roder i jorden, får invasive planter svært ved at brede sig, og det gavner skovens økosystem. Det viser et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet baseret på data fra mere end 60.000 skovparceller og et omfattende netværk af vildtkameraer i det østlige USA. Studiet peger samtidig på, at hjemmehørende hjorte er forbundet med flere invasive planter og færre naturlige træspirer.
Nyt gennembrud i RNA-forskning kan ændre forståelsen af hjernen16.4.2026 11:37:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning udfordrer den klassiske opfattelse af, hvordan gener styrer hjernens funktion. Det er ikke kun de proteiner, neuroner producerer, der er afgørende – men også de RNA-instruktioner, der bestemmer, hvor og hvornår disse proteiner dannes.
Danske studerende klar til at sende klimasatellit i rummet på Transporter-16 missionen27.3.2026 10:44:48 CET | Pressemeddelelse
Den 30. marts 2026 opsendes satellitten DISCO-2 fra Californien. Bag missionen står danske universitetsstuderende. Satellitten skal fra rummet overvåge de smeltende gletsjere i Grønland og levere data til klimaforskningen.
Fra skrald til klimateknologi: Gummihandsker får nyt liv som CO2-fanger13.3.2026 12:52:05 CET | Pressemeddelelse
Millioner af gummihandsker ender på forbrændingen eller lossepladsen, men nu har forskere på Aarhus Universitet udviklet en teknologi, der kan omdanne de brugte handsker til at fange CO2. Det er et muligt alternativ til olieafhængige løsninger, lyder vurderingen fra postdoc Simon Kildahl, som står i spidsen for projektet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum