Oplev vikingetiden til Moesgaard Vikingedage
15.7.2025 13:36:40 CEST | Moesgaard | Pressemeddelelse
Moesgaard Vikingedage vender tilbage til Moesgård Strand den 24.–27. juli 2025 og byder på en autentisk vikingeverden. Her kan både børn og voksne fordybe sig i spændende aktiviteter, stemningsfulde fortællinger og håndværk fra en svunden tid.

På vikingemarkedspladsen vil det summe af eventyr, musik og leg. Her kan man smage på mad og drikke, der bringer vikingeånden til live, mens dygtige håndværkere og vikinger giver et levende indblik i vikingernes dagligdag, traditioner og liv. Man kan også møde våbeneksperter, der demonstrerer, hvor farligt et vikingesværd faktisk er, og opleve ryttere på islandske heste.
Vikingedagene er for både store og små
Der er masser at kaste sig over for børn og barnlige sjæle på Moesgaard Vikingedage. Her er mulighed for at blive miniarkæolog for en dag og gå på jagt i sandet efter skjulte skatte fra vikingernes verden. Man kan også prøve kræfter med bueskydning og teste sin præcision og styrke i spydkast.
I fiskedammen fortælles der om vikingernes fiskeri og fangst, mens børnene prøver lykken med snøren i vandet – og måske bider en præmie på krogen… Hele dagen er der spil og lege ved pauseområdet.
Nye oplevelser i år
I år byder Vikingedagene på nye og spændende aktiviteter, som er med til at bringe vikingernes verden til live. På pladsen kan man i år se den berømte maskesten og lære at skrive sit navn med runeskrift. Eller man kan følge stierne i skovens skygge til den hellige Offerlund, hvor vikingerne ofrer til deres guder.
Man kan også møde vikingetidens vølver – vise kvinder, som taler med guderne, varsler om fremtiden og ser alt det, som vi andre ikke ser. Oplev dem fremføre en vølvespådom – en magisk, mystisk og mytisk rejse ind i vikingernes åndelige og rituelle univers.
Sidst på dagen samles musikere, fortællere og vølver til den store afslutning. Her æres vikingernes konge og følges i optog til skibet, hvor han sejles ud på sin sidste rejse – et medrivende ritual, hvor kongen går døden i møde.
Billetter kan købes online på Moesgaards webshop eller Vikingedagenes hjemmeside, hvor man også finder det fulde aktivitetsprogram og kort over pladsen.
Kontakter
Yderligere information kan fås hos formidlingsinspektør og ansvarlig for Moesgaard Vikingedage, Anne Sofie Østergaard, Moesgaard Museum, på mail abo@moesgaardmuseum.dk eller mobil 29257286
Praktiske informationer
- Vikingedagene finder sted ved Moesgård Strand 24.–27. juli, og pladsen er åben hver dag kl.10.00 – 17.00.
- Det anbefales, at man køber billet online på forhånd. Eventuelle resterende billetter sælges ved indgangen – kun betaling med kort eller MobilePay.
- Priser:
Voksne: 195 kr.
Børn (3–17 år): 50 kr.
Under 3 år: gratis - Årskort til Moesgaard giver 50 kr. i rabat – husk at logge ind ved online køb.
- Vis din vikingedage-billet til Moesgaard og få 50 % rabat på entrébilletten eller 25 % rabat på årskort. Rabatten gælder fra 24. juli til 31. august 2025.
- Mange boder tager kun kontanter, så husk at hæve penge hjemmefra – flere af boderne er udenlandske og tager derfor ikke MobilePay.
- Internetforbindelsen kan være ustabil, så tag et screenshot af billetter eller print dem ud hjemmefra.
Nøgleord
Kontakter
Anne Sofie ØstergaardFormidlingsinspektør og ansvarlig for Moesgaard VikingedageMoesgaard, oplevelse og læring
Tlf:29257286abo@moesgaardmuseum.dkBilleder
Links
Moesgaard
Moesgaard er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard
Ny udstilling på Moesgaard åbner private familiearkiver4.11.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Private fotografier, erindringer og fortællinger giver indblik i hverdagslivet i Grønland, Island og Færøerne.
Moesgaard og Sigurd Barrett indgår samarbejde29.10.2026 09:59:10 CET | Pressemeddelelse
Ti forskere fra Moesgaard har bidraget til Sigurd Barretts nye værk om verdenshistorien, mens museet danner ramme om 40 formidlingsvideoer til børn og familier.
Ny særudstilling på Moesgaard: Træd ind i mayaernes rige29.9.2026 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang i Danmark præsenterer Moesgaard en stor samlet udstilling om den fascinerende mayakultur, der blomstrede i Mesoamerika igennem mere end 3000 år.
Skattejagt, vikinger og tv-magi i efterårsferien på Moesgaard24.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien kan børn og familier gå på skattejagt med metaldetektor, møde skuespillere fra "Aros Skattens Hemmelighed" og opleve DR-seriens rekvisitter og kulisser på tæt hold.
PRESSEINVITATION: Oplev mayaernes skjulte verden20.8.2026 07:30:00 CEST | Presseinvitation
Moesgaard inviterer til reception på særudstillingen Maya – Riget under junglen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

