Royal hæder til fem AU-studerende
1.9.2025 12:09:18 CEST | Aarhus Universitet | Pressemeddelelse
Fem studerende fra Aarhus Universitet er snart på vej ud i verden for at udvide deres faglige horisont. De modtager Dronning Margrethe II’s rejselegat, og på deres internationale studieophold skal de blive endnu klogere på forhistoriske pilespidser, spilteori, sammenhængen mellem kost og kræft, oversvømmelser og bæredygtigt byggeri.

Fem talenter fra Aarhus Universitet kan med Dronning Margrete II’s rejselegat på hver 25.000 kr. rejse ud i verden og få nye indsigter til deres studie. Legaterne overrækkes i forbindelse med universitetets årsfest i aulaen fredag d. 12. september.
De fem modtagere af Dronning Margrethe II’s rejselegat 2025 er:
Jakob Bach Jensen, kandidatstuderende i arkæologi, Institut for Kultur og Samfund, Arts
I sit bachelorprojekt undersøgte Jakob Bach Jensen "grubekeramiske skafttungespidser", som er særlige pilespidser fra perioden ca. 2800-2600 f.kr. Dronning Margrethe II’s rejselegat vil give ham mulighed for at fordybe sig yderligere i emnet i en international kontekst, for eksempel ved feltarbejde og arkivstudier ved svenske museer og institutioner.
Alexander Bjerremann Petersen, kandidatstuderende i statskundskab, Institut for Statskundskab, Aarhus BSS
Dronning Margrethe II’s rejselegat vil gøre det muligt for Alexander Bjerremann Petersen at tage et ophold ved University College London, hvor han kan specialisere sig i fag inden for politisk økonomi og offentlig politik samt spilteori.
Maria Lorentsen, kandidatstuderende i folkesundhedsvidenskab, Institut for Folkesundhed, Health
Maria Lorentsen er optaget af sammenhængen mellem kost og kræft. Nu skal hun med Dronning Margrethe II’s rejselegat som støtte på et praktikophold ved International Agency for Research on Cancer i Lyon i Frankrig – en af verdens førende institutioner inden for kræftforskning.
Frida Brøndgaard Nielsen, kandidatstuderende i biologi, Institut for Biologi, NAT
Forurening, erosion og oversvømmelser er desværre en del af hverdagen i Sydafrika. Det vil Frida Brøndgaard Nielsen gerne gøre noget ved. Med støtte fra Dronning Margrethe II’s rejselegat rejser hun til hovedstaden Pretoria, hvor hun skal deltage i et tværfagligt forskningsprojekt, der skal genoprette et bynaturområde i udkanten af storbyen.
Anton Niewald Mikkelsen, kandidatstuderende i byggeri, Institut for Byggeri og Bygningsdesign, Tech
Anton Niewald Mikkelsen er optaget af at gøre byggebranchen mere bæredygtig. Takket være Dronning Margrethe II’s rejselegat får han nu mulighed for et udvekslingsophold på University of British Columbia i Canada, som er et globalt epicenter for bæredygtigt træbyggeri.
Læs mere om alle fem legatmodtagere
Læs om Dronning Margrethe II’s studietid på Aarhus Universitet
Om Dronning Margrethe II’s rejselegat
Rejselegatet blev indstiftet i 2010 som en gave til Hendes Majestæt Dronning Margrethe i anledning af Dronningens 70 års fødselsdag og blev udvidet i 2012 i anledning af Dronningens 40 års regentjubilæum. Der uddeles i alt fem rejselegater. På Aarhus BSS og Arts går legatet til studerende ved statskundskab og arkæologi – de fag, som Dronning Margrethe selv læste i sin tid som studerende på Aarhus Universitet i 1961-1962. Der er ingen krav til studieretningen på henholdsvis Health, Natural Science eller Technical Science. Hensigten med legatet på 25.000 kroner er at gøre det muligt for legatmodtagerne at studere i udlandet i forbindelse med deres studier på Aarhus Universitet.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
AU opruster massivt på innovation og iværksætteri: Søger 52 nye forskere13.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet skruer op for innovationsblusset. Blandt en række nye tiltag er 52 nye forsknings- og innovationsstillinger, et forskningscenter og forbedret støtte til de mange idérige forskere og studerende.
Fem talentfulde ph.d.'er modtager priser4.5.2026 11:04:05 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan daterer vi fortidens jordlag mere præcist? Hvad vil det sige at være velfungerende? Og hvordan undersøger vi fødevarers tilblivelse i realtid? Det er nogle af de spørgsmål, som årets fem ph.d.-prismodtagere har beskæftiget sig med i deres projekter. Aarhus Universitets Forskningsfond uddeler ph.d.-priserne ved et arrangement på Aarhus Universitet onsdag d. 27. maj.
To forskere modtager Holst-Knudsen forskertalent-prisen30.4.2026 10:17:49 CEST | Pressemeddelelse
Professor Dorthe Ravnsbæk går forrest i jagten på fremtidens batteri. Professor Lars Wiuff Andersen har forbedret behandlingen af hjertestop. Begge står de bag betydelige forskningsresultater, og derfor modtager de to forskere fra Aarhus Universitet nu Holst-Knudsen forskertalent-prisen 2026.
Bygherrerne bag nyt bykvarter i Aarhus: ”Vi har valgt at gå all-in. Ellers fortryder vi det om 20 år”22.4.2026 08:07:41 CEST | Pressemeddelelse
Åbningsfesten for Universitetsbyen i Aarhus venter lige om hjørnet. Her fortæller de tre bygherrer om milliardprojektet. Om atmosfæren i auditoriet, livet om aftenen og ambitionen bag det hele: At give noget tilbage til byen.
Aarhus Universitets rektor fortsætter til 202913.4.2026 11:57:18 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitets bestyrelse har besluttet at forlænge rektor Brian Bech Nielsens ansættelse med yderligere to år, så den nu udløber 31. juli 2029. Samtidig udvider universitetet sin øverste ledelse med en ny prorektorstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum