LandboUngdom mødes med EU-kommissær om generationsskifte
9.9.2025 07:31:22 CEST | LandboUngdom | Pressemeddelelse
EU’s støtte til etablering af unge, selvstændige landbrugere er på dagsordenen, når LandboUngdoms formand Christian Orthmann i dag skal mødes med EU’s landbrugskommisær Christophe Hansen.

Det er ikke hver dag, at EU’s landbrugskommisær Christophe Hansen lægger vejen forbi Danmark, men i dag har han taget turen fra Bruxelles for blandt andet at få input til de forslag i EU’s landbrugspolitik, der skal sikre næste generation af landbrugere. Og formand for LandboUngdom Christian Orthmann ser frem til besøget.
”Der er virkelig mange positive takter i EU’s forslag, og jeg ser rigtig meget frem til at mødes med kommissæren og få indsigt i hans tanker og selvfølgelig få lov at komme med vores input,” siger han.
Fokus på næste generation
Allerede den 16. juli i år fremlagde Europa-Kommissionen sine forslag til det næste syvårsbudget for EU og for den fælles landbrugspolitik for perioden 2028-2034. Et af de centrale emner er generationsskifte i landbruget, der er forbundet med store udfordringer i alle medlemslande, forklarer Christian Orthmann.
”Alle har set problemet vokse sig større og større. I udspillet er generationsskifte en ledestjerne, og nu bliver der taget yderligere initiativ til at investere i, at unge landbrugere kan komme ind i erhvervet,” siger han.
Etableringsstøtte som middel
Kommissionens forslag lægger blandt andet op til, at medlemslandene skal lave en strategi for generationsskifte og fastlægge en startpakke for unge landmænd, som blandt andet skal indeholde etableringsstøtte samt en højere støtteprocent for investeringsstøtte for små landbrug til unge landmænd. Og Christian Orthmann glæder sig over, at der nu bliver sat endnu flere konkrete initiativer i værk.
“Som det er nu, kan det være svært at blive selvstændig landbruger, og desværre er der nogle, som må vinke farvel til den drøm. Derfor er det kærkomment, at generationsskifte fylder så meget i udspillet. Vi har set, at etableringsstøtten er godt brugt i Danmark, den giver mulighed for, at flere unge uanset økonomisk baggrund kan investere i deres eget. Et løft af den vil gavne os unge,” siger han.
Kontakter
Christian Orthmann AndersenFormand
Tlf:27577098christianorthmann@lu.dkDitte JensenKommunikationskonsulent
Tlf:51880603dije@landboungdom.dkFølg pressemeddelelser fra LandboUngdom
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LandboUngdom
Historisk pløjning: DM i pløjning vender tilbage til Sydhavsøerne efter 30 år23.10.2026 04:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Danmarks dygtigste pløjere den 23.-24. oktober samles på Krenkerup Gods ved Sakskøbing, bliver det med historisk betydning. For første gang i 30 år afholdes Danmarksmesterskabet i pløjning igen på Sydhavsøerne.
Ny LandboUngdom-formand: Unge skal kunne bo på landet26.9.2026 17:21:35 CEST | Pressemeddelelse
Fortællingen om, at unge forlader landdistrikterne, fordi de vil til byen, er for simpel. Mange vil gerne blive eller vende tilbage til landet, men manglende boliger og lang transport til uddannelse gør valget svært, mener Lukas Olsen, der lørdag den 26. september blev valgt som ny formand for LandboUngdom.
Kampvalg om formandsposten i ungdomsorganisationen LandboUngdom10.9.2026 09:39:02 CEST | Pressemeddelelse
For første gang siden 2008 skal medlemmerne af ungdomsorganisationen for unge på landet, LandboUngdom, vælge mellem to kandidater til formandsposten. Både Lukas Olesen og Rasmus Nymann Kjærsgaard har meldt deres kandidatur og ønsker at stå i spidsen for unge på landet de kommende år.
To kandidater melder sig til formandsposten i LandboUngdom10.9.2026 09:02:48 CEST | Pressemeddelelse
For første gang siden 2008 skal LandboUngdoms medlemmer vælge mellem to kandidater til formandsposten. Både Lukas Olesen og Rasmus Nymann Kjærsgaard har meldt deres kandidatur og ønsker at stå i spidsen for ungdomsorganisationen for unge på landet de kommende år.
Vinderne af årets DM i Traktortræk er fundet5.9.2026 21:51:15 CEST | Pressemeddelelse
Selvom regnbyger og kraftig vind har plaget årets DM i Traktortræk, blev vinderne kåret efter tæt løb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum