Danskerne renoverer som aldrig før
11.7.2025 08:34:40 CEST | 3byggetilbud.dk | Pressemeddelelse
Gennemsnitsprisen på håndværkeropgaver er steget 72 % siden 2023 – boligejere vælger større og mere omfattende projekter.

Første halvår af 2025 har budt på travlhed blandt landets håndværkere. Ved udgangen af juni havde 3byggetilbud.dk registreret 40.303 modtagne bygge- og renoveringsopgaver – en stigning på 8 procent i forhold til samme periode sidste år.
Det gør første halvår af 2025 til det næstmest aktive i virksomhedens 25-årige historie og vidner om en renoveringslyst, der fortsat vokser.
Større projekter og højere priser
Danskerne vælger i stigende grad at kaste sig ud i større boligprojekter.
Gennemsnitsprisen på en opgave er steget fra 43.297 kroner i første halvår 2023 til 74.321 kroner i 2025.
”Stigningen i gennemsnitsprisen er udtryk for, at boligejerne i højere grad investerer i gennemgribende forbedringer af hjemmet. Vi ser især stor efterspørgsel på opgaver som nye tage, badeværelser, carporte og træterrasser," siger Maria Sauer Carlsen, presse- og kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk.
Faldende renter og travlt boligmarked skubber gang i renoveringsbølgen
Den stigende interesse for renovering og forbedringer skyldes flere faktorer. Lavere renter har gjort det nemmere at finansiere større projekter, samtidig med at et aktivt boligmarked får både købere og sælgere til at investere i boligens stand og værdi.
”Udover de klassiske opgaver ser vi også kraftig vækst i specifikke områder som vinduesudskiftninger, miljøsanering og installation af gasfyr,” forklarer Maria Sauer Carlsen.
Særligt miljøsanering skiller sig ud med en stigning på hele 173 %. Til sammenligning er efterspørgslen på træterrasser steget med 25 % i samme periode.
Brugeranmeldelser skaber tillid og hjælper valget på vej
Mange boligejere vælger 3byggetilbud.dk, fordi de ønsker overblik og et sammenligningsgrundlag, når de skal finde en håndværker. De vil gerne have anbefalinger og bedømmelser af håndværkere.
"Vi oplever, at folk ikke bare vil have en god pris – de vil også vide, hvem de siger ja til. Anmeldelser og gennemsigtighed betyder rigtig meget, når man skal lukke nogen ind i sit hjem," siger Maria Sauer Carlsen.
I dag har håndværkerne på 3byggetilbud.dk en gennemsnitlig bedømmelse på 4,7 ud af 5 stjerner, baseret på tusindvis af brugeranmeldelser.
Fakta: Håndværkeropgaver på 3byggetilbud.dk – 1. halvår 2025
- 40.303 modtagne opgaver, hvilket er det næsthøjeste antal nogensinde.
- + 8,0 % vækst i forhold til 2024, hvor antallet af modtagne opgaver var 37.318.
- Gennemsnitspris pr. opgave, første halvår:
- 2023: 43.297 kr.
- 2024: 60.138 kr.
- 2025: 74.321 kr.
- Mest efterspurgte projekter: Tage, badeværelser, træterrasser, carporte.
- Størst vækst i: Miljøsanering (+173 %), træterrasser (+25 %), vinduesudskiftning og gasinstallationer.
Nøgleord
Kontakter
Maria Sauer CarlsenKommunikationschef3byggetilbud.dk A/S
Presse- og kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk A/S, der også står bag Andelsportal.dk og Energihjem.dk
Frida PedersenKommunikationskonsulent
Tlf:27151754frp@3byggetilbud.dk3byggetilbud.dk
3byggetilbud.dk A/S er stiftet i år 2000 og står bag portalerne 3byggetilbud.dk, Energihjem.dk, 3byggetilbud Match og Andelsportal.dk. 3byggetilbud.dk A/S er i dag Danmarks største formidler af byggeopgaver. Via 3byggetilbud.dk formidles mere end 70.000 bygge- og renoveringsopgaver årligt til et landsdækkende netværk af 1.700 håndværker-firmaer.
Følg pressemeddelelser fra 3byggetilbud.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3byggetilbud.dk
Tre gange så mange danskere vil have en varmepumpe, der kan køle, efter hedebølge1.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Markedet for sommerkøling med varmepumper er brandvarmt lige nu, viser nye tal fra 3byggetilbud.dk.
Stor efterspørgsel på elektrikere, men på Fyn stikker det helt af19.6.2026 12:53:48 CEST | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på autoriserede elinstallatører stiger over hele landet. Men på Fyn er udviklingen markant større end alle andre steder - og nu søger 3byggetilbud.dk flere elinstallatører, der tager opgaver på Fyn for at følge med.
Asbestboom før 1. juli: Efterspørgslen næsten fordoblet på et år10.6.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens regeringen har genåbnet debatten om asbesttage, viser nye tal fra 3byggetilbud.dk, at efterspørgslen på renovering af asbesttage steg 94 procent i april og maj. Særligt rensning af asbesttage oplever massiv vækst op til 1. juli, hvor det ikke længere bliver muligt at højtryksspule et asbesttag.
Stigende energipriser og højere tilskud øger efterspørgslen på varmepumper markant5.5.2026 11:34:45 CEST | Pressemeddelelse
Stigende olie- og energipriser samt et forhøjet statsligt tilskud fik efterspørgslen på luft-vand varmepumper til at stige 80 procent i årets første fire måneder.
Se vinderne: Disse håndværkere topper på kundetilfredshed27.3.2026 12:58:00 CET | Pressemeddelelse
3byggetilbud.dk hylder igen de bedste håndværkere i Danmark. Portalen har kåret 14 håndværkerfirmaer som vindere i deres respektive faggrupper, baseret på data fra portalens tilknyttede håndværkervirksomheder og over 70.000 byggeopgaver indsendt sidste år. Den helt store pris som 3byggetilbud.dks Elite-Håndværker 2026 går til NIBU Ejendomme ApS, der konsekvent leverer høj kvalitet og imponerer kunderne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum