2025 UEC Trials European Championships: Spektakulært EM Bike Trial i Aarhus
8.9.2025 05:00:00 CEST | Sport Event Denmark | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde havde Danmark æren af at være vært for Europamesterskabet i Bike Trial. Mesterskabet i den spektakulære ekstremsportsdisciplin foregik på Aarhus Ø og bød på sport i verdensklasse og stor opbakning fra et imponeret, internationalt publikum.

I weekenden var Aarhus Ø omdannet til hele Europas bike trial-mekka. 2025 UEC Trials European Championships blev afholdt som en del af den årlige Urban Sports Festival på Aarhus Ø, og det var en formidabel ramme for verdens allerbedste trialryttere, som dystede om den ærefulde titel som Europas bedste. Undervejs begejstrede rytterne publikum med vilde akrobatiske tricks og nervepirrende spring i flere meters højde mellem sten, træstammer og andre kreative forhindringer.
Hele verdenseliten var samlet i Aarhus, med både nuværende og tidligere verdensmestre på deltagerlisten. Spanien har store traditioner indenfor sporten og levede da også op til favoritværdigheden med tre guldmedaljer ud af seks mulige.
Se oversigt over medaljevinderne her:
https://uec.ch/en/event/257/2025-uec-trials-european-championships
De danske farver var flot repræsenteret i Aarhus med deltagelse af Mikkel Hansen, Jonas Jensen, Emil Kallesøe Weis og Jakob Storgaard. Det unge talent Simon Laursen stillede op i juniorrækken.
I Aarhus er der glæde over at danne ramme om endnu et stort mesterskab:
”Europamesterskabet i Bike Trial er endnu et flot eksempel på, hvordan sport, byrum og fællesskab kan gå op i en højere enhed. På Aarhus Ø fik publikum sporten helt tæt på, og jeg håber, at arrangementet inspirerer endnu flere aarhusianere til at tage del i byens aktive liv. Det er netop denne type events, der viser, at Aarhus er en by, som formår at samle mennesker om store oplevelser,” siger Rabih Azad-Ahmad, der er rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune.
Også hos Sport Event Denmark er man tilfredse med weekendens danske værtskab:
“Med EM i Bike Trial blev Aarhus i weekenden forvandlet til en levende arena, hvor sporten mødte byens puls og sammen skabte en fin atmosfære. Det er netop i mødet mellem byrum og sport, at Danmark viser sin styrke på den internationale scene. Samtidig foldede EM i 3x3 basketball sig ud på Ofelia Plads i København, som også summede af fest og fællesskab – to events, der tilsammen gav urban sport et stærkt spotlight i Danmark,” siger Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark.
2025 UEC Trials European Championships blev arrangeret af Aarhus Events v. Aarhus Kommune i samarbejde med Sport Event Denmark og Copenhagen Event Company. Banebyg var udført af Trialaction, som har stor ekspertise i at bygge baner på højt internationalt niveau.
Nøgleord
Kontakter
Eline AndersenSenior kommunikationskonsulent
Tlf:+45 51 22 53 85ea@sporteventdenmark.comOm Sport Event Denmark
Sport Event Denmark arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle store internationale tilskuer- og deltagerevents. Det er Sport Event Denmarks ambition, at disse internationale sportevents skal involvere og begejstre danskerne, skabe stolthed, udvikle idrætten, skabe vækst og turismeomsætning samt markedsføre Danmark internationalt.
Sport Event Denmark finansieres via udlodningsmidlerne.
Følg pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Jasper Philipsen wins the Copenhagen Sprint 2026 ahead of Tobias Lund Andresen14.6.2026 17:13:59 CEST | Pressemeddelelse
Jasper Philipsen was the fastest as the Copenhagen Sprint 2026 was decided in a tight sprint finish in front of the National Gallery of Denmark. The Alpecin-Premier Tech rider relegated Tobias Lund Andresen and Sam Welsford to the remaining podium places.
Copenhagen Sprint passes the difficult second test: A cycling celebration, a cycling nation, and world-class racing on Danish roads14.6.2026 16:44:45 CEST | Pressemeddelelse
Copenhagen Sprint 2026 strengthened its position this weekend as Denmark’s international ‘cycling classic’ in the making. In only its second edition, the race passed what is often the difficult second test: another major celebration of cycling, another strong statement from Denmark as a cycling nation, and another weekend of world-class sprinters racing on the roads from Roskilde to Copenhagen.
Copenhagen invites everyone to ride the Copenhagen Sprint route before the world elite7.6.2026 10:02:07 CEST | Press release
Before the world’s best riders race through the Danish capital at Copenhagen Sprint, residents and visitors are invited to experience the route for themselves in a free public cycling event in the heart of Copenhagen.
Copenhagen invites everyone to ride the Copenhagen Sprint route before the world elite7.6.2026 10:02:07 CEST | Pressemeddelelse
Before the world’s best riders race through the Danish capital at Copenhagen Sprint, residents and visitors are invited to experience the route for themselves in a free public cycling event in the heart of Copenhagen.
Sport Event Denmark byder Zenia Stampe velkommen som kulturminister3.6.2026 10:02:11 CEST | Pressemeddelelse
Sport Event Denmark byder Zenia Stampe velkommen som ny kulturminister og ser frem til samarbejdet om at styrke Danmarks position som værtsnation for store, internationale sportsevents.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum