Tak for i år – og på gensyn i 2026
1.9.2025 11:31:10 CEST | Tønder Festival | Pressemeddelelse
Tønder Festival sender en stor tak til alle frivillige, sponsorer, samarbejdspartnere, musikere, publikum og alle de mange engagerede kræfter, der sammen skabte endnu en festival i musikkens og fællesskabets tegn.
Fire dages festival er nu veloverstået, og igen i år har publikum kunnet opleve det, Tønder Festival er kendt for: Rootsmusik i international topklasse, uforglemmelige musikalske øjeblikke, nærvær og en stemning, der samler mennesker på tværs af lande og generationer.

Publikum omfavnede traditioner og nye tiltag
Omkring 15.000 mennesker lagde vejen forbi Tønder Festival i år, hvor både gamle traditioner og nye initiativer blev taget varmt imod.
Publikum omfavnede både de etablerede elementer og de nye tiltag – blandt andet det nye spisested Snas & Sans og den nye stadeholder i Rungholt. Nyholm Skov var igen et populært åndehul, mens mange også fandt vej til lokale kunstnere, der skabte værker under festivalen, særudstillingen ‘Folk Tales’ i Pumpehuset, og de spektakulære klugestage-spring på pladsen.
I år bød festivalen desuden på et ekstra sønderjysk kagebord og guidede rundvisninger, som gæsterne tog rigtig godt imod. Og på musikfronten var der især store oplevelser med koncerter af Lyle Lovett & His Acoustic Group, Avi Kaplan, Fantastic Negrito, Crowe Boys, Charles Wesley Godwin, Trousdale og Tessa der spillede til årets skolekoncert hvor publikums begejstring var til at tage og føle på.
Tak til alle, der gjorde magien mulig
Det er en glad og taknemmelig festivaldirektør, der nu kan se tilbage på endnu en vellykket festival.
“Vi vil gerne rette en stor tak til alle vores sponsorer og samarbejdspartnere for deres uvurderlige støtte – og ikke mindst til publikum, som endnu en gang skabte en helt særlig festivalstemning i Tønder,” siger Kristina Lehmann Schjøtt og tilføjer.
“Og vores fantastiske frivillige skal også have en kæmpe tak. Igen i år har de gjort det hele muligt med den helt særlige frivillighedsånd, dygtighed og hjertet på det helt rigtige sted.”
Tønder Festival 2025 blev søndag den 31.08 afsluttet med en fest for de frivillige, samt prisoverrækkelse fra Frivillig Foreningen.
Tønder Festival 26. 27. 28. 29. august 2026
www.facebook.com/tonderfestival
X: @tonderfestival
Instagram: TONDERFESTIVAL
Billetsalg på www.tf.dk
For mere information kontakt:
Tønder Festivals adm. direktør, Kristina Lehmann Schjøtt: kristina@tf.dk / tlf. 21 49 07 30
Tønder Festivals kunstneriske leder og pressechef, Maria Theessink: maria@tf.dk / tlf. 26 22 67 11
Nøgleord
Kontakter
Maria TheessinkKunstnerisk leder & pressechef / Artistic Director & Head of press
Tlf:+ 45 74 72 46 10Tlf:+ 45 26 22 67 11maria@tf.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Tønder Festival
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Festival
Tønder Festival 2026 nærmer sig udsolgt9.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billetsalget til Tønder Festival 2026 er gået historisk stærkt. Fredag er forlængst udsolgt, og også lørdagsbilletterne er tæt på at være væk.
Tønder Festival uddeler midler til almennyttige formål21.5.2026 13:35:39 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Festival Forening åbner nu for årets uddeling af midler til almennyttige og almenvelgørende aktiviteter, i overensstemmelse med foreningens vedtægter.
Tønder Festival rykker igen til København med Friendly Takeover på Den Røde Plads1.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Festival tyvstarter sommerstemningen i hovedstaden, når festivalens populære Friendly Takeover vender tilbage til Den Røde Plads på Nørrebro tirsdag den 7. juli 2026. Her kan københavnere, festivalgængere og musikelskere opleve tre stærke navne, der alle har en særlig forbindelse til Tønder Festival – enten som tidligere optrædende eller som del af årets lineup.
Nordisk anerkendelse: Tønder Festival nomineret ved Americana Music Sweden Awards 202624.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Festival er nomineret til den nordiske pris ved Americana Music Sweden Awards 2026. Prisuddelingen finder sted onsdag den 20. maj på Debaser Nova i Stockholm. Nomineringen er en af de tungeste brancheanerkendelser, en nordisk folk- og rootsaktør kan modtage, og prisen uddeles i år for anden gang som den eneste af sin art i Norden.
FLAMENCO-RYTMER FRA SYDSPANIEN MØDER MARSKENS TONER15.4.2026 08:47:45 CEST | Pressemeddelelse
FLAMENCO-RYTMER FRA SYDSPANIEN MØDER MARSKENS TONER Kontoret for mindretalsmusik i Tønder fejrer mindretallenes kulturer og musik over tre dage i april. Programmet byder på koncerter, dans, debatter og særlige musikalske samarbejder. Fra 23. til 25. april 2026 kan man overalt i Tønder høre tonerne af flamenco-musik. Her møder mindretalsmusikken fra Sydspanien den nordiske kortradition og dansk folkemusik. Det er Tønder Festivals nyoprettede europæiske kontor for mindretalsmusik, der står bag arrangementet. Der er fri entré til alle arrangementerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





