Markant flere plus-80 årige øger behovet for flere friplejehjem

9.7.2025 05:30:00 CEST | DI Fyn | Pressemeddelelse

Del

Om 15 år er antallet af ældre over 80 år i Assens, Langeland og Nordfyns kommuner steget med 50 procent, viser nye tal. Og i Svendborg og Middelfart er stigningen endnu større. Det kræver flere plejehjem og ældreboliger, som de fynske kommuner allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning og samtidig give borgerne flere valgmuligheder, mener DI Fyn.

I dag bor der ca. 3.950 ældre over 80 år i Svendborg. I 2040 vil tallet stige til cirka 6.350 ældre, mens antallet i Middelfart vil stige fra 2.700 til cirka 4.400. Et hop i begge kommuner på omkring 60 procent, viser nye tal fra Dansk Industri.

- Fremskrivningen bør få alle lokalpolitikere til at reagere. 15 år lyder måske af langt tid, men at sikre plejehjemspladser og ældreboliger til alle med behov for det er en opgave, som kommunerne skal i gang med nu. Det kræver både planlægning og penge i kommunekassen, der skal reserveres til opgaven. Den sidste udfordring kan løses ved at lade private aktører stå for at etablere og drive friplejehjem, siger bestyrelsesleder for DI Fyn John Veje Olesen.

Hvert år aftaler landets 98 kommunerne med staten, hvor meget de må bruge på byggeri, anlæg og vedligehold. Den enkelte kommune er derfor underlagt en ramme for, hvor mange penge den må bruge på f.eks. at bygge og renovere plejehjem og børnehaver eller vedligeholde de kommunale veje.

- Det er altså ikke nok, at der er penge i kommunekassen til plejehjem og ældreboliger, det skal også være indenfor den ramme, den enkelte kommune må bygge og renovere for. Men ved at lade private aktører stå for den del, kan vores kommuner bruge deres del af anlægsrammen til andre vigtige opgaver som f.eks. at forebygge oversvømmelser og andre opgaver, som også venter på at blive løst, siger John Veje Olesen, DI Fyn.

I Faaborg-Midtfyn, Odense og Nyborg stiger antallet ældre med over 40 procent. I Kerteminde er stigningen over 30 procent.

- Derfor bør kommunalpolitikerne i alle vores kommuner melde ud, hvordan de vil løse udfordringen. Flere friplejehjem vil samtidig sikre, at borgerne og deres pårørende har noget at vælge imellem, så flere får opfyldt deres ønsker til et godt ældreliv, siger bestyrelsesleder for DI Fyn John Veje Olesen.

Middelfart, Odense, Nyborg og Svendborg kommuner har i mindre omfang åbnet for at private aktører kan etablere og drive friplejehjem.

Nøgleord

Kontakter

Bestyrelsesleder for DI John Veje Olesen, jvo@ken.dk, 40 14 11 08
Seniorchefkonsulent Helen Jensen, DI, hje@di.dk, 21 24 47 02
DI's Pressecenter, telefon 33 77 45 00

Links

For yderligere information om DI Fyn: Seniorchefkonsulent Helen Jensen Mail: hje@di.dk - amo@di.dkMobil 2124 4702 Sekretær Marianne Brock Elro Mail: mabe@di.dkMobil 2840 8597

Følg pressemeddelelser fra DI Fyn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Fyn

Presseinvitation: Hvordan får vi Fyn op i top?13.5.2026 08:12:35 CEST | Pressemeddelelse

Fyn har stærke virksomheder, store ambitioner og gode forudsætninger for vækst. Men fremdrift kommer ikke af sig selv. Derfor inviterer DI Fyn til Erhvervstræf på Boltinggaard Gods onsdag den 20. maj. kl. 09.00 - 12.00. Ud over at have direkte adgang til en bred palette af repræsentanter fra Fyns erhvervsliv, kan du blandt andet høre håndboldlandstræner Nikolaj Jacobsen, der deler sin erfaring med, hvordan man skaber holdånd, motivation og resultater, som også kan bruges i virksomhederne. Derudover deltager Søren Peter Johansen fra Teknologisk Institut med konkrete anbefalinger til, hvordan fynske virksomheder griber robotteknologi og kunstig intelligens an, så det kan bruges i praksis. Og så kan du høre borgmestrene Peter Rahbæk Juel (Odense) og Søren Steen Andersen (Assens) samt folketingsmedlemmerne Lars Aagaard (Moderaterne) og Trine Bramsen (Socialdemokratiet) i debat om, hvad der politisk skal til for at skabe fremdrift. Du kan læse hele programmet her. Tilmelding for pressen ska

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye