Nyborg skyder i vejret i DI undersøgelse
4.9.2025 06:00:00 CEST | DI Fyn | Pressemeddelelse
Efter et stort dyk i sidste års undersøgelse af erhvervsvenlighed fra DI er Nyborg nu tilbage i den bedste halvdel med en placering som nummer 44. Et imponerende hop fremad på 25 pladser på et år.

Mens de statistiske faktorer i undersøgelsen er nogenlunde på niveau med sidste år, er de lokale virksomheder simpelthen blevet gladere for kommunens indsats – stort set over hele linjen, Det er ikke mindst dialogen mellem virksomheder, politikere og embedsfolk, der er blevet markant bedre, lige som virksomhederne oplever, at kommunen nu er langt bedre til at informere om ting, der har interesse for dem.
- I DI Fyn er vi rigtig glade for, at Nyborg Kommune har vendt den negative udvikling, og at informationen og kontakten til de lokale virksomheder er væsentlig bedre. At være velinformeret og kunne tale konstruktivt sammen er jo altid en forudsætning for at forbedre forholdene, og vi kan se, at Nyborg er inde i en god cirkel nu, siger bestyrelsesleder i DI Fyn, John Veje Olesen, CEO i KEN Hygiene Systems A/S.
En hel konkret forbedring, som betyder meget for virksomhederne, er, at Nyborg har formået at halvere den tid det tager, at få behandlet en byggesag - fra 106 dage sidste år til 49 dage i år. Det er med til at trække resultatet op, men desværre har man samtidig indført et byggesagsgebyr på 725 kr. i timen, som trækker den modsatte vej.
Når man spørger virksomhederne, hvad kommunen bør prioritere højest de kommende år, er det tydeligt, at der er et stort ønske om at få endnu mere hjælp til at få fat i de rette medarbejdere. Mange virksomheder kan ikke skaffe de folk, de har brug for. Det betyder i yderste konsekvens, at nogle må sige nej til ordrer eller til at udvide deres aktiviteter i Nyborg.
- Heldigvis kan vi se i undersøgelsen, at virksomhederne giver flotte karakterer til kommunens indsats for at tiltrække og sikre kvalificerede medarbejdere fra både ind- og udland og sikre at flere unge tager en erhvervsuddannelse. Det er et godt tegn. Og i DI Fyn ser vi blandt andet frem til at udbygge samarbejdet, efter at vi har indgået en partnerskabsaftale mellem Nyborg Kommune og DI, hvor vi giver hinanden håndslag på netop at arbejde sammen om at få flere unge til at vælge en faglært uddannelse, siger John Veje Olesen.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2025
•
DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 16. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
•
7.514 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
•
Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Resultaterne er opdelt i fire temaer, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set. Hver kategori vægter 25 procent.
•
91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar fra virksomhederne i disse kommuner.
Kontakter
Presserådgiver Sara Rud, DI, saru@di.dk, 2887 6803
Seniorchefkonsulent Helen Jensen, DI, hje@di.dk, 2124 4702
Følg pressemeddelelser fra DI Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Fyn
DI: Fyn skal være en vinderregion20.5.2026 16:26:18 CEST | Pressemeddelelse
Fyn har alle forudsætninger for at blive en af Danmarks stærkeste erhvervsregioner. Men det kræver handling – nu. Det var budskabet, da DI Fyn i dag samlede fynske virksomhedsledere, politikere og eksperter til Erhvervstræf Fyn 2026 på Boltinggaard Gods ved Ringe.
DI Fyn: John Veje Olesen udpeget som bestyrelsesleder20.5.2026 16:22:02 CEST | Pressemeddelelse
DI Fyn har i dag gennemført sin årlige generalforsamling i smukke omgivelser på Boltinggaard Gods ved Ringe forud for dette års Erhvervstræf Fyn. John Veje Olesen er igen udpeget som bestyrelsesleder.
Presseinvitation: Hvordan får vi Fyn op i top?13.5.2026 08:12:35 CEST | Pressemeddelelse
Fyn har stærke virksomheder, store ambitioner og gode forudsætninger for vækst. Men fremdrift kommer ikke af sig selv. Derfor inviterer DI Fyn til Erhvervstræf på Boltinggaard Gods onsdag den 20. maj. kl. 09.00 - 12.00. Ud over at have direkte adgang til en bred palette af repræsentanter fra Fyns erhvervsliv, kan du blandt andet høre håndboldlandstræner Nikolaj Jacobsen, der deler sin erfaring med, hvordan man skaber holdånd, motivation og resultater, som også kan bruges i virksomhederne. Derudover deltager Søren Peter Johansen fra Teknologisk Institut med konkrete anbefalinger til, hvordan fynske virksomheder griber robotteknologi og kunstig intelligens an, så det kan bruges i praksis. Og så kan du høre borgmestrene Peter Rahbæk Juel (Odense) og Søren Steen Andersen (Assens) samt folketingsmedlemmerne Lars Aagaard (Moderaterne) og Trine Bramsen (Socialdemokratiet) i debat om, hvad der politisk skal til for at skabe fremdrift. Du kan læse hele programmet her. Tilmelding for pressen ska
Analyse: Så meget bidrager fynske virksomheder til samfundet13.11.2025 09:58:57 CET | Pressemeddelelse
Fyn halter efter det øvrige Syddanmark, men hvor er samfundsbidraget mindst og størst? Find din kommune på listen.
DI slår alarm: Fynske folkeskoleelevers faglighed er i frit fald5.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med faldende ungdomsårgange og faldende karaktergennemsnit i folkeskolen står Fyn over for en alvorlig udfordring. DI lancerer nu et kommunalt ungeudspil, der skal hjælpe kommunalpolitikerne med at investere mere i de unge og få dem godt ind på arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum