Læger uden Grænser til statsministeren: ”Danmark må sørge for håndgribelig handling i Gaza”
5.9.2025 15:21:49 CEST | Læger uden Grænser (MSF) | Pressemeddelelse
Danmark har en unik mulighed for at sætte retningen for EU-landene under det danske EU-formandskab. Det skal udnyttes, understregede Læger uden Grænsrs internationale generalsekretær over for statsministeren ved møde.

Under sit besøg i Danmark har Læger uden Grænsers internationale generalsekretær, Christopher Lockyear, fredag holdt møde med statsminister Mette Frederiksen.
Den katastrofale humanitære situation i Gaza var omdrejningspunktet, og Lockyear understregede det akutte behov for, at Danmark med EU formandsskabet lige nu samler EU til at øge det politiske pres på Israel.
”Vores kollegaer i Gaza er vidne til systematiske angreb på civile og sundhedsvæsenet, en bevidst blokade af nødhjælp og en menneskeskabt hungersnød. Det er åbenlyst, at Israel fortsætter ufortrødent på trods af det pres, der kommer udefra. Vi er dog glade for, at Danmark øger presset og vil koble det med håndgribelig handling. Lige nu har Danmark en unik mulighed for at sætte retningen for EU-landene under det danske EU-formandskab. Det understregede jeg over for den danske statsminister i dag," siger Christopher Lockyear.
Lockyear anerkendte de positive skridt, Danmark allerede har taget mod blandt andet at arbejde hen imod et flertal for at suspendere handelsdelen af EU’s associeringsaftale med Israel. Men der er fortsat mere at gøre.
Læger uden Grænser opfordrer derfor blandt andet til, at Danmark gør alt i sin magt for at:
- Sikre en øjeblikkelig og varig våbenhvile
- Sikre beskyttelse af civile, civil infrastruktur og humanitære indsatser på linje med den humanitære folkeret
- Sikre massiv opskalering af humanitær nødhjælp
- Arbejde for at afmontere Gaza Humanitarian Foundation, som i øjeblikket uddeler såkaldt nødhjælp i Gaza under horrible og dødelige forhold, og opfordre til, at en FN-ledet nødhjælpsuddeling bliver indsat igen
- Danmark modtager et antal af de patienter fra Gaza, som har behov for behandling, som de ikke kan få inde i Gaza eller i nærområderne
Kontakter
Pressetelefon, Læger uden Grænser
Tlf:29702979Følg pressemeddelelser fra Læger uden Grænser (MSF)
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Læger uden Grænser (MSF)
60.000 sæt af beskyttelsesudstyr på vej: Læger uden Grænser opskalerer indsatsen mod ebola i DR Congo20.5.2026 15:14:06 CEST | Pressemeddelelse
Læger uden Grænser intensiverer indsatserne mod ebola-udbruddet i DR Congo og haster livsvigtigt beskyttelsesudstyr og sundhedspersonale til landet. Udbruddet, som skyldes den mere usædvanlige Bundibugyo-variant af ebolavirusset, er både bekymrende og udfordrende, lyder det fra organisationen.
Læger uden Grænser ansætter læge med stor FN- og NGO-erfaring som direktør13.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I midten af august 2026 tiltræder Josephine Obel som ny direktør i Læger uden Grænser i Danmark.
Antallet af dræbte ved angreb mod lægehjælp fordoblet på bare et år4.5.2026 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten 2.000 mennesker blev dræbt i 2025 under angreb mod lægehjælp. Det er dobbelt så mange som året før. Læger uden Grænser opfordrer Danmark til gå forrest for at få straffet dem, der står bag angrebene.
Sudan går ind i sit fjerde år i krig: Over 2000 mennesker dræbt i angreb mod lægehjælp15.4.2026 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag går krigen i Sudan ind i sit fjerde år med et sundhedsvæsen, der styrer mod kollaps. Vaccinationssystemet er brudt sammen, sygdomsudbrud stiger, underernæring vokser, mens mødre- og børnedødeligheden tiltager. Samtidig er Sudan det land, hvor flest blev dræbt i 2025, mens de modtog eller gav lægehjælp.
Alle internationale Læger uden Grænser-medarbejdere tvunget ud af Gaza4.3.2026 11:47:24 CET | Pressemeddelelse
De israelske myndigheders registreringskrav til internationale NGO’er sætter nu Læger uden Grænsers internationale medarbejdere på porten. Organisationen fortsætter med at yde lægehjælp med lokalt ansatte. Men nødhjælp bliver fortsat blokeret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum