ADP sender landstrømsanlæg på Fredericia Havn i udbud – klar til drift i 2027
28.8.2025 07:00:00 CEST | ADP A/S | Pressemeddelelse
ADP er nu klar til at sende opgaven med etablering af et nyt landstrømsanlæg på Fredericia Havn i udbud. Anlægget skal sikre, at havnen kan tilbyde landstrøm til containerskibe allerede i 2027 – to år før det bliver et krav fra EU.

Med det kommende landstrømsanlæg bliver Fredericia Havn en af de første danske erhvervshavne, der tilbyder landstrøm til containerskibe. Det styrker både den grønne profil og konkurrenceevnen for havnen og dens kunder.
Projektet modtager 15,3 millioner kroner i støtte fra EU’s CEF-program (Connecting Europe Facility) og bliver et af de største af sin slags i Danmark. Anlægget får kapacitet til at forsyne to containerskibe samtidig, mens de ligger til kaj i Fredericia.
– Vi kan nu tage hul på udbud og realisering af projektet, så vi i 2027 står klar med en løsning, der både reducerer emissioner og støj – og samtidig skaber en reel fordel for vores kunder. Landstrøm bliver et EU-krav i 2029, men vi vælger at gå forrest og tilbyde det tidligere. Det er en klar konkurrencefordel, og da det har været tænkt ind i havneudvidelsen fra begyndelsen, er det derfor også realistisk at etablere anlægget før kravet træder i kraft, siger Rune D. Rasmussen, CEO i ADP.
En havn i front med grønne løsninger
Med landstrøm på Fredericia Havn kan containerskibe slukke deres dieselgeneratorer og i stedet trække strøm fra elnettet – når skibene er ombygget til at kunne modtage landstrøm. Det reducerer både CO₂-udledning, NOx, partikler og støj, mens skibene ligger ved kaj.
– At vi allerede i 2027 kan tilbyde landstrøm til containerskibe, er en vigtig milepæl for Fredericia Kommune og for byens fremtidige udvikling. Det sender et klart signal om, at havnen og kommunen tager samfundsansvaret alvorligt og arbejder målrettet for at nedbringe både CO₂-udledningen og støjen fra havneområdet, siger Tommy Rachlitz, formand for Fredericia Kommunes Klima-, Energi- og Miljøudvalg og medlem af ADP’s bestyrelse, og afslutter:
– Som formand for klima-, energi- og miljøudvalget ser jeg landstrøm som et centralt værktøj i den grønne omstilling, og det glæder mig, at vi allerede i 2027 kan se konkrete resultater af denne investering.
Fakta om projektet:
- ADP modtager 15,3 millioner kroner i EU-støtte via CEF (Connecting Europe Facility) til etablering af landstrømsanlæg til containerskibe
- Udbuddet igangsættes nu. Etableringen forventes påbegyndt i 2026 og afsluttet ved udgangen af 2027
- Anlægget får kapacitet til at forsyne to containerskibe samtidigt
Fakta om EU-krav:
EU stiller krav om, at container- og RO/RO-skibe skal kunne modtage landstrøm i alle større TEN-T-havne inden udgangen af 2029. Fredericia Havn investerer tidligt i anlæg til begge skibstyper:
- RO/RO-skibe vil kunne modtage landstrøm fra 2026
- Containerskibe vil kunne modtage landstrøm fra 2027, understøttet af CEF-støtten
Fakta: Kort om CEF-midler
EU’s infrastrukturfond Connecting Europe Facility (CEF) støtter anlæg af infrastrukturprojekter på det transeuropæiske transportnet (TEN-T) for både at styrke det indre marked i Europa og understøtte, at de grænseoverskridende transportkorridorer overgår til mere bæredygtige løsninger.
Kontakter
Mads Bisp AgersnapPublic Affairs- og KommunikationschefADP A/S
Tlf:29692088mba@adp-as.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra ADP A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ADP A/S
EY-analyse: ADP understøtter mere end 14.000 arbejdspladser i Danmark25.9.2026 10:17:14 CEST | Pressemeddelelse
Aktiviteterne i ADP’s havne og Taulov Dry Port understøtter beskæftigelsen langt udover kajkanten og kommunegrænserne. Ifølge en analyse fra EY kan udviklingen på havnene i Fredericia, Nyborg, Hanstholm, Taulov Dry Port og Fyn Dry Port skabe grundlag for yderligere 5.000 årsværk frem mod 2035.
ADP fortsætter udviklingen og lukker første halvår af 2026 med vækst i omsætning og indtjening11.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ADP har fastholdt det positive momentum fra det første kvartal i 2026, og regnskabet for halvåret viser igen høj aktivitet på tværs af havnene i Fredericia, Nyborg og Hanstholm samt Taulov Dry Port.
Opstarten af en ny Dry Port på Vestfyn er sat i gang9.9.2026 10:22:09 CEST | Pressemeddelelse
ADP og PFA’s succesfulde udvikling af Taulov Dry Port, med over 300.000 kvadratmeter lager- og logistikfaciliteter, har givet mulighed for at fortsætte udviklingen af endnu en Dry Port i en anden af ADP’s ejerkommuner, Middelfart: Fyn Dry Port.
Rekordmåned: Over en million tons gods – for første gang siden 201416.6.2026 08:39:22 CEST | Pressemeddelelse
ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau.
Nyborg Havn åbnede dørene for borgerne30.5.2026 13:59:11 CEST | Pressemeddelelse
Flere hundrede borgere fra Nyborg og omegn besøgte i dag, lørdag 30. maj, Nyborg Havn, hvor et Åben Havn-arrangement bød på aktiviteter for hele familien samt information om den igangværende proces for udvidelse af havnen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum