20 millioner i lønløft til Gladsaxes pædagoger og sosu’er
27.6.2025 13:39:03 CEST | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse
En ny aftale mellem Gladsaxe Kommune, BUPL og FOA sikrer pædagoger i børnehuse, sosu-assistenter og – hjælpere samt sygehjælpere i Gladsaxe Kommune et samlet lønløft på 20 millioner kroner årligt.

Med budget 2025 besluttede Gladsaxe Byrådet at afsætte 20 millioner kroner årligt til varige lønløft til udvalgte medarbejdergrupper, hvis løn er lavere end i nabokommunerne og som der er udfordringer med at fastholde. Efterfølgende valgte Økonomiudvalget, at pengene skulle bruges til et lønløft til Gladsaxes pædagoger i børnehuse, sosu-assistenter og – hjælpere samt sygehjælpere.
Nu har en aftale med henholdsvis BUPL og FOA sikret, at godt 1.000 medarbejder får mellem 10.000 og 20.000 kroner ekstra om året i lønningsposen plus pension og før skat.
- Vi vil gerne fortsætte med at være en attraktiv arbejdsplads med dygtige og veluddannede medarbejdere, men ligesom andre kommuner har vi også udfordringer med at rekruttere og fastholde vores medarbejdere på især børne- og ældreområdet. Derfor vil jeg gerne takke mine samarbejdspartnere fra BUPL og FOA for, at vi nu har en aftale i hus om at give nogle af vores dygtige medarbejdere på disse områder et lønløft, siger Gladsaxes borgmester Trine Græse
Stor tilfredshed med aftalen
Også repræsentanterne for de to fagforbund BUPL og FOA er godt tilfredse med aftalen.
-Det er et klart og vigtigt signal om, at Gladsaxe sætter stor pris på pædagogernes arbejde. Denne ekstra investering i løn vil ikke blot tiltrække flere dygtige pædagoger, men også styrke fagligheden og kvaliteten i vores dagtilbud. En kæmpe ros til borgmester Trine Græse og byrådet for at prioritere det, der er essentielt for både børn og pædagoger, siger Jon Olufson, formand for BUPL i Storkøbenhavn.
Og Jannie Hagbo, medlem af politisk ledelse, FOA tilslutter sig:
-Vi er i FOA SOSU utrolig glade for, at Gladsaxe Kommune afsætter en pose penge og gør sig tanker omkring rekruttering og fastholdelse af vores faggrupper. Vi ved jo, at vi kigger ind i en årrække, hvor der bliver en kæmpe mangel på faglærte kollegaer af netop vores faggrupper, derfor er man nødt til at kigge i flere retninger blandt andet også lokalløn. Det kan naturligvis ikke stå alene, her tænker jeg på den gode trivsel og et godt arbejdsmiljø, alt har betydning, når vores medlemmer skal vælge arbejdsplads fremover.
Kontakter
Ulla BadenKommunikationschef
Tlf:22765622ulla.baden@gladsaxe.dkFølg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Danmarks største indendørs forhindringsbane tager form i den gamle skøjtehal i Gladsaxe13.5.2026 10:34:28 CEST | Pressemeddelelse
Den gamle skøjtehal i Gladsaxe er i fuld gang med at blive forvandlet til et nyt idræts- og samlingssted, hvor Gladsaxe OCR bliver en central del af det nye aktivitetsmiljø.
Medarbejdernes transportvaner er et konkurrenceparameter for arbejdspladser11.5.2026 15:11:27 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe og Ballerup kommuner, Movia, Gate21, seks forskellige arbejdspladser samt adfærdseksperter har i Green Mobility Shift-initiativet udviklet et såkaldt mobilitetsbarometer, der kan bidrage til, at medarbejdere transporterer sig mere grønt.
Gladsaxe ansætter 43 nye pædagogiske medarbejdere og nedsætter forældrebetalingen i børnehuse30.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune ansætter nu 43 nye pædagogiske medarbejdere og nedsætter allerede fra 1. august 2026 forældrebetalingen i kommunens børnehuse.
Sensorer skaber tryghed i demensboliger15.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune øger trygheden blandt beboere i demensboliger med et helt nyt sensorsystem.
Nyt projekt styrker børnefamiliers adgang til naturoplevelser i Gladsaxe9.4.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt tiltag i Gladsaxe fremmer børnefamiliers muligheder for gode oplevelser i naturen. Tiltaget hedder Svalens Naturkort og blev lanceret i dag onsdag den 8. april i Børnehuset Mosen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum