196 vidnesbyrd viser massivt omsorgssvigt i ældreplejen
17.9.2025 13:19:54 CEST | Ældre Sagen | Pressemeddelelse
Ældreplejen er under pres. Næsten 200 henvendelser om omsorgssvigt peger på manglende personaleressourcer, utilstrækkelig faglighed og politisk underprioritering.

Det står sort på hvidt i de 196 vidnesbyrd, som Ældre Sagen i dag onsdag d. 17. september kl. 15.00 afleverer til Folketingets Ældreudvalg. Vidnesbyrd indsamlet fra juli 2024 til juli 2025 der en efter en dokumenterer brud på både basale rettigheder og grundlæggende værdighed.
-Der er ikke længere tale om enlige svaler. Det her er sort sol. Og det er et massivt politisk svigt af nogle af de mest sårbare mennesker i vores samfund, siger Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen.
Ældre Sagen slår alarm
Sagerne, der er væltet ind hos Ældre Sagens Rådgivning, spænder bredt. Fra hjemmehjælp, der aldrig kommer. Pårørende, der ikke bliver hørt, selvom de henvender sig med deres bekymringer igen og igen, og plejehjem, hvor personale er presset helt ud over kanten og derfor ikke formår at yde den nødvendige pleje og omsorg. Eksemplerne står i kø og vi taler ikke om bagateller; tværtimod handler det om ældre der sidder i den samme beskidte ble i mere end et døgn, ældre der ligger i deres eget opkast, nødkald der ikke besvares, knoglebrud der ikke opdages og livsvigtig medicin der bliver glemt i farten.
Og for at understrege alvoren med det værst tænkelige udfald af disse svigt: I seks af henvendelserne fortæller pårørende, at deres kære er døde i forlængelse af omsorgssvigtet.
Alene fra juli til september 2025 har Ældre Sagen modtaget endnu 89 henvendelser om omsorgssvigt, oveni de 196 sager det foregående år.
-Vi kan ikke stiltiende sidde og se det ene omsorgssvigt indtræffe efter det andet, mens vi håbefuldt venter på, at det måske nok bliver lidt mindre rædselsfuldt om lidt. Politikerne er nødt til at anerkende problemets omfang og handle derefter. Ellers svigter vi ikke bare landets ældre, vi svigter selve ideen om et velfærdssamfund, siger Michael Teit Nielsen.
Han peger på, at der mangler både medarbejdere og kompetencer i ældreplejen, og at mange ansatte arbejder under uholdbare vilkår.
-Hvis vi vil sikre bedre forhold for svækkede ældre, skal medarbejderen også trives. Det hænger uløseligt sammen. Som det er nu arbejder de under et alt for stort pres, hvilket også betyder, at uanset hvor dedikerede og dygtige de er, så er det simpelthen ikke menneskeligt muligt at nå alle de nødvendige opgaver. Og man kan ikke lade være at spørge sig selv, hvordan vi så skal kunne rekruttere til området, hvis det ikke bliver bedre? Spørger Michael Teit Nielsen.
Et politisk svigt
Ifølge Ældre Sagen er det på tide at tale åbent om, hvad det i realiteten er, vi er vidne til, og det er et brud på samfundskontrakten. Det er ikke enkelte ”brodne kar” der udgør omsorgssvigtene, det gennemsyrer hele systemet.
– Det her handler ikke om nogle få uheldige episoder. Det handler om, at der er en grundlæggende ubalance mellem behov og ressourcer i ældreplejen. Det er et politisk svigt, når politikerne i årevis har forsømt at prioritere området, og det er ældre og ansatte, der betaler prisen, siger Michael Teit Nielsen.
Tid til at se virkeligheden i øjnene
Ifølge Ældre Sagen kan Danmark ikke vente med at handle til 2026 eller længere, hvor de første resultater af ældrereformen måske vil vise sig.
– Omsorgssvigt holder ikke pause. Det sker hver dag over hele landet. Vi har et ansvar som samfund for at sikre, at de ældre får den hjælp og værdighed, de har fortjent. Ikke om et år eller om en måned, men lige nu, siger Michael Teit Nielsen.
--------
NB. De 196 henvendelser om omsorgssvigt er fortrolige og må ikke refereres direkte fra, men journalister der ønsker at se dokumentationen er velkomne til at se det annonymiserede materiale ved henvendelse til pressetelefonen.
Kontakter
Ældre Sagens pressetelefon
Tlf:70203031Karina WillumsenPressechef
Tlf:21600631kw@aeldresagen.dkÆldre Sagen
Ældre Sagen arbejder for et godt liv hele livet
Følg pressemeddelelser fra Ældre Sagen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ældre Sagen
Et flertal af Folketingets medlemmer ønsker demenspakke7.5.2026 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Epinion viser, at et flertal af folketingspolitikerne bakker op om indførelsen af en national demenspakke på linje med kræftpakkerne.
Rejsekortets lukning efterlader op til 50.000 danskere på perronen: Ældre Sagen kræver gratis kollektiv transport for ikke-digitale danskere5.5.2026 10:11:05 CEST | Pressemeddelelse
Når det fysiske rejsekort om kort tid afskaffes, bliver op til 50.000 voksne danskere i praksis udelukket fra kollektiv transport. Så mange har nemlig ikke mulighed for digital betaling og er afhængige af en fakturaløsning til deres Basiskort. Denne fakturaløsning er dog ikke klar til tiden og kommer først til september. Ældre Sagen opfordrer derfor trafikselskaberne bag Rejsekortet til at lade den gruppe rejse gratis, indtil fakturaløsningen er i brug.
Ældre Sagen udgiver krimi baseret på virkelige hændelser28.4.2026 05:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Vidnesbyrd om alvorlige omsorgssvigt fortalt til Ældre Sagens rådgivning danner grundlag for en ny 140 siders krimi, der bliver udgivet i dag. Ældre Sagen står bag krimien, som skal være med til at råbe politikerne op, før flere ældre betaler prisen.
4 ud af 10 får ubrugelige svar fra chatbots15.4.2026 06:41:21 CEST | Pressemeddelelse
Chatbots skuffer. Mange ældre får ikke den hjælp, de har brug for, når de er på nettet eller mobilen.
Omsorgssvigt skaber akut behov for en ældreombudsmand19.3.2026 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
Alt for mange ældre svigtes i mødet med systemet. Derfor foreslår Ældre Sagen, at der oprettes en ældreombudsmand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum