Efter første skoledag over hele Skandinavien: Pigerne har skiftet skoletasken ud med moderigtige alternativer
19.8.2025 09:59:32 CEST | Ønskeskyen Danmark | Pressemeddelelse
Sidste uge startede det danske skoleår, og i denne uge er også de svenske og norske elever vendt tilbage til skolebænken. I den anledning har Ønskeskyen, der har 793.102 brugere i alderen 13-18 år i Danmark, Norge og Sverige, set nærmere på, hvad de mest populære skoletasker er blandt de skandinaviske piger - og trenden er klar: Klassiske skoletasker er fortid, mens moderigtige tasker tager over på ønskelisterne.

Det er sæson for skolestart, og Ønskeskyen -der i Danmark har 430.500 brugere i alderen 13-18 år og i alt 793.102 på tværs af Skandinavien- har derfor taget et kig i krystalkuglen for at undersøge, hvilke tasker der topper ønskelisterne blandt de unge lige nu i hele Skandinavien. Og er der én tendens, der træder tydeligt frem hos pigerne, så er det, at brands som Eastpak, Fjällräven og andre klassiske rygsække næsten er trådt helt ud af pigernes ønskelister. I stedet topper rummelige tote bags og mode-tasker, der både fungerer som statement og praktisk taske. Trenden går på tværs af hele Skandinavien -fra Danmark over Norge til Sverige- og viser, at pigerne i dag ser tasken som en del af deres personlige stil - og ikke bare et sted at opbevare deres bøger, penalhus og computere:
“Det er tydeligt, at tasken ikke længere kun er et praktisk redskab til skolebøger – det er en vigtig del af hverdags-stilen. Om det er godt eller skidt skal vi ikke kunne sige, men vi ser i hvert fald, at pigerne klart ønsker sig tasker, der kan bruges både i skolen og fritiden, og som passer ind i deres garderobe”, siger Casper Ravn-Sørensen, Chief Growth Officer hos Ønskeskyen.
Sådan ser de skandinaviske skolepigers (13-18 år) top-3 taske-ønsker ud:
|
Danmark 🇩🇰 |
Sverige 🇸🇪 |
Norge 🇳🇴 |
Den samme trend går igen i både Norge og Sverige: Store, rummelige tote bags og enkle skuldertasker dominerer pigernes ønskelister i alle tre lande, og selv når mærkerne varierer, er designet næsten identisk, hvilket ifølge Ønskeskyen måske kan forklares med, at trends og tendenser indenfor mode hurtigt når over landegrænser i Skandinavien:
“Når vi ser den samme stil dominere på tværs af landegrænser, fortæller det os, at de unge er opmærksomme på trends og henter inspiration mange af de samme steder. Det, der starter som en skandinavisk trend, kan dog hurtigt udvikle sig globalt - ligesom vi så forleden med eks. Havaianas og ‘Copenhagen Style’. Skandinavisk mode har jo netop før sat dagsordenen ved Copenhagen Fashion Week o.l., og derfor er det ikke utænkeligt at forestille sig, at også skolebørnenes taske-trends kan brede sig til andre lande”, lyder det fra Casper Ravn-Sørensen.
Long strap PU bag fra Gina Tricot et “kæmpe hit”
På tværs af hele Skandinavien er særligt én taske uhyre populær; nemlig Long Strap PU tasken fra Gina Tricot. Modellen topper i både Danmark og Norge og ligger også højt i Sverige, hvilket understreger, at pigerne i høj grad følger de samme tendenser. Tasken er enkel, rummelig og kan bruges til både skole, sport og fritid – og passer dermed perfekt ind i den balance mellem funktion og stil, som præger skolepigernes ønsker i 2025:
“Det er bemærkelsesværdigt, hvordan den samme type taske hurtigt vinder indpas i flere lande på én gang. De skandinaviske piger påvirker hinanden på tværs af grænser, og med sociale medier er det blevet lettere end nogensinde før at dele inspiration og skabe fælles trends”, slutter Casper Ravn-Sørensen.
-END-
Om Ønskeskyen · Efter det blev grundlagt i 2015 af det danske postvæsen PostNord, er Ønskeskyen i dag et uafhængigt og privatejet tech-selskab, der er betroet af millioner af brugere verden over på tværs af alle generationer til at opfylde hundredtusindvis af ønsker hver eneste dag og millioner af ønskelister til dato. Med 1 ud af 2 danskere som brugere er Ønskeskyen ikke blot markedsleder og kategori-ejer i Danmark, men et Social Shopping-fænomen, der spreder sig hastigt over hele verden med en enkel mission:"fixing gifting". Læs mere på https://www.onskeskyen.dk
Kontakt · For yderligere information, bedes kontakt henstillet på presse@onskeskyen.dk eller telefon +45 3135 6352.
Følg pressemeddelelser fra Ønskeskyen Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ønskeskyen Danmark
20 mio. registrerede brugere: Ønskeskyen fejrer stor global milepæl4.11.2026 09:01:00 CET | Pressemeddelelse
Ønskeskyen, der internationalt er kendt som GoWish, har rundet 20 millioner registrerede brugere globalt - en milepæl, der for alvor sætter streg under appens internationale succes. Med mere end 10 millioner registrerede brugere alene i USA, topplaceringer på App Store og millioner af nye ønsker fortsætter den danske app sin himmelflugt.
Heidi Klum is keeping her costume under wraps - but at GoWish they already know who will be knocking on your door this Halloween28.10.2026 14:15:15 CET | Press release
Long before the costumes hit the streets, the wishlists reveal the trends: Spider-Man is the most wished-for character costume on GoWish in both the US and the UK, but classic witches, vampires and fox tails are also high on the lists. With more than 10 million users and 100 million wishes created in the US this year alone, the Danish-founded social shopping phenomenon and wishlist app knows a thing or two about what people are hoping for.
GoWish launches new Secret Santa Feature ahead of the Holiday Season21.10.2026 16:10:58 CEST | Press release
With more than 10 million registered users in the US, GoWish is adding a little extra holiday magic to the app with a new Secret Santa feature, making it easier to organize gift exchanges while keeping the excitement of the surprise.
Ønskeskyen opruster mod falske hjemmesider: Ny teknologi på platformen skal beskytte brugerne mod svindel14.10.2026 09:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Ønskeskyen integrerer dansk anti-svindel-teknologi fra SKJOLDET direkte i platformen. Teknologien skal hjælpe brugerne med at undgå potentielt falske webshops, og foreløbige tests viser, at løsningen advarer ved knap 9 ud af 10 besøg på kendte svindelsider.
Kun tre måneder til juleaften: 2,1 mio. juleønsker afslører allerede nu de største gavehits24.9.2026 09:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Mariah Carey spiller måske ikke på repeat endnu, men juleønskelisterne er allerede begyndt at tage form. Nye data fra Ønskeskyen viser, hvad danskerne ønsker sig i julegave, og hvordan vi adskiller os fra vores norske og svenske naboer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum