Kerteminde holder skansen i DI’s undersøgelse af erhvervsvenligheden
4.9.2025 06:00:00 CEST | DI Fyn | Pressemeddelelse
Der er flere lyspunkter i resultaterne for Kerteminde i Dansk Industris undersøgelse af erhvervsvenligheden i landets kommuner. Selv om kommunen er placeret i den kedelige ende som nummer 76, samme placering som sidste år, er der god grund til at glæde sig over en pæn fremgang, når det gælder for eksempel byggesagsbehandling og indsatsen i folkeskolen.

Arbejdet med at forbedre sagsbehandlingen af byggesager har eksempelvis båret frugt. Med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 36 dage er Kerteminde nu næst hurtigst på Fyn efter Svendborg.
- En hurtig og effektiv sagsbehandling betyder rigtig meget for alle virksomheder, der står for at skulle udvide eller bygge om, og for dem, der har kunder, som er afhængige af et hurtigt svar fra kommunen. Det er en stor og vigtig bedrift, og vi kan se i undersøgelsen, at virksomhederne på det punkt er langt mere tilfredse med Kerteminde Kommune i år, end de har været tidligere, siger bestyrelsesleder i DI Fyn, John Veje Olesen, CEO i KEN Hygiene Systems A/S.
Indsatsen i folkeskolen er også blevet væsentlig bedre. Næsten hver tredje elev i 9. og 10. klasse søgte ind på en erhvervsuddannelse i år, hvilket placerer Kerteminde på en flot 9. plads på landsplan. Lige som det fremgår, at flere undervisningstimer bliver varetaget af lærere, der er uddannet i de pågældende fag, og at eleverne trives bedre i skolerne.
- Men selv om mange altså søger en faglig uddannelse, så skinner det ikke igennem, når virksomhederne i undersøgelsen vurderer kommunens tiltag for at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse. På det punkt ligger Kerteminde helt i bund. Det er paradoksalt og tyder på, at kommunen skal være bedre til at kommunikere den positive udvikling til virksomhederne, siger John Veje Olesen.
Virksomhederne i Kerteminde ønsker da også, - som de eneste på Fyn - at kommunen prioriterer netop information og dialog med de lokale virksomheder højest de kommende år. Deres vurdering af dialogen med både politikere og embedsfolk ligger desværre også helt i bund og under sidste års niveau.
- Det er ærgerligt, at virksomhederne har den oplevelse. Netop information og dialog er noget af det, man kan forbedre, uden at det behøver at koste en bondegård. Her vil det være oplagt at lære af erfaringerne fra den anden side af kommunegrænsen i Nordfyns Kommune, der er Danmarks bedst placerede, når det gælder dialog med virksomhederne, siger John Veje Olesen.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2025
•
DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 16. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
•
7.514 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
•
Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Resultaterne er opdelt i fire temaer, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set. Hver kategori vægter 25 procent.
•
91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar fra virksomhederne i disse kommuner.
Kontakter
Presserådgiver Sara Rud, DI, saru@di.dk, 2887 6803
Seniorchefkonsulent Helen Jensen, DI, hje@di.dk, 2124 4702
Følg pressemeddelelser fra DI Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Fyn
DI: Fyn skal være en vinderregion20.5.2026 16:26:18 CEST | Pressemeddelelse
Fyn har alle forudsætninger for at blive en af Danmarks stærkeste erhvervsregioner. Men det kræver handling – nu. Det var budskabet, da DI Fyn i dag samlede fynske virksomhedsledere, politikere og eksperter til Erhvervstræf Fyn 2026 på Boltinggaard Gods ved Ringe.
DI Fyn: John Veje Olesen udpeget som bestyrelsesleder20.5.2026 16:22:02 CEST | Pressemeddelelse
DI Fyn har i dag gennemført sin årlige generalforsamling i smukke omgivelser på Boltinggaard Gods ved Ringe forud for dette års Erhvervstræf Fyn. John Veje Olesen er igen udpeget som bestyrelsesleder.
Presseinvitation: Hvordan får vi Fyn op i top?13.5.2026 08:12:35 CEST | Pressemeddelelse
Fyn har stærke virksomheder, store ambitioner og gode forudsætninger for vækst. Men fremdrift kommer ikke af sig selv. Derfor inviterer DI Fyn til Erhvervstræf på Boltinggaard Gods onsdag den 20. maj. kl. 09.00 - 12.00. Ud over at have direkte adgang til en bred palette af repræsentanter fra Fyns erhvervsliv, kan du blandt andet høre håndboldlandstræner Nikolaj Jacobsen, der deler sin erfaring med, hvordan man skaber holdånd, motivation og resultater, som også kan bruges i virksomhederne. Derudover deltager Søren Peter Johansen fra Teknologisk Institut med konkrete anbefalinger til, hvordan fynske virksomheder griber robotteknologi og kunstig intelligens an, så det kan bruges i praksis. Og så kan du høre borgmestrene Peter Rahbæk Juel (Odense) og Søren Steen Andersen (Assens) samt folketingsmedlemmerne Lars Aagaard (Moderaterne) og Trine Bramsen (Socialdemokratiet) i debat om, hvad der politisk skal til for at skabe fremdrift. Du kan læse hele programmet her. Tilmelding for pressen ska
Analyse: Så meget bidrager fynske virksomheder til samfundet13.11.2025 09:58:57 CET | Pressemeddelelse
Fyn halter efter det øvrige Syddanmark, men hvor er samfundsbidraget mindst og størst? Find din kommune på listen.
DI slår alarm: Fynske folkeskoleelevers faglighed er i frit fald5.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med faldende ungdomsårgange og faldende karaktergennemsnit i folkeskolen står Fyn over for en alvorlig udfordring. DI lancerer nu et kommunalt ungeudspil, der skal hjælpe kommunalpolitikerne med at investere mere i de unge og få dem godt ind på arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum