Grønland får særligt område på DanFish International
5.9.2025 09:21:35 CEST | Aalborg Kongres & Kultur Center | Pressemeddelelse
Når verdens fiskeribranche samles til DanFish International 2025 i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), kan udstillere og besøgende glæde sig til en oplevelse ud over det sædvanlige: En eksklusiv grønlandske pavillon, der kombinerer historie, kultur, smagsoplevelser, bæredygtighed og teknologi – og giver et autentisk indblik i livet og fiskeriet i Grønland.

I generationer har fiskeri og jagt været kernen i de grønlandske lokalsamfund, og landet har gennem tiden udviklet en dyb forståelse for natur, teknologi og bæredygtighed. Fiskeriet har ikke blot været en levevej, men også formet kulturen og livsvilkårene i lokalsamfundene. I dag står Grønland som frontløber inden for moderne fiskeri og innovation, og det er netop denne unikke kombination af erfaring og knowhow, som besøgende kan opleve i Hal F/Fundamentet til DanFish International 2025.
- Grønland kombinerer tradition med innovation på en imponerende måde. Derfor glæder vi os til at vise, hvordan Grønlands kultur og innovation smelter sammen i ét område. Vores mål er, at gæsterne får en autentisk indtryk af landet – både gennem historien, teknologien og stemningen, fortæller Lasse Holsteen Jessen, der er Expo Sales Manager i AKKC.
Træd ind i Grønland
I området kan gæsterne mærke havets kræfter fra dækket på et fiskerfartøj og tage med på slædetur bag slædehunde gemmen virtual reality. Interaktive QR-koder åbner op for viden om Grønlands bæredygtige fiskeri, teknologi og kultur, mens områdets udstilling fortæller fiskeri- og jagtkulturens historie gennem de seneste 100 år. Samtidig bydes der på autentiske grønlandske delikatesser, som bringer Arktis’ rå natur direkte til Aalborg – og så kan de besøgende købe et lille stykke af Grønland med hjem i form af souvenirs.
Otte grønlandske udstillere står klar til at dele ud af deres viden og erfaringer med det grønlandske fiskeri. Blandt dem er Departementet for Fiskeri og Fangst, KONFIFA – konsulenttjenesten for fiskere og fangere, KNAPK – Fisker- og Fangersammenslutningen i Grønland, Telestyrelsen, Tusass, Qalut Vonin, Royal Arctic og Avannaata Kommunia.
Fra polarhavet til DanFish
For AKKC er det vigtigt, at besøgende på DanFish får en autentisk og troværdig oplevelse af Grønland. Heldigvis har AKKC gennem mange års samarbejde og erfaring i landet skabt et solidt fundament for opgaven. Hvert andet år arrangerer de nemlig Grønlands største fiskeri- og jagtmesse, PolarExpo, i byen Ilulissat. For nyligt offentliggjorde de, at de i samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq skal stå bag den helt nye messe, ArcticExpo – Fishing & Hunting, i Nuuk, som første gang finder sted i april 2026 og herefter hvert andet år – forskudt med PolarExpo.
Med denne erfaring glæder AKKC sig til at skabe et område på DanFish, hvor gæsterne kan få oplevelsen helt ind under huden.
DanFish International 2025 finder sted fra 7.-9. oktober i Aalborg Kongres & Kultur Center.
Nøgleord
Kontakter
Lasse Holsteen JessenSales Manager
Tlf:99355509lhj@akkc.dkBilleder





Aalborg Kongres & Kultur Center
Med flere end en halv million gæster årligt til Musik & Teater, Messer & Udstillinger og Møder & Kongresser er Aalborg Kongres & Kultur Center et af Skandinaviens største og mest fleksible kongres- og kulturcentre.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
AKKC’s første messe i Nuuk blev en succes13.5.2026 11:38:44 CEST | Pressemeddelelse
I sidste uge afviklede Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) Grønlands nye messe for fiskeri, fangst og innovation i Nuuk. Og med det gode samarbejde mellem grønlandske og danske aktører, mere end 50 udstillere og ca. 2300 besøgende er ArcticExpo en succes, der er kommet for at blive.
Første ArcticExpo blev en succes8.5.2026 10:51:29 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag, onsdag og torsdag har Inussivik været fyldt med udstillere og besøgende til Nuuks første messe med fokus på fiskeri og fangst, ArcticExpo. Og med mere end 50 udstillere og ca. 2300 besøgende er ArcticExpo en succes, der er kommet for at blive.
ArcticExpo glæder sig til åbningen: Traditioner og nyheder kombineres på stande og i sceneprogram1.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ArcticExpo, Grønlands nye messe for fangst, fiskeri og innovation i Nuuk, er kommet rigtig godt fra start. Udover at kunne melde udsolgt på antallet af stande, kan messen også præsentere et stærkt sceneprogram, hvor der både er plads til traditioner og en lang række nyheder, når messen slår dørene op for første gang 5.-7. maj.
AKKC slår rekord i affaldsindsamling: 75 kilo på halvanden time17.4.2026 07:56:04 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 13. april snørede medarbejdere fra Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) skoene og trak i handskerne, da de deltog i Danmarks Naturfredningsforening landsdækkende projekt ’Affaldsindsamlingen’. Resultatet blev intet mindre end en rekord. På blot halvanden time indsamlede holdet hele 75 kilo affald.
Ny messe i Nuuk: Alle standpladser er solgt14.4.2026 09:51:39 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. til 7. maj 2026 slår Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) og Kommuneqarfik Sermersooq dørene op for ArticExpo i Nuuk – Arktis' nye samlingspunkt for fiskeri, fangst og innovation. Og allerede nu oplever arrangørerne så stor interesse for messen, at alle standpladser er udsolgt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum