Socialpædagogernes formand: Fuld opbakning til forslag om arbejdsklausuler på socialområdet
23.9.2025 12:03:01 CEST | Socialpædagogerne | Pressemeddelelse
Der skal kunne stilles krav om, at sociale tilbud har ordnede forhold for de ansatte gennem en overenskomst eller lignende aftale. Det foreslår Peter Rahbæk Juel, som er borgmester i Odense og næstformand for Kommunernes Landsforening på baggrund af sager om snyd og svigt på private botilbud. Forslaget får fuld opbakning fra fagforeningen Socialpædagogerne.

Det skal være et krav, at private bosteder skriver under på en såkaldt arbejdsklausul, hvis de vil indlede et samarbejde med Odense Kommune.
Sådan lyder det fra Peter Rahbæk Juel, der er borgmester i Odense og næstformand for Kommunernes Landsforening. Det sker på baggrund af sager om snyd og svigt på private botilbud.
Han vil nu henvende sig til social- og boligminister, Sophie Hæstorp Andersen, for at få lukket et hul i loven, der gør, at private bosteder – i modsætning til for eksempel byggebranchen – kan nægte at skrive under på en arbejdsklausul om overenskomst og ordnede forhold for medarbejderne.
Forslaget fra Rahbæk Juel modtager stor ros fra Socialpædagogernes formand, Benny Andersen:
”Vi bakker entydigt op om, at sociale tilbud ikke skal være et område, hvor loven modarbejder, at der kan stilles krav om overenskomst eller lignende aftaler. Netop ordnede forhold for medarbejderne kan være med til at modvirke, at tvivlsomme aktører på private tilbud opnår store gevinster til sig selv, blandt andet ved at underbetale de ansatte. Ordnede forhold er med til at tiltrække og fastholde personale med rette faglighed og derved sikre kvaliteten i støtten til udsatte borgere. Derfor er forslaget et vigtigt skridt, når vi skal stoppe de mange sager om snyd og svigt, som vi har set på private botilbud,” siger Benny Andersen.
Socialpædagogernes formand peger på, at forslaget vil bidrage til at sikre ordnede forhold på de dele af socialområdet, som ellers har haft karakter af ’Det Vilde Vesten’ de seneste år.
”Vi er helt enige i, at dårlige vilkår for medarbejderne på private botilbud også sætter sig i kvaliteten af indsatsen til borgerne. Det bliver sværere at tiltrække personale med rette faglighed. Derfor har vi også alt for ofte set en meget høj andel af ufaglærte medarbejdere og stor udskiftning i personalegruppen på private tilbud, som har trukket store gevinster ud til ejerne. Derfor skal ordnede forhold være med til at sikre kvaliteten og fagligheden i indsatsen til dem, det hele handler om, nemlig mennesker med handicap, psykiske lidelser og udsatte børn, unge og voksne,” siger Benny Andersen.
Kontakter
Niels SøndergaardPresseansvarlig
Tlf:+45 23691899nis@sl.dkOm Socialpædagogerne
Socialpædagogerne repræsenterer den største faggruppe på det sociale område. Vores medlemmer arbejder hver dag for at støtte mennesker med handicap og psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne til et liv med kvalitet, udvikling og muligheder.
Følg pressemeddelelser fra Socialpædagogerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Socialpædagogerne
Ny takstmodel skal følges op af krav til medarbejdernes uddannelse og vilkår7.11.2026 14:25:42 CET | Pressemeddelelse
Det er en god politisk aftale, der i dag er blevet præsenteret om en takstmodel for botilbud på socialområdet. Men for at undgå et ræs mod bunden skal den nye takstmodel følges op af krav til medarbejdernes uddannelse og vilkår, siger Socialpædagogernes formand, Benny Andersen.
Socialpædagogerne om finanslovsudspil: Hvor er kvaliteten på socialområdet?9.10.2026 11:48:44 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag til finanslov tager ikke hånd om socialområdets alvorlige udfordringer og forringer adgangen til seniorpension, lyder det fra Socialpædagogernes formand.
Rammeaftalen er opsagt – men socialområdets udfordringer består23.9.2026 14:46:13 CEST | Pressemeddelelse
Socialpædagogernes formand understreger, at udfordringerne med kvaliteten på socialområdet fortsat er de samme, efter at regeringen har opsagt rammeaftalen for området. Han forventer, at der nu tages politisk ansvar for at sikre kvaliteten af landets socialpædagogiske tilbud. Det kræver blandt andet en rekrutteringsplan.
Socialpædagogernes formand: Loft over profit på private tilbud er et vigtigt skridt for socialområdet14.9.2026 13:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Statsminister Mette Frederiksen åbner for et loft over profit på private botilbud. Det er en god og vigtig melding, hvis der skal gøres op med velfærdskriminelle på socialområdet, mener Socialpædagogernes formand, Benny Andersen.
Socialpædagogerne lancerer national rekrutteringsplan: Kvaliteten på socialområdets tilbud er under pres13.8.2026 06:30:08 CEST | Pressemeddelelse
Mennesker med handicap og psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne risikerer ikke at få den faglige støtte, de har brug for, hvis manglen på uddannede socialpædagoger fortsætter. Derfor lancerer Socialpædagogerne nu en samlet rekrutteringsplan med en række konkrete forslag, der skal sikre flere uddannede socialpædagoger og løfte kvaliteten på socialområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum