OMBOLD x AGF Sponsorcup bringer fodbold og fællesskab for hjemløse og udsatte borgere til Aarhus - lokal støtte skaber sociale forandringer.
8.9.2025 12:00:00 CEST | Ombold | Pressemeddelelse
Når lokale aktører går på banen til OMBOLD x AGF Sponsorcup den 10. september i Aarhus, spilles der gadefodbold for at støtte OMBOLDs sociale idrætsfællesskaber for mennesker i udsatte livssituationer. Overskuddet går til lokale træninger og turneringer for målgruppen og kulminerer dagen efter med De Åbne Aarhusmesterskaber, hvor OMBOLD-spillere fra hele landet mødes i Aarhus til den helt store gadefodboldfest.

Sponsorcuppen – lokal opbakning på banen
Onsdag den 10. september bliver parkeringspladsen ved VSK i Vejlby forvandlet til en levende fodboldarena, når der inviteres til den anden udgave af OMBOLD x AGF Sponsorcup. Turneringen samler lokale virksomheder, organisationer og foreninger, som ønsker at støtte OMBOLDs arbejde med social inklusion gennem idræt og samtidig skabe nye muligheder for mennesker i udsatte positioner.
Sponsorcuppen samler aktører, der både bidrager med sponsorater og deltager på banen, og overskuddet går direkte til at finansiere lokale træninger og aktiviteter, som kulminerer i Aarhusmesterskaberne.
Til Sponsorcuppen vil man også kunne opleve et hold af AGF-legender, hvor blandt andre Martin Jørgensen, Flemming Povlsen, Palle Sørensen, Bjørn Kristensen og den seneste tilføjelse til legendekorpset, Henrik Mortensen, har givet tilsagn.
Martin S. Pedersen, direktør i OMBOLD, siger: "Samarbejdet mellem AGF og OMBOLD omkring Sponsorcup betyder enormt meget for vores spillere i Aarhus. Der er en kæmpe stolthed og passion, når det drejer sig om de lokale superligahelte. På et mere overordnet plan er der noget smukt ved, at en eliteklub som AGF og dets erhversstøtter bakker op om at få samfundets allermest udsatte ind i kampen og ud på banen. For på banen er vi alle ens, og dette samarbejde er et tydeligt eksempel på, at vi kan skabe forandring gennem fodbold, hvis vi samarbejder på tværs af de naturlige skel”
AGF’s direktør, Jacob Nielsen, er enig:
”I AGF tror vi på, at fodbold kan noget helt særligt. Det er et fællesskab, hvor alle kan være med – uanset baggrund. Derfor er vi stolte af at afvikle Sponsorcup sammen med OMBOLD og vores partnere, hvor vi kombinerer fodboldglæde med et stærkt socialt formål. Vi er stolte af, at så mange af vores partnere har lyst til at støtte, og det er fantastisk at se, hvordan sport kan samle lokalsamfundet omkring et vigtigt formål. At vi gennem turneringen kan bidrage til, at endnu flere socialt udsatte får mulighed for at opleve fællesskabet omkring fodbolden, giver en ekstra dimension til det, vi laver. Det er Side om Side i praksis,” siger Jacob Nielsen
Aarhusmesterskaberne – en social platform med politisk opmærksomhed
Torsdag den 11. september samles voksne i udsatte positioner fra hele landet til De Åbne Aarhusmesterskaber i OMBOLD. Mesterskaberne er ikke blot en sportslig begivenhed, men også en platform for socialt engagement og politisk fokus på hjemløshed, misbrug og psykisk sårbarhed.
Deltagerne spiller på specialbyggede gadefodboldbaner, der tilgodeser både erfarne og nye spillere. Mange både nye og tidligere spillere fungerer samtidig som bl.a. frivillige i afviklingen, som dommere, måltavleholdere og i opsætning af baner. For deltagerne bliver sådan et mesterskab ofte et af årets højdepunkter og en vigtig motivationsfaktor til de ugentlige træninger.
"Vi ønsker at vise, at mennesker i udsatte positioner har ressourcer og potentiale, og at idræt kan være et stærkt redskab til empowerment. Gennem fodbold oplever både deltagerne og lokalsamfundet nye perspektiver på social inklusion." Siger Martin S. Pedersen.
Fodbold med social effekt
OMBOLDs målgruppe omfatter personer, der kæmper med hjemløshed, misbrug eller psykisk sårbarhed. Erfaringer viser, at deltagelse i træning og mesterskaber motiverer til yderligere engagement i idræt, uddannelse eller arbejde. Sponsorcuppen og Aarhusmesterskaberne giver deltagerne mulighed for at fungere som rollemodeller og vise, at hjemløshed og udsathed ikke behøver være en permanent tilstand.
Martin S. Pedersen siger: "Når lokalsamfundet engagerer sig, både politisk og praktisk, skaber vi et rum, hvor mennesker i udsatte positioner kan opleve fællesskab, anerkendelse og nye muligheder. Begge arrangementer viser, hvordan idræt kan skabe positive forandringer."
Praktisk info
OMBOLD x AGF Sponsorcup
Dato: onsdag den 10. september 2025
Tid: 14.00 til 18.30
Sted: Parkeringspladsen ved VSK i Vejlby
Aarhusmesterskaberne
Dato: torsdag den 11. september 2025
Tid: 10.00 til 16.00
Sted: Parkeringspladsen ved VSK i Vejlby
Begge arrangementer er åbne for presse og publikum, og giver mulighed for at opleve, hvordan fodbold kan være et kraftfuldt redskab til fællesskab, empowerment og social forandring i lokalsamfundet.
Fakta om OMBOLD
-
Hvad: Idrætsfællesskab for voksne, som ikke opsøger traditionelle idrætsforeninger.
-
Målgruppe: Mennesker, der er ramt af hjemløshed, misbrug eller psykisk sårbarhed.
-
Formål: Skaber positivt fællesskab gennem sport, hvor fodbold er omdrejningspunktet.
-
Effekt: Mange oplever bedre sundhed, mindre stofbrug og mindre ensomhed.
-
Omfang: Siden 2003 har tusindvis deltaget; i dag over 2.500 årligt.
-
Organisation: NGO med landsdækkende aktiviteter og frivillige, hvor alle bliver set som engagerede idrætsudøvere.
Kontakter
Sine GadebergKommunikations- og partnerskabschef i OMBOLD
Tlf:26783642Tlf:26783642sine@ombold.dkOmbold
NGO’en OMBOLD er med hjemløselandsholdet i spidsen et forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskab for socialt udsatte mennesker. Fodboldfællesskabet danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed, og gennem fællesskabet skaber spillerne nye venskaber og forøget livskvalitet.
Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger, via vores åbne lokale træninger, stævner og AsfaltLigaen.

Følg pressemeddelelser fra Ombold
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ombold
Når fodbold bygger bro på Vesterbro: Mændenes Hjem, OMBOLD og DGI Byen samler lokale aktører og udsatte borgere10.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
OMBOLD, Mændenes Hjem og DGI Byen står bag Vesterbro Cup, der gennem fælles fodboldtræning og et afsluttende stævne på Kvægtorvet skal skabe nye relationer og fællesskaber på tværs af livssituationer på Vesterbro.
Rekordmange deltagere til Københavns mest inkluderende fodboldmesterskab19.5.2026 08:59:55 CEST | Pressemeddelelse
OMBOLD samler 46 hold på Ofelia Plads til en dag, hvor mennesker i udsatte positioner mødes om gadefodbold, fællesskab og nye relationer.
Danmark sender hjemløselandshold til VM i Mexico18.5.2026 11:00:30 CEST | Pressemeddelelse
28 hold indtager asfaltbanerne på Ofelia Plads, når årets OMBOLD SponsorCup samler virksomheder, politikere og boligorganisationer for at sikre, at de danske hjemløselandshold kan repræsentere Danmark ved VM i gadefodbold 2026 i Mexico.
Flere får plads i fællesskabet i Guldborgsund7.5.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stærkt samarbejde mellem kommune, klub og organisationer forankrer en succesfuld inklusionsindsats og sikrer, at endnu flere voksne i udsatte positioner får adgang til idrætsfællesskaber frem mod 2027.
Genvalg til stærk bestyrelse i OMBOLD midt i markant vækst og øget rækkevidde28.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kontinuitet og stærke kompetencer skal drive OMBOLDs sociale indsats videre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum