Hvem fortæller det, der blev glemt? Ny udstilling i Rundetaarn
14.8.2025 13:03:00 CEST | Rundetaarn | Pressemeddelelse
Hvad gemmer vi – og hvad vælger vi fra? Når viden arkiveres, fortælles én historie, mens en anden går tabt. Med udstillingen Skyggearkivet, der åbner 5. september i Rundetaarns ikoniske Bibliotekssal, skaber otte samtidskunstnere hver deres sceniske fortælling om det glemte, det uforudsete – og det skyggeløse.

Udstillingen inviterer publikum ind i et rum, hvor grænsen mellem viden og glemsel, fortid og fremtid, virkelighed og forestilling brydes op og undersøges med både poetisk og politisk kraft.
“Hvad sker der, når man bryder et bibliotek ned til dets inderste struktur? Hvem vælger, hvad der gemmes – og hvad der forsvinder i glemslen?” spørger kuratorerne Marie Bancks, Stine Ljungdalh og Tomas Lagermand Lundme.
Udstillingen skaber en dialog mellem kunst og arkiv, hvor politiske, astrofysiske og eksistentielle temaer væves sammen i visuelle, lydlige og rumlige fortællinger. Publikum møder bl.a. et læseværelse fyldt med personlige scrapbøger og dagbøger fra 1980’ernes New York, vævede værker, der fortolker tidens gang, en nyfortolkning af Rundetaarns sladrekompas og en musikalsk, planetarisk maskine, hvor en kugle kredser i spejlende bevægelse.
“Vi er særligt glade for at kunne præsentere Skyggearkivet her i Rundetaarns historiske Bibliotekssal, som netop tidligere har fungeret som universitetsbibliotek og skabt grobund for dannelsen af Nationalmuseet. På den måde skriver rummet sig ind i udstillingens fortælling om et arkivs funktion og betydning,” siger Rundetaarns direktør, Jeanette Bursche.
I vores digitale samtid, hvor data vælges til og fra i realtid, stiller udstillingen skarpt på, hvordan viden, minder og fortællinger formes, udelades og (gen)opdages. Hver kunstnerisk “scene” fungerer som et lille skuespil, en fortælling i sig selv, og tilsammen danner værkerne et kalejdoskopisk arkiv over det, der ikke tidligere har været synligt.
Skyggearkivet er en udstilling om fortælling, selektion og erkendelse – i både det personlige og kollektive arkiv.
Udstillingen åbner den 5. september i Rundetaarns Bibliotekssal og kan opleves frem til den 5. november 2025. Den 18. september kan du opleve tre af kunstnerne i en talk og performance om at skabe uro i kærlighed og kosmos.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond.
Oplev nye værker af
Al Masson
Barbara Amalie Skovmand Thomsen
Honey Biba Beckerlee
Marie Bancks
Pulsk Ravn
Stine Ljungdalh
Sonja Strange
Tomas Lagermand Lundme
Kontakter
Ditte Marie LundProgram- og udstillingschef, Rundetaarn
Tlf:28711408dml@rundetaarn.dkJeanette BurscheDirektør, Rundetaarn
Tlf:41786611jb@rundetaarn.dkBilleder






Links
Om Rundetaarn
Med sin karakteristiske Sneglegang er Rundetaarn et af Danmarks mest ikoniske bygningsværker. Tårnet blev opført af Christian IV til Københavns Universitets observatorium i 1642. Rundetaarn rummer i dag også skiftende udstillinger, koncerter og andre aktiviteter i Bibliotekssalen halvvejs oppe i tårnet på etagen over Trinitatis Kirke.

Følg pressemeddelelser fra Rundetaarn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rundetaarn
Nu sker det: Ikonisk kuppel hejses tilbage på Rundetaarn i dag21.5.2026 07:12:15 CEST | Pressemeddelelse
Tidspunktet er fastlagt: Torsdag den 21. maj kl. 12 hejses Rundetaarns tre ton tunge observatoriekuppel tilbage på toppen med kran efter en omfattende restaurering. Fra Købmagergade kan publikum opleve det spektakulære løft – og i timerne op til få indblik i Observatoriets historie, skrive en hilsen til en tidskapsel og se film om restaureringsarbejdet.
Rundetaarns observatoriekuppel hejses på plads efter restaurering6.5.2026 06:59:21 CEST | Pressemeddelelse
Rundetaarns ikoniske kuppel genforenes med tårnet den 21. maj. Den spektakulære begivenhed markerer afslutningsfasen på et stort restaureringsprojekt af det historiske Folkeobservatorium på tårnets top, og byens borgere inviteres til at overvære synet og sende en hilsen til fremtiden, når en tidskapsel senere placeres i tårnets teleskop.
I krydsfeltet mellem kunst og videnskab: Ny udstilling i Rundetaarn27.3.2026 11:01:53 CET | Pressemeddelelse
Fra den 15. april til den 17. juni danner Rundetaarns Bibliotekssal rammen om udstillingen "Efterglød. Samtaler om lys" – en sanselig og tankevækkende undersøgelse af lys som både fysisk fænomen og kunstnerisk materiale. Blandt kunstnerne er Kirstine Roepstorff, Nicolai Howalt og Pernille With Madsen.
Et kvart århundrede i tårnets tjeneste20.3.2026 06:37:06 CET | Pressemeddelelse
Jeanette Bursche står i spidsen for et stykke folkekær kulturarv, som hun arbejder for at holde velbesøgt, velbevaret og velformidlet. Onsdag den 1. april markerer Rundetaarns direktør sit 25-års jubilæum i tårnet.
Spektakulært lysværk på toppen af Rundetaarn hylder Ole Rømer29.1.2026 09:09:33 CET | Pressemeddelelse
Fra den 6. februar til den 6. april forvandles toppen af Rundetaarn af lysinstallationen "Imens Lyset Tøver" – et sanseligt møde mellem lyskunst og videnskab, skabt af designstudiet Yoke i anledning af 350-året for Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum